I skal udfylde en kontohaverliste (låntagerliste) pr. kontoperiode.
Felter under kontohaverliste
Kontohaverlisten indeholder felter med oplysninger om låntager og om eftergivelse af gæld.
LånForholdGældEftergivelseKode
►Fuld gældeftergivelse
Har låntager fået en fuld gældseftergivelse eller hele gælden bortfalder ved en gældsaneringskendelse, skal feltet ikke udfyldes.
Indgår alle kalenderårets tilskrevne/forfaldne renter i den gæld der eftergives, skal I indberette rentebeløb med nul. Er der betalt renter i kalenderåret, skal I indberette de tilskrevne/forfaldne renter = betalte renter.
Når gældseftergivelseskode indberettes, fortrykkes rentebeløb ikke på årsopgørelsen. Det vil fremgå af borgerens Skatteoplysninger, at der er er givet en gældseftergivelse.
Delvis gældseftergivelse
Har låntager fået en delvis gældseftergivelse efter reglerne i ligningslovens § 5, stk. 9, skal I udfylde feltet med en eftergivelseskode. Se kodeværdierne i nedenstående skema.
Koden kan anvendes af Skattestyrelsen til at kontrollere, hvorvidt der skal ske begrænsning af låntagers rentefradrag for tidligere år.
Når gældseftergivelseskode indberettes, så fortrykkes rentebeløb ikke på årsopgørelsen. Det vil fremgå af borgerens Skatteoplysninger, at der er er givet en gældseftergivelse.
Kodeværdier:◄
4 | Koden skal anvendes ved delvis offentlig gældseftergivelse, dvs. når - Låntagers gæld (offentlig/privat gæld) nedsættes ved en gældssaneringskendelse. En gældsaneringskendelse bliver bekendtgjort i Statstidende.
- Låntagers gæld til det offentlige nedsættes efter afgørelse fra Gældsstyrelsen.
►Der skal kun indberettes en gældseftergivelseskode, hvis der i den gæld der eftergives, indgår ubetalte forfaldne renter.◄ I skal kun indberette Kode 4 for det kalenderår, hvor kendelsen eller afgørelsen er afsagt. |
5 | Koden skal anvendes ved delvis privat gældeftergivelse fx ved tvangsakkord, frivillig akkord og nedskrivning af gæld i forbindelse med salg af fordring. ►Der er også tale om en delvis privat gældseftergivelse, a) hvis kreditor har indgået en aftale om gældseftergivelse betinget af, at debitor overholder en betalingsordning, eller b) hvis kreditor på eget initiativ eftergiver en del af gælden på lånet. Der skal kun indberettes en gældseftergivelseskode, hvis der i den gæld der eftergives, indgår ubetalte forfaldne renter.◄ Kode 5 skal indberettes resten af lånets levetid, medmindre lånet bliver omfattet af en af de andre kodeværdier, dvs. 4, 6 eller 7. Eksempel på en delvis gældseftergivelse: Restgæld på aftaletidspunktet (1. marts i år 1) er 100.000 kr., hvoraf der er ubetalte forfaldne renter for 30.000 kr. frem til aftaletidspunktet. For afvikling af gælden bliver der aftalt at de 50.000 kr. skal betales over 5 år med 10.000 kr. om året. Overholdes afviklingsordningen bliver der eftergivet 50.000 kr. af gælden. I følgende situationer skal der ikke indberettes en gældeftergivelseskode, da der ikke er tale om en gældseftergivelse efter reglerne i ligningslovens § 5, stk. 9. - Nedsættelse af den aftalte rentesats
- Nulstilling af rentetilskrivningen (rentestop) eller
- Gælden nedskrives med forældede renter.
Eksempel: Restgæld på aftaletidspunktet (1. marts i år 1) er 100.000 kr., hvoraf der er ubetalte forfaldne renter for 30.000 kr. For afvikling af gælden bliver der aftalt at de 100.000 kr. skal betales over 5 år med 20.000 om året. Der bliver aftalt rentestop, hvis aftalen bliver overholdt. Dvs. der bliver der ikke eftergivet ubetalte forfaldne renter på lånet. |
6 | Som kode 5, men med en oplysning om, at der i året, er indgået en ny aftale om gældseftergivelse, dvs. en ny afviklingsaftale. Det er kun i det år, at der er indgået en ny aftale, der skal indberettes med kode 6. Resten af lånets levetid skal der indberettes med kode 5, medmindre lånet falder ind under de andre kodeværdier, dvs. 4,6 eller 7. Eksempel: Restgælden på lånet på aftaletidspunktet for første aftale, om en privat delvis eftergivelse, er 100.000 kr. (1.marts år 1) Heraf er der ubetalte forfaldne renter 30.000 kr. I aftalen om delvis eftergivelse skal debitor betale 10.000 kr. årligt i fem år og herefter afskrives resten. Det vil sige at der bliver eftergivet 50.000 kr. I år 3 bliver der aftalt en ny delvis privat eftergivelse på grund af manglende betalingsevne. Ved den nye aftale, skal der kun betales 5.000 kr. om året i de sidste tre år. Det vil sige at der i alt vil blive eftergivet 65.000 kr. på lånet i stedet for 50.000 kr. |
7 | En aftale om gældseftergivelse er ophævet fx som følge af misligholdelse af aftale, afgivelse af urigtige oplysninger. Kode 7 skal kun indberettes i det år, aftale om gældeftergivelse ophæves. |
Hvis der er ubetalte forfaldne renter for tidligere kalenderår, skal kontoen restancemarkeres, dette gælder selvom kontoen er markeret med en gældseftergivelseskode. Læs mere om restancemarkering i afsnit 4.6.
KontohaverValg
Det er den bopælsstatus som kontohaver (låntager) har pr. 31.december, der er gældende ved indberetningen. Læs mere om bopælsstatus når udlånet er ophørt i løbet af året i afsnit 1.4.
►I skal indberette om alle låntagere.
Skattestyrelsen fordeler de indberettede beløb ligeligt mellem låntagerne. Det er derfor vigtigt at medtage alle låntagerne, også selvom flere af låntagerne er ukendte eller irrelevante.◄
Feltet skal I udfylde med mindst en låntager.
Låntager, som har et cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr., skal I indberette med korrekt identifikation.
Enkeltmandsvirksomhed
Det er valgfrit om I foretager indberetningen på kundens cpr-nr. eller cvr-nr. Vi henstiller til at I tager et valg om, hvorvidt der i kontoens levetid skal ske indberetning på kundens cvr.nr. eller cpr.nr.
I kan benytte det aftalegrundlag, som I udarbejder med kunden, til at vælge om indberetningen af kontoen skal ske på cpr-nr. eller cvr-nr.
Ved indberetning på cvr-nr. omsættes nummeret automatisk til cpr-nr. Det vil fremgå af Skattestyrelsens kontroloplysninger og kundens skatteoplysninger på skat.dk, at lånet vedrører virksomheden.
Det skal bemærkes, at sker indberetning på cpr-nr. vil kontohaver ikke kunne se, at lånet vedrører virksomheden.
Læs mere om pligten til at indhente identifikationsoplysninger i afsnit 1.4.
Skattepligtsforhold
Kontohavers skattepligtsforhold har ingen betydning for KontohaverValg på indberetningen i rentesystemet.
Det er bopælen pr. 31.12 i det år, der indberettes om, der har afgør om kontohavervalget skal være indlænding eller valutaudlænding.
Ved indlænding forstås en person, der har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.
Ved valutaudlænding forstås en person, der ikke har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.
En kunde som har bopæl i Grønland skal betragtes som en valutaudlænding. Læs mere om indberetning på en kontohaver med bopæl i Grønland i afsnit 1.4.
Hvis kundeforholdet ophører i løbet af året, så er det personens bopælsstatus ved kundeforholdets ophør, der er afgørende for, om personen skal anses som en indlænding eller valutaudlænding.
Oversigt over mulige KontohaverValg
KontohaverValg | Beskrivelse | Hvad skal I indberette? |
Indlænding person struktur | Person med adresse i DK. Hvis I ikke har det fulde cpr-nr., skal I indberette låntager i KontohaverUkendt strukturen. | Læs mere i afsnit 4.7.1 |
Indlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber i DK | Læs mere i afsnit 4.7.1 |
Valutaudlænding person struktur | Person med adresse i udlandet | Læs mere i afsnit 4.7.2 |
Valutaudlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber med adresse i udlandet | Læs mere i afsnit 4.7.2 |
KontohaverUkendt struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - Hvis I ikke har navn på person eller virksomhed, og der er tale om en valutaudlænding. (bør ikke kunne forekomme).
- Hvis I ikke har det fulde CPR.nr. på en indlænding
- Ved overtræk på en indlånskonto kan der ske indberetning, som en af to måder i Udlån.
I må kun benytte UkendtKontohaver, indtil I har alle identifikationsoplysninger. Læs mere i afsnit 0.2 | Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde. Hvis I har navn på person eller virksomhed, skal I anvende Valutaudlænding struktur person eller virksomhed. I skal også anvende strukturen, hvis der sker indberetning på en indlånskonto med overtræk, der er ejet af en flygtning. Læs mere i afsnit 0.2. |
KontohaverIrrelevant struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - En af låntagerne er diplomat
- En af låntagerne er regent eller medlem af kongehuset. Læs mere i afsnit 4.2.1
Der er situationer med solidarisk hæftelse, hvor I også skal anvende dette felt. Læs mere i afsnit 4.8. | Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde. |