| Afskrivning på biler, der benyttes såvel privat som erhvervsmæssigt,
foretages efter reglerne i ►AL § 11◄ om driftsmidler
med blandet benyttelse.
I de tilfælde hvor den skattepligtige overgår til fradrag efter regnskab
efter at have anvendt Ligningsrådets satser,
opgøres afskrivningsgrundlaget
►som bilens værdi ved overgangen fra anvendelse af Ligningsrådets satser. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som anskaffelsessummen opgjort efter AL's regler reduceret med afskrivninger på 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvor Ligningsrådets satser har været anvendt. Dette fremgår af TfS 1999, 476 (LR).◄
Eksempel vedrørende lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
der ikke anvender virksomhedsordningen, og hvor den skattepligtige i hele ejerperioden
har foretaget fradrag for udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel
efter regnskab:
Bilen er anskaffet den 12. februar år 1 for 200.000 kr. I år 1 fordeler
kørslen sig således: Privat kørsel: 10.000 km., erhvervsmæssig
kørsel: 20.000 km.
I år 2 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 12.000 km.,
erhvervsmæssig kørsel: 18.000 km.
Den 20. nov. år 3 sælges bilen for 140.000 kr. Kørslen har i år
3 fordelt sig således: Privat kørsel: 10.000 km., erhvervsmæssig
kørsel: 15.000 km.
Der har i hele perioden været foretaget fradrag efter regnskab.
Der er foretaget følgende afskrivning:
| År 1: |
|
|
| Afskrivningsgrundlag |
200.000
kr. |
|
| Afskrivningsprocent |
30
pct. |
|
| Afskrivning |
|
|
| (30 pct. af 200.000 kr.) |
60.000
kr. |
|
| Erhvervsmæssig del (2/3) |
|
40.000
kr. |
| År 2: |
|
|
| Nedskrevn værdi |
140.000
kr. |
|
| Afskrivningsprocent |
30
pct. |
|
| Afskrivning |
|
|
| (30 pct. af 140.000 kr.) |
42.000
kr. |
|
| Erhvervsmæssig andel (3/5) |
|
25.200 kr. |
| I alt skattemæssige afskrivninger |
|
65.200 kr. |
| I alt beregnede afskrivninger |
|
102.000
kr. |
| Nedskrevne værdi herefter |
|
98.000
kr. |
| Fortjeneste ved salg beregnes herefter således: |
|
|
| Skattepligtige fortjeneste: |
|
|
| Afståelsesum, år 3 |
140.000
kr. |
|
| Nedskrevn værdi |
98.000 kr. |
|
| Bruttofortjeneste |
42.000
kr. |
|
| Erhvervsmæssige andel af afskrivninger
(65.200/102.000) |
0,63922 |
|
| Skattepligtig fortjeneste |
(0,63922
x 42.000) |
26.847 kr. |
Når der i ejerperioden er skiftet princip, således at der dels er foretaget
fradrag efter Ligningsrådets satser, dels foretaget fradrag for de faktiske
udgifter, opgøres avance eller tab alene for de år, hvor fradraget er
foretaget efter regnskab. Beregningen foretages efter et værdiforringelsesprincip,
hvorved der udfindes den forholdsmæssige værdiforringelse, der kan henføres
til den periode, hvori der er foretaget fradrag for de faktiske udgifter.
Først opgøres den samlede værdiforringelse. Denne opgøres som
forskellen imellem anskaffelsessummen og salgssummen.
Denne samlede værdiforringelse fordeles herefter forholdsmæssigt mellem
de enkelte år, hvor bilen har været anvendt både privat og erhvervsmæssigt.
År, hvor bilen kun har været blandet benyttet i en del af året, indgår
ved den forholdsmæssige fordeling med antallet af påbegyndte måneder,
hvori bilen har været blandet benyttet.
Den forholdsmæssige andel af værdiforringelsen, der kan henføres
til de enkelte år, hvor fradrag er foretaget efter regnskab, fordeles mellem
den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel i det pågældende
år.
Såfremt de foretagne skattemæssige afskrivninger overstiger den således
beregnede værdiforringelse for den periode, hvori der har været foretaget
fradrag efter regnskab, medregnes differencen i den personlige indkomst for salgsåret.
Hvis den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen overstiger de foretagne
skattemæssige afskrivninger, fradrages differencen for selvstændige erhvervsdrivendes
vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den
skattepligtige indkomst for salgsåret.
Eksempel 1
Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser
Forudsætninger:
| År 1: |
Bilen
købes den 1. maj for 130.000 kr. Der køres 10.000 |
| År 2: |
Der
køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km |
| År 3: |
Kilometersatser
anvendes. |
| År 4: |
Kilometersatser
anvendes. |
| År 5: |
Den
31. august sælges bilen for 50.000 kr. |
Avance/tab opgøres således:
Skattemæssige afskrivninger:
År 1
| Der afskrives 30 pct. af 130.000 kr. = 39.000
kr. |
|
| Heraf skattemæssig del 2/3 = |
26.000
kr. |
År 2
| Saldo primo 91.000 kr. |
|
| Der afskrives 30 pct. = 27.300 kr. |
|
| Heraf skattemæssig del 2/3 = |
18.200 kr. |
| I alt afskrevet skattemæssigt |
44.200 kr. |
Værdiforringelse:
Værdiforringelse i ejerperioden 52 måneder = 130.000 kr.
- salgssum 50.000 kr. = 80.000 kr.
| Pr. måned 80.000 kr.:52 = 1.538 kr. |
|
| Værdiforringelse i år 1 = 1.538 kr.
x 8 = |
12.304 kr. |
| Værdiforringelse i år 2 = 1.538 kr.
x 12 = |
18.456 kr. |
| I alt |
30.760 kr. |
| Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = |
20.507
kr. |
| Skattemæssige afskrivninger |
44.200
kr. |
| Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen |
20.507 kr. |
| Skattemæssig avance ved salg |
23.963 kr. |
Eksempel 2
Der skiftes princip fra kilometersats til regnskab.
Forudsætninger:
| År 1: |
Bilen
købes den 1. april for 130.000 kr. Kilometersatser |
| År 2: |
Kilometersatser
anvendes. |
| År 3: |
Fradrag
efter regnskab. Der køres 20.000 km |
| År 4: |
Fradrag
efter regnskab, fordeling som i år 3. |
| År 5: |
Den
31. marts sælges bilen for 60.000 kr. Der er kørt |
Bilens værdi ved overgangen til fradrag efter regnskab kan ikke sandsynliggøres eller dokumenteres.
Avance/tab
opgøres således:
Der er foretaget/beregnet følgende afskrivninger:
År 1
| Beregningsmæssig afskrivning 15 pct. af
130.000 kr. i 9 måneder = |
14.625 kr. |
År 2
| Saldo primo 115.375 kr. |
|
| Beregningsmæssig afskrivning 15 pct. = |
17.306
kr. |
År 3
| Saldo primo 98.069 kr. |
|
| Foretaget afskrivning 30 pct. = 29.421 |
|
| Heraf erhvervsmæssigt 2/3 |
19.614
kr. |
År 4
| Saldo primo 68.648 kr. |
|
| Foretaget afskrivning 30 pct. = 20.594 kr. |
|
| Heraf erhvervsmæssigt 2/3 |
13.730
kr. |
| Værdiforringelse i ejerperioden 48 måneder
= 130.000 kr. - 60.000 kr. = |
70.000
kr. |
| Pr. måned 70.000 : 48 = |
1.458
kr. |
| År 3 = 1.458 kr. x 12 måneder = |
17.496
kr. |
| År 4 = 1.458 kr. x 12 måneder = |
17.496
kr. |
| År 5 = 1.458 kr. x 3 måneder = |
4.374
kr. |
| I alt år 3,4 og 5 = |
39.366
kr. |
| Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = |
26.244 kr. |
Avancen opgøres herefter således:
År 3
År 4
| Afskrivning |
13.730
kr. |
| I alt afskrevet skattemæssigt |
33.344 kr. |
| Skattemæssige afskrivninger |
33.344
kr. |
| Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen |
26.244 kr. |
| Skattemæssig avance ved salg |
7.100
kr. |
Om selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, se E.G.2.1.6.3.
Afskrivning foretages på grundlag af det beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse, jf. ►AL § 11 stk. 2◄.
Afskrivning skal foretages med hele procenter. I anskaffelsesåret og
for hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil
30 pct.
Øvrige reglerAfskrivning skal ved blandede driftsmidler ske på
hvert aktiv for sig af hensyn til fordelingen mellem den erhvervsmæssige og
den private benyttelse, jf. ►AL § 11◄.
De afskrivninger, der beregnes, fordeles herefter på sædvanlig måde
efter forholdet mellem den private og den erhvervsmæssige kørsel i det
pågældende indkomstår, se også VLD i TfS 1997, 331 (appelleret).
Såfremt en bil udskiftes kort før regnskabsårets udløb, eller
hvis en skatteyder, der ikke tidligere har haft bil, køber bil i slutningen
af et regnskabsår, skal fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse
ske efter et skøn over hvorledes forholdene, må antages at blive i det
kommende år, selv om skatteyderen i anskaffelsesåret evt. kun har kørt
erhvervsmæssigt i bilen. Se dog TfS 1997, 566 (LSR).
Det er en forudsætning for afskrivning, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt
i indkomståret, jf. Skat 1989.3.244 (TfS 1989, 166), hvor en repræsentant,
der den 23. dec. 1985 fik leveret en bil, der skulle anvendes både erhvervsmæssigt
og privat, blev nægtet fradrag for afskrivning i medfør af den dagældende
AL § 8, idet LSR lagde til grund, at bilen ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt
i 1985, da det fremgik af hans kørselsregnskab, at den erhvervsmæssige
kørsel i hele 1985 havde fundet sted i den hidtidige bil, der var solgt den
30. dec. 1985.
En bil, anskaffet af en jordemoder den 30. dec. 1983, blev anset for afskrivningsberettiget
i 1983, idet hun havde tilkaldevagt 30.-31. dec. 1983, uanset at hun ikke blev kaldt
ud under denne vagt, Skat 1987.11.797 (TfS 1987, 548).
Om varebiler, se afsnit A.F.3.3.1.
Anskaffelsestidspunkt
►Det er en forudsætning for påbegyndelse af afskrivning på biler (og andre driftsmidler), at disse er anskaffet inden indkomstårets udgang, jf. AL §§ 3, 5 og 11.◄
►Der henvises til E.G.2.2.
◄Forbedringsudgifter
►Forbedringsudgifter behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel, som udgiften vedrører◄.
Avance eller tab ved afhændelse af driftsmidler med blandet benyttelseFortjenesten
eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen
og på den anden side summen af de uafskrevne beløb ved afståelsesårets
begyndelse, forhøjet med evt. forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret.
Ved opgørelsen af summen af de uafskrevne beløb, er det de afskrivninger,
som er beregnet for de enkelte indkomstår, der skal fragå i afskrivningsgrundlaget.
Den del af afskrivningen, der vedrører den private benyttelse, og som derfor
ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, indgår således også
i opgørelsen af fortjenesten eller tabet.
Forbedringsudgifter, der er afholdt i årene inden afståelsesåret,
er indeholdt i det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse.
Hertil lægges derfor alene forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret.
Af fortjenesten eller tabet skal en så stor del, som svarer til forholdet mellem
de i alt foretagne skattemæssige afskrivninger og de i alt beregnede afskrivninger
medregnes henholdsvis fradrages i indkomsten for salgsåret.
Fortjeneste skal medregnes i den personlige indkomst, også selv om salget sker
i forbindelse med virksomhedsophør.
Tab fradrages for selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende i den personlige
indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst.
Selv om der ikke er foretaget afskrivning på blandede driftsmidler (biler),
skal tab eller gevinst ved salg alligevel beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige
kørsel og den samlede kørsel, jf. lsr. 1962.110.
Der er ikke adgang til at overføre en negativ saldo til en til erstatning indkøbt
ny bil, se lsr. 1960.124.
Udbedring af skader
►I AL § 13, stk. 2, er fastsat, at hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel, der ikke udgår af driften, er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan foretages, uanset at skaden er sket under anden end erhvervsmæssig benyttelse.
Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en stor
del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere
indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på
driftsmidlet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst,
jf. AL § 13, stk. 2, 2.pkt.
Det beror på en konkret bedømmelse, om der er tale om en skade eller almindelig
vedligeholdelse.
◄Totalskade ►Udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, jf. AL § 13, stk. 1. For dette indkomstår behandles driftsmidlet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter reglerne i AL § 12, jf. E.C.2.5.7. Det betyder, at forsikrings- og erstatningssummer
behandles som salgssummer. Beløb, der eventuelt opnås ved salg af det
skadelidte driftsmiddel, indgår ligeledes ved opgørelsen af salgssummen.
◄VL
har nægtet fradrag for tab som følge af totalskade af blandet bil, idet
skaden var forårsaget af skatteyderens egen spirituskørsel, Skat 1988.9.
536 (TfS 1988, 465).
Ændret anvendelse På samme måde som ved egentlige køb
og salg forholdes der, hvis en skatteyder overfører en blandet benyttet bil
til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse eller til ren privat anvendelse,
jf. ►AL § 4◄.
Som salgssum betragtes handelsværdien på overførselstidspunktet.
Overdragelse
eller overførsel af en blandet benyttet bil til samme anvendelse hos en samlevende
ægtefælle medfører ikke, at der konstateres skattemæssigt tab
eller fortjeneste. Den overtagende ægtefælle fortsætter afskrivninger
på det hidtidige grundlag, jf. KSL § 26 A.
En bil, tilhørende en repræsentant, som ophørte med at arbejde 1.
okt., men dog først var opsagt til 1. april året efter, og som hele tiden
havde søgt nyt arbejde som repræsentant, blev ikke anset for overgået
til privat anvendelse, og der kunne derfor afskrives på denne, jf. lsr. 1980.123.
Med bortfaldet af adgangen for lønmodtagere til at fradrage faktiske erhvervsmæssige
udgifter til befordring bortfalder også adgangen til at foretage skattemæssige
afskrivninger på biler, også i tilfælde, hvor bilen anvendes til
kørsel omfattet af LL § 9 B.
Er der tale om en lønmodtagers bil, der til og med 1993 har været anvendt
dels privat og dels erhvervsmæssigt, kan denne dog ikke umiddelbart anses for
overgået til udelukkende privat benyttelse, jf. nærmere TfS 1994, 35.
Se endvidere skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 17. 3.4.3 og TfS 1997, 788
(LSR). |