|  | Som et led i bestræbelserne på at skabe symmetri i beskatningen af pensionsordninger, 
således at fradrag for indbetalinger modsvares af skat af udbetalinger, mens 
ikke-fradragsberettigede ordninger ikke skal beskattes ved udbetaling, er der  
indsat en bestemmelse i PBL § 53 B, der omfatter 
visse udenlandske skattebegunstigede ordninger. Det er i bestemmelsen fastsat, at der ikke er fradragsret henholdsvis bortseelsesret 
i Danmark for præmier og bidrag til de omfattede ordninger, jf. § PBL 
53 B, stk. 2. Afkast af disse ordninger indgår ikke ved opgørelsen af 
den skattepligtige indkomst, jf. § PBL 53 B, stk. 5. Til gengæld er udbetalinger 
fra ordningerne indkomstskattepligtige, § PBL 53 B, stk. 6.
 PBL § 53 B gælder fra og med 2. juni 1998 for ordninger oprettet eller 
erhvervet efter 18. feb. 1992. Forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver 
omfattet af den nye bestemmelse, kan vælge at anvende denne allerede fra og 
med 1. jan. 1995.
 Pensionsordninger m.v., der ikke er skattebegunstiget i nogen udenlandsk stat er 
omfattet af PBL § 53 A.. Reglerne i PBL § 50 er fortsat gældende 
for forsikringer oprettet eller erhvervet før den 18. feb. 1992. For så 
vidt angår disse regler henvises til LV 1991, afsnit  A.C. 2.3.
 
 Hvilke ordninger Følgende ordninger er omfattet af PBL § 
53 B, stk. 1:
 
 
livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede, samt udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.  Det bemærkes, at afdækkede ordninger i f.eks pensionsfonde medregnes under 
de i stk. 1, nr. 2, nævnte pensionskasseordninger.
 For at være omfattet af PBL § 53 B, er der endvidere krav om, at ordningen 
skal være oprettet, mens forsikringstageren 
ikke var fuldt skattepligtig til Danmark eller mens forsikringstageren var fuldt 
skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst 
er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, 
jf. PBL § 53 B, stk. 2.
 Endvidere skal den pågældende ordning have været skattebegunstiget 
i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig 
på indbetalingstidspunktet. Det er således en forudsætning, at præmien 
eller indbetalingen rent faktisk er fradraget fuldt ud i positiv indkomst, i den 
pågældende stat i overensstemmelse med skattelovgivningen i denne stat.
 Er ordningen oprettet i ansættelsesforhold må indbetalingerne ikke være 
medregnet i den forsikredes skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet 
ligeledes i overensstemmelse med den pågældende stats skattelovgivning, 
jf. § PBL 53 B, stk. 3. Det påhviler skatteyderen at dokumentere, at betingelserne 
er opfyldt.
 
 Indkomst-
 skattepligtigt
 afkast Afkast 
af ordningerne, herunder renter og bonustilskrivninger, medregnes ikke i ved opgørelsen 
af den skattepligtige indkomst, jf. § PBL 53 B, stk. 5. Derimod skal udbetalinger 
fra ordningerne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. § PBL 53 B, stk. 
6.
 Er der tale om ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger, som er karakteriseret 
ved sumudbetalinger, og sker udbetaling fra den udenlandske ordning på vilkår 
svarende til de, der er en forudsætning for, at danske ordninger kan udbetales 
til lav afgiftssats (40 pct.), dvs. at udbetaling enten sker ved ejerens (forsikringstagerens) 
fyldte 60. år, invaliditet, ►livstruende sygdom, jf. lov nr. 294 af 29. april 2000◄ 
eller død, skal udbetalingen fra den udenlandske ordning imidlertid kun medregnes 
i indkomstopgørelsen med 75 pct. af sin værdi.
 I det omfang udbetalingerne modsvares af indbetalinger foretaget efter, 
at forsikringstageren (den pensionsberettigede) blev skattepligtig respektive hjemmehørende 
i Danmark, og som af den grund ikke har kunnet fradrages eller bortses fra ved opgørelsen 
af den skattepligtige indkomst efter PBL § 53 B, stk. 4, jf. PBL § 53 
A. stk. 2, skal udbetalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige 
indkomst,  jf. § PBL 53 B, stk. 6. Modregning sker først med indbetaling, 
der er foretaget i perioden efter, at vedkommende 
er blevet skattepligtig respektive hjemmehørende i Danmark.
 
 
 
 
 
 
 |