Lønaccessorier i form af køberetter beskattes som løn, jf. LL § 16 i det indkomstår, hvori køberetten erhverves og værdiansættes til rettens kurs på tildelingstidspunktet.  
   Køberetter til aktier er ikke omfattet af KGL, jf. § 30, stk. 1, nr. 5,  jf. dog stk. 3 og 4. Det betyder, at efterfølgende fortjeneste eller tab er omfattet af ABL. ►Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er KGL § 30, stk. 3 og 4 ændret. Ifølge den nye KGL § 30, stk. 3 er det en betingelse for at aftalen omfattes af ABL, at køberetten kun kan opfyldes ved levering og at køberettens parter forbliver de samme. Reglerne gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 28. Ifølge den nye KGL § 30, stk. 4, er køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 28, undtaget fra beskatning efter KGL § 29, selv om der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Undtagelsen fra beskatning efter KGL § 29 omfatter kun tildelte købretter omfattet af LL § 28, og ikke de modgående kontrakter eller forretninger. I forhold til de modgående kontrakter eller forretninger finder reglerne i KGL fortsat anvendelse. Ændringerne har virkning for aftaler der indgås eller køberetter der erhverves fra og med indkomstået 1998. Se i øvrigt A.D.2.18.3.6.
◄  Ifølge KGL § 43, stk. 2, skal der for så vidt angår køberetter, der tidligere var omfattet af KGL § 8 C, men som med virkning fra og med 1. jan. 1997 ikke omfattes af KGL, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. dec. 1996. Ved senere salg af de aktier, som fremkommer ved udnyttelse af køberetten, er differencen mellem salgssummen og indgangsværdien opgjort pr. 31. dec. 1996 omfattet af ABL.
 
LL § 28 Køberetter til  aktier . ►Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er LL § 28 ændret.  
For personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Udløber tildelte køberetter til aktier uudnyttet, dvs. at køberetterne bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem, bortfalder personalegodebeskatningen. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Anvendelsen af forannævnte regler er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten.  Se LL § 28, stk. 1.
Det bemærkes, at i henhold til KGL § 4, stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Udover moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks. også søsterselskaber.
LL § 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for den i stk. 1 nævnte personkreds for køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.v., jf. KGL § 4, stk. 2.  Det er her en betingelse, at køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten. Se LL §  28, stk. 2.
Af  LL § 28, stk. 3, fremgår, at såfremt en ydet køberet er omfattet af LL § 28, stk. 1 eller 2,  og der i øvrigt er fradrag for de herved forbundne udgifter efter skattelovgivningens almindelige regler i SL § 6, litra a, kan den del af den fradragesberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det gælder også selvom modtageren har afstået køberetten inden udnyttelsestidspunktet. I konsekvens heraf skal fradraget altid opgøres til et beløb svarende til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.
Hvor køberetten ydes af et koncernforbundet selskab, kan der være tale om, at arbejdsgiverselskabet godtgør koncernselskabet for de herved forbundne udgifter. I sådanne tilfælde vil situationen typisk være den, at koncernselskabet ikke skal medregne refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen, og modsat at arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. En godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt på vegne af et andet selskab, anses efter praksis normalt som værende indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold til modtager og yder. Hvis refusionen betyder, at yderen dermed har afholdt udgifter, der i forhold til yderen har karakter af driftsomkostninger, vil yderen dog have fradragsret for de afholdte udgifter. Arbejdsgiverselskabet vil som udgangspunkt have fradragsret efter SL § 6 a for et beløb svarende til den betalte godtgørelse. Reglen om udskydelse af fradragstidspunktet for den del af udgiften, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, vil dermed i disse situationer gælde for arbejdsgiverselskabet.
Har arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort koncernselskabet dets udgifter, anses arbejdsgiverselskabet normalt for at have modtaget et beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende. Beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v. er tilsvarende udskudt til det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet, vurderes ud fra skattelovgivningens almindelige regler, herunder f.eks. SEL § 13. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke godtgjorte udgifter, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Arbejdsgiverselskabet vil derudover formentlig kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.v. som en driftsudgift. I så fald vil arbejdsgiverselskabet være omfattet af reglen om udskydelse af fradragstidspunktet.  
Ifølge LL § 28, stk. 4, skal selskaber - der er omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt., dvs.  selskaber der yder køberetter efter stk. 1 eller 2 og har fradragsret herfor efter reglerne i SL § 6, litra a  - der afstår aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2 opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og anskaffelsessummen, efter reglerne i ABL. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt selskabet er skattepligtigt af fortjeneste eller har fradrag for tab afgøres efter de almindelige regler i ABL.
Såfremt ydede køberetter til aktier er omfattet af LL § 7 A, finder reglerne i LL § 28 ikke anvendelse, jf. LL § 28, stk. 5.
Den nye LL § 28 har virkning for køberetter til aktier, der erhverves den 1. april 1999 eller senere. For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med den 1. jan. 1998 til og med 31. marts 1999, kan parterne vælge at anvende reglerne i den nye LL § 28. Valget træffes pr. køberet og gælder for begge parter. For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra 1. jan. 1998 til og med 31. dec. 1998, lægges valget til grund for ligningen, når den pågældende part inden den 1. okt. 1999 har dokumenteret over for den skatteansættende myndighed, at parterne er enige om valget. For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med den 1. jan. 1999 til og med den 31. marts 1999, lægges valget til grund for ligningen, når den pågældende part senest i forbindelse med selvangivelsen over for den skatteansættende myndighed dokumenterer, at parterne er enige om valget .
Vedrørende den tidligere gældende LL § 28, som kan finde anvendelse for køberetter til aktier der erhverves til og med 31. marts 1999, henvises til samme afsnit (A.B.1.12) i LVA 1998.◄