|  | Ifølge FUL § 15, stk. 1, har selskaberne adgang til at anvende reglerne 
i § 15, stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil, 
og der kan fastsættes særlige vilkår for tilladelsen. ►Kompetencen til at give tilladelse efter § 15 er ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 overgået fra LR til skatteministeriet. Loven træder i kraft den 1. jan. 2000. Ansøgninger, der inden den 1. jan. 2000 er indgivet til LR, færdigbehandles af LR. Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 
15, stk. 1 og stk. 6 er med sagsudlægningsbek. nr. 1070 af 17. dec. 1999, § 
6, stk. 6 udlagt til TSS. De regler, der i øvrigt gælder for den modtagende 
myndigheds tilladelser og afgørelser af den omhandlede art, finder tilsvarende 
anvendelse på afgørelser truffet efter den 1. jan. 2000.
 Der er derudover i FUL § 15 , stk. 1, 4. og 5. pkt. indsat bestemmelse om, 
at LSR kan påkende afgørelser efter FUL § 15 stk. 1, 2. og 3. pkt. 
Reglerne i SSL kap. 3 og 3 A finder tilsvarende anvendelse ved klage til LSR.
 Alle ansøgninger om tilladelser, der ikke er færdigbehandlet af LR inden 
den 1. jan. 2000, skal som nævnt færdigbehandles af LR, og evt. afslag 
kan indbringes for LSR. ◄ 
 Der må først tages stilling til, om den transaktion, ansøgeren 
ønsker at foretage, er en fusion som defineret i § 1, stk. 3, henholdsvis 
en spaltning som defineret i § 15 a, stk. 2, eller en tilførsel af aktiver 
som defineret i § 15 c, stk. 2. Hvis transaktionen ikke falder ind under definitionen 
på fusion, henholdsvis spaltning eller tilførsel af aktiver, kan der ikke 
gives tilladelse til anvendelse af bestemmelserne i § 15, stk. 2-4, henholdsvis 
§ 15 b, stk. 1 og 2, eller § 15 d.
 I TfS 1998,797 (LR) nægtedes tilladelse til, at en grænseoverskridende 
fusion, som indebar en selskabsretlig likvidation af et svensk selskab, kunne foretages 
skattefrit. Likvidationen medførte, at der ikke var tale om en fusionslignende 
situation. ►TfS 1998,449 (LR) omhandler et tilfælde, hvor en aktionær ansøgte om tilladelse til succession på aktionærsiden, jf. FUL § 15, stk. 6, i forbindelse med en fusion mellem 2 udenlandske selskaber. LR gav afslag på ansøgningen, da man ikke på baggrund af det modtagne materiale kunne vurdere, om der var tale om en skattefri fusion i FUL forstand. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i de pågældende selskaber.
 ◄
 Skatteunddragelse / skatteundgåelseBestemmelserne i FUL § 15, stk. 
1, § 15 a, stk. 1, og § 15 c, stk. 1, om tilladelse til fusion med udenlandske 
selskaber, spaltning og tilførsel af aktiver må forstås i overensstemmelse 
med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Efter denne bestemmelse kan 
en medlemsstat afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i direktivets 
artikel 4-10 (om skattemæssig succession) eller inddrage adgangen til at anvende 
dem, såfremt en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver som 
hovedformål eller som et af hovedformålene har skatteunddragelse eller 
skatteundgåelse. (Den officielle danske oversættelse af artikel 11, stk. 
1, hvor der står »skattesvig eller skatteunddragelse« er misvisende, 
jf. svaret på spørgsmål 30 og 31 i Skatteudvalgets henvendelse af 
10. dec. 1991 (L 20 - bilag 27)). Det anføres i fusionsdirektivets artikel 
11, stk. 1, at såfremt en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver 
ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering 
eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, 
kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene 
med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
 Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat 
til artikel 11, stk. 1, erklæret, at en medlemsstat kan gøre brug af muligheden 
i denne artikel, hvis fx en spaltning medfører, at det spaltede selskab opdeles 
mellem dets aktionærer, eller hvis en tilførsel efterfølges af et 
hurtigt salg af de værdipapirer, der er udstedt til gengæld for tilførslen. 
Med henblik herpå kan medlemsstaten gøre anvendelsen af bestemmelserne 
i artiklerne 4 og 9 om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver afhængig 
af en forhåndsgodkendelse.
 Tilladelse til anvendelse af reglerne i henholdsvis § 15, stk. 2-4, § 
15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d kan nægtes, hvis en fusion, en spaltning 
eller en tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller 
skatteundgåelse som sit hovedformål eller som et af hovedformålene.
 
 Vilkår Der kan fastsættes særlige vilkår for fusionen, 
spaltningen eller tilførslen af aktiver med henblik på at imødegå 
skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
 Det må bero på en konkret vurdering under hensyn til den til enhver tid 
gældende skattelovgivning, om en fusion, spaltning eller tilførsel af 
aktiver må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som 
sit hovedformål eller som et af hovedformålene. Det må i givet fald 
bero på en konkret vurdering, om ansøgningen må afvises, eller om 
det er tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår, og hvilke 
vilkår, der må anses for nødvendige og tilstrækkelige. Vilkårene 
kan tilsigte at imødegå omgåelse af anden skattelovgivning end FUL. 
Vilkårene kan også tilsigte at imødegå omgåelse af reglerne 
i FUL.
 Som eksempel kan nævnes vilkår om, at selskabsdeltagerne i det 
indskydende selskab henholdsvis det indskydende selskab ikke må afstå 
de aktier i det modtagende selskab, som de modtager i forbindelse med en fusion 
eller spaltning henholdsvis tilførsel af aktiver, inden for et vist tidsrum, 
fx inden for 3 år.
 Et sådant vilkår kan fx tænkes stillet for at imødegå 
omgåelse af reglerne om størrelsen af den kontante udligningssum eller 
for at imødegå, at selskabsdeltagerne i forbindelse med en spaltning opdeler 
selskabet imellem sig. Er spaltningen alene begrundet i ønske om opdeling af 
selskabet mellem selskabsdeltagerne, vil der ikke kunne gives tilladelse til spaltning. 
Har spaltningen - ud over ønsket om opdeling af selskabet mellem selskabsdeltagerne 
- tillige et for selskabet erhvervsmæssigt formål, kan tilladelsen gøres 
betinget af vilkår, der på én gang tilgodeser det erhvervsmæssige 
i transaktionen og udelukker utilsigtede muligheder. At opstille vilkår er 
således muligheden for at regulere en transaktion, så den kommer til at 
opfylde lovens krav og formål. Ønske om generationsskifte o.l. anses fx 
ikke i sig selv som et for selskabet erhvervsmæssigt formål med en spaltning.
 Ejertidsvilkår kan også tænkes stillet fx ved tilførsel 
af aktiver fra et udenlandsk selskab, hvor det indskydende selskab ikke er skattepligtig 
her i landet af fortjeneste ved afståelse af de modtagne aktier.
 Der kan efter en konkret vurdering dispenseres fra et stillet vilkår eksempelvis 
fra et vilkår om, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab henholdsvis 
det indskydende selskab ikke må afstå de aktier i det modtagende selskab, 
som de modtager i forbindelse med en fusion eller en spaltning henholdsvis en tilførsel 
af aktiver, inden for et vist tidsrum. Dette kan tænkes at ske i forbindelse 
med videreoverdragelse af aktierne med succession fx efter reglerne i ABL § 
11 eller ved tilførsel af aktiver eller ved ombytning af aktierne i forbindelse 
med fusion, spaltning eller aktieombytning. Dette kan efter omstændighederne 
også tænkes at ske i forbindelse med en skattepligtig overdragelse af 
aktierne til tredjemand.
 Selv om der er givet tilladelse til en fusion, en spaltning eller en tilførsel 
af aktiver, uden at der er fastsat særlige vilkår, vil ligningsmyndighederne 
kunne afslå at anvende reglerne i henholdsvis § 15, stk. 2-4, § 15 
b, stk. 1 og 2, og § 15 d, såfremt det efterfølgende viser sig, at 
forudsætningerne for tilladelsen er faldet bort.
 |