|  | OpgørelsesprincippetEfter VSL § 8, stk. 1, opgøres kapitalafkastgrundlaget 
ved hvert indkomstårs begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, 
med fradrag af beløb, der er afsat til senere faktisk hævning efter henholdsvis 
VSL § 4 og VSL § 10, stk. 1 (jf. henholdsvis E.G.2.11 
og E.G.2.12), med fradrag af indestående 
på mellemregningskonto efter VSL § 4 a (jf. E.G.2.5) 
og med fradrag af beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien 
med virkning fra indkomstårets begyndelse (jf. E.G.2.6). Ved etablering af ny virksomhed sker opgørelsen på tidspunktet for virksomhedens 
start.
 
 Værdiansættelse af aktiver og gældEfter VSL § 8, stk. 
2, medregnes fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget som udgangspunkt 
til den kontante anskaffelsessum.
 Hvis ejendommen er anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige dog 
vælge i stedet at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg 
af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Dette 
valg træffes hvert år uafhængigt af, hvilken værdiansættelse 
der blev benyttet det forudgående år. Den valgte værdiansættelse 
er også uafhængig af, hvilken værdi der anvendes ved opgørelse 
af indskudskontoen, jf. VSL § 3, stk. 4, som er behandlet i E.G.2.4.4. 
 Straksafskrivninger efter ►AL § 18, stk. 2, og AL § 58 A,◄ 
af udgifter til ombygning eller forbedring skal ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget 
behandles på samme måde som ordinære bygningsafskrivninger, således 
at der ikke foretages reduktion med det afskrevne beløb, jf. TfS 1994, 341 
(LSR).For 
øvrige aktiver finder bestemmelserne i VSL § 3, stk. 4, 2.-9. pkt., tilsvarende 
anvendelse, jf. E.G.2.4.4. Ved opgørelsen 
fragår virksomhedens gæld i kursværdien.
 |