Ved indberetning via filoverførsel anbefaler vi, at I tester jeres filformat i testperioden forud for indberetningsfristen. Det kan minimere fejl i indberetningen og spare tid på fejlrettelse.
Bemærk at I kun kan teste via FTPs Gateway.
Datoer vedrørende brugertesten er angivet som forventede datoer i dette afsnit. Vi offentliggører de præcise datoer i driftsloggen, læs mere i afsnit 0 under Abonner på nyt om eKapital.
Brugertest uge 47-50
Vær opmærksom på, at i ugerne 47-50 er der brugertest på AKFA, hvor der er lukket for produktionsdata på FTPs Gateway. Alt materiale/filer der modtages i denne periode anses for at være brugertestmateriale, og bliver ikke anvendt i produktion.
Åbning af brugertest på Gateway
Der åbnes for brugertest fredag kl. 00.01 i uge 46.
Der lukkes for brugertest torsdag kl. 23.59 i uge 50.
Testresultat vil foreligge tirsdag, torsdag og mandag.
Vi anbefaler, at I sender testmateriale i starten af perioden, så der tidsmæssigt er mulighed for at lave en ny test, hvis det er nødvendigt.
Lukning af Gateway for produktionsdata
Der er lukket for indberetning af produktionsdata i perioden fra tirsdag kl. 23.59 i uge 46 til mandag kl. 00.01 i uge 51.
Filer der er indsendt i perioden fra mandag i 51 og frem til første produktionskørsel i det nye år vil ligge i venteposition og vil komme med i første kørsel.
Skattestyrelsen stiller en testmulighed til rådighed, når I indberetter via FTPs Gateway. Her har I mulighed for at teste jeres filformat forud for indberetningsfristen. Det kan minimere fejl i indberetningen og spare tid på fejlrettelser.
I testperioden vil der være lukket for produktionsdata. Alt materiale/filer skattestyrelsen modtager i testperioden anser vi for at være brugertestmateriale og det bliver ikke anvendt i produktionen.
Brugertest
Brugertesten er i ugerne 47 til 50 på AKFA. Vi anbefaler, at I sender testmaterialet i starten af perioden, så der tidsmæssigt er mulighed for at lave en ny test, hvis det er nødvendigt.
Testresultat vil foreligge tirsdag, torsdag og mandag.
Produktionssystemet vil være lukket i ugerne 46 til 51. Det produktionsfiler som bliver indsendt i perioden fra mandag i uge 51 og frem til første produktionskørsel i det nye år vil ligge i venteposition og vil komme med i første kørsel.
Vi vil offentliggøre de præcise datoer og tidspunkter i driftsloggen, læs mere i afsnit 0 under Abonner på nyt om eKapital.
Testmaterialets indhold
Testmaterialet bør omfatte mindst 100 og maksimalt 500 testindberetninger af forskellig type, som bør ligne variationen i den senere indberetning.
Data skal have realistiske værdier, som fx korrekte personnumre og realistiske beløb.
Testmaterialet skal produceres under de samme systemmæssige forudsætninger og i samme datastruktur, som senere skal bruges ved indberetningen.
Svar på test
Vi sender pr. mail en godkendelse eller afvisning - med kommentarer til testmaterialet - til jeres kontaktperson. Husk at kontaktpersonens mailadresse skal have OCES-certifikat, da vi kun kan sende svar i digital og krypteret form.