Indhold
 Dette afsnit handler om den momsmæssige behandling af rustvogne.
 Afsnittet indeholder:
  - Fradragsret for moms
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Fradragsret for moms
 Rustvogne er optaget som personmotorkøretøjer i Centralregisteret for Motorkøretøjer. De er derfor ikke omfattet af ML § 41 (vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på ikke over 3 ton).
 En rustvogn er
  - Specialindrettet
- Fritaget for registreringsafgift efter REGAL § 2, stk. 1, nr. 4.
En rustvogn er derfor ikke omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7 (personmotorkøretøjer der er indrettet til befordring af højest 9 personer).
 Fradragsretten for moms af anskaffelses- og driftsudgifter vedrørende rustvogne skal derfor behandles efter ML §§ 37 og 38. Se SKM2001.39.LSR.
 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
 Skemaet viser relevante afgørelser på området:
    | Afgørelse  | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | 
  | Landsskatteretten | 
  | SKM2001.39.LSR | Rustvogne er ikke omfattet af reglerne i ML §§ 41 og 42, stk. 1, nr. 7. Der er fradragsret for moms af anskaffelses- og driftsudgifter vedrørende rustvogne efter de almindelige regler i ML §§ 37 og 38. |  | 
  | Skatterådet | 
  | SKM2016.227.SR | Skatterådet bekræfter, at spørger kan anvende en afgiftsfritaget rustvogn til transport af blomster og kranse i forbindelse med bisættelser og begravelser. Bedemanden kan også anvende rustvognen til transport af urner. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at bedemandens honorar for transporten af blomster og kranse er momsfritaget. | Bemærk dog, at i det omfang en rustvogn anvendes blandet, dvs. til momsfritagne aktiviteter og momspligtige aktiviteter, er rustvognen omfattet af delvis fradragsret. Se ML § 37 og 38. |