Når en skatteyder udtager varer af sit lager til eget forbrug, må han efter gældende praksis beregne forbruget i forhold til indkøbsprisen eller produktionsprisen uden tillæg af normal avance. Udtagelse af varer til eget forbrug skal fremgå af bogføringen, jf. bogføringslovsbekendtgørelsen § 1, og efter bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet skal værdien heraf fremgå enten af avanceopgørelsen eller af en særlig opgørelse, se E.B.1.
Foreligger der ikke løbende bogføring af varer udtaget til eget forbrug, er ligningsmyndighederne berettiget til at fastsætte værdien heraf efter et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn må tages hensyn til varesortimentets omfang, herunder om den pågældende over varekontoen indkøber varer, der ikke er almindelige for vedkommende branche. Desuden må der lægges vægt på husstandens størrelse, herunder antallet af børn og deres alder, samt antallet af medhjælpere på kost o.s.v.   
Påstand om, at der ikke udtages varer til eget forbrug, eller at de udtagne varer betales kontant, bør kun godkendes, såfremt der fremlægges dokumentation for påstandens rigtighed, f.eks. ved fremlæggelse af kuponer, paragonnotaer, kontoudskrifter eller lignende. Endvidere må kræves, at den selvangivne indkomst levner plads til et passende privatforbrug.   
Om landbrugeres forbrug af egne produkter, se E.E.3.11.   
Se lsr. 1970.111 hvor en planteskoleejer var indkomstskattepligtig af værdien af de planter, der var overført fra planteskolen til hans egen villahave.
 
Handlendes forbrug af egne varerTil brug ved udøvelsen af skønnet over værdien af eget vareforbrug, når der ikke foreligger bogføring heraf, har Ligningsrådet for ►1999◄ fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, jf.  TSS-cirk. ►1999-04◄. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning:
Fødevarer ►12.070 kr.◄
Drikkevarer ►2.855 kr.◄
Tobak (forbrug 20 cigaretter pr. dag)  ►9.400 kr.◄
Andet ►1.930 kr.◄
 
De ovenfor nævnte 3 hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet, er sammensat af følgende varegrupper:
Brød, mel og gryn ►1.445 kr.◄
Kød og kødvarer  ►3.500 kr.◄
Fisk ►573 kr.◄
Mælk, fløde, ost, æg ►smør og margarine, mv.◄ ►2.340 kr.◄
Frugt, grøntsager og kartofler ►1.780 kr.◄
Kaffe, te, kakao og sukker  ►1.150 kr.◄
Andre fødevarer ►1.280 kr.◄
►Sodavand o.lign.◄ ►615 kr.◄
Spiritus  ►565 kr.◄
Vin ►420 kr.◄
Øl  ►965 kr.◄
Andet ►290 kr. ◄
Vaske- og rengøringsmidler ►og andre artikler til husholdningsbrug◄ ►605 kr.◄
Blomster og planter ►350 kr.◄
Aviser, blade og tidsskrifter ►765 kr.◄
Toiletartikler ►210 kr.◄
 
Beløbene er eksklusive moms. Vareforbruget er angivet pr. person. For børn, ►der ikke er fyldt 14 år ved indkomstårets begyndelse◄ medregnes forbruget med halvdelen af de anførte beløb. Vin, øl og spiritus medregnes dog ikke for børn.   
For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser, eksklusive moms pr. person, inklusive børn, ►der ikke er fyldt 14 år ved indkomstårets begyndelse:◄
Beklædning ►3.010 kr.◄
Fodtøj 640 kr.
 
Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn.   
For restauratører mv. skal cirkulærets satser lægges til grund med et passende tillæg for eventuelt ikke nævnte varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.  
I et særligt tilfælde anerkendtes en skønsmæssig nedsættelse af værdien af eget vareforbrug, da ikke alle varearter i én varegruppe førtes i forretningen, jf. Skat 1987.6.437. (TfS 1987,325)   
For så vidt angår aktionærers udtag af selskabets varer til privat brug henvises til S.F.1.2.2.4. og TOLD•SKAT Nyt 1993.6.225.(TfS 1992,587)
 
Privat andel af telefonudgifter
TSS-cirk 1999-04 omhandler de skatteretlige regler, der gælder for den selvstændigt erhvervsdrivendes private brug af telefon.
 
1.  Telefon uden for arbejdsstedet
 
   En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis
  • telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus og lign.
  • telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet, og der kun er én telefon
  • telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvis privat.
 
  1. Abonnementsudgift. Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet. Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat. 
  2. Samtaleudgift. Anvendelse af ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.. For erhvervsdrivende, som anvender en eller flere telefoner uden for  arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. 1.445 ekskl. moms. Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.. Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms, anses hele udgiften for at være privat.
 
2.   Telefon på arbejdsstedet
 
Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.   
For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til 1.445 ekskl. moms. Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms pr. år, anses hele udgiften for privat.
►Landsskatteretten fandt i TfS 1999,848, at en erhvervsdrivende, der drev en lille installationsvirksomhed fra hjemmet, skønsmæssigt kunne ansættes til en værdi af privat brug af telefon, der oversteg cirkulærets mindsteværdi. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på virksomhedens art og omfang.
◄Landsskatteretten fandt i TfS 1997,352, at den erhvervsdrivende havde sandsynliggjort, at han havde udgifter til erhvervsmæssige telefonsamtaler, som herefter blev ansat skønsmæssigt. Han fik således godkendt et fradrag for samtaleudgifter, selv om det samlede beløb til samtaleudgifterne ikke oversteg Ligningsrådets mindstesats for private samtaleudgifter. Årets samlede samtaleudgifter udgjorde 1.018 kr.     
 
Privat andel af elektricitet og varme Privat andel af elektricitet og varme fastsættes for ►1999◄ på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug:
Elforbrug  
Til opvarmning 80 kWh pr. m2
Til varmt vand for 1-4 personer 3.000 - 3.600 kWh
Til lys og husholdning  
-  for lejligheder 2.000 kWh
-  for parcelhuse 4.000 kWh
 
Olieforbrug
For et 1-familieshus på ca. 120-130 m2 fastsættes olieforbruget til 2.500 liter.
 
Naturgasforbrug
For et 1-familieshus på ca. 120-130 m2 fastsættes gasforbruget til 2.200 m3.
 
Træaffald
En virksomhedsindehaver, som anvender træafskær fra sin virksomhed til boligopvarmning, beskattes ikke af den derved opnåede besparelse. Der kan dog blive tale om reduktion af driftsudgifter til f.eks. transportomkostninger, som specielt kan henføres til anvendelsen af træet til privat opvarmning.