Definition af samlever i dødsboskattelovens forstand
 Ved en afdød persons efterladte samlever forstås en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at kunne arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente efter arvelovens §§ 87-89. Se DBSL § 96, stk. 5.
 For at kunne arve hinanden efter et udvidet samlivstestamente, skal parterne efter arvelovens § 88
  - opfylde betingelserne for at kunne gifte sig, dvs. ingen af parterne må være gift med en anden
  - ikke allerede have oprettet et udvidet samlevertestamente, hvorefter en anden person arver
  
 når testamentet oprettes.
 Når dødsfaldet sker, skal parterne
  - leve sammen på fælles bopæl og
  -  
 - vente, have eller have haft et fælles barn eller
  - have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år.
  
   
 Samlivet anses dog ikke for ophørt, hvis den fælles bopæl er ophørt, fordi en af parterne er blevet anbragt på institution eller er flyttet i ældrebolig.