|  | AM-bidrag Lønmodtagere betaler AM-bidrag af den aftalte løn, incl.   arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger - herunder ATP - omfattet af   PBL afsnit 1. Indeholdelse af AM-bidrag foretages henholdsvis af arbejdsgiveren,   jf. ovenfor afsnit B.1 - 1.9.5   og af pensionsinstituttet, jf. ovenfor afsnit B.1.10.1.   Da det er pensionsinstituttet, der opkræver AM-bidrag af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger,   reduceres disse med AM-bidrag. Dette betyder en reduktion af den senere udbetalte   pension, hvilket dog modsvares af, at der ikke beregnes bidrag ved udbetaling af   pensionen, idet AMFL ikke indeholder hjemmel til at opkræve AM-bidrag af pensionsudbetalinger   fra pensionsinstitutter. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger til forsikrings-/pensionsordninger,   der ikke omfattes af PBL afsnit 1, medregnes indbetalingen imidlertid som udgangspunkt   i bidragsgrundlaget for det AM-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde, jf. ovenfor   afsnit B.1.10.3. Situationen er derfor den, at i det omfang, der er tale om pension optjent i et   ansættelsesforhold (med de få afvigelser, der er nævnt nedenfor under   afsnit B.3.4.2 om ATP), betales der AM-bidrag   ved indbetalingen til ordningen og aldrig ved udbetalingen fra ordningen.
 Herfra afviger kun tilfælde, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan undlade   at foretage afdækning af ordningen i et pensionsinstitut (direktørordninger).   Dette skyldes at, der i disse situationer er særlig hjemmel i AMFL til at opkræve   bidrag ved udbetalingen. Se også nedenfor under afsnit B.3.5   om uafdækkede ordninger.
 Der betales hverken SP-bidrag af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning   omfattet af PBL § 19 eller af udbetalinger fra en sådan, jf. ATP-lovens   § 17 f, stk. 1.
 Se også afsnit B.1.10.1.
 Den efterfølgende gennemgang vil koncentrere sig om, hvorvidt udbetalingerne   er A-indkomst eller ej.
 |