AL § 40, stk. 2, omhandler afskrivning af den kontantomregnede anskaffelsessum 
for en række immaterielle aktiver, som f.eks. særlig fremstillingsmetode 
(knowhow) eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster 
eller varemærke samt afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten 
ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. Forfatter- og kunstnerret 
omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til ophavsretsloven og dermed 
principielt også retten til edb-programmer. Udgifter til anskaffelse af tidsubegrænset 
brugsret til edb-programmer afskrives dog efter reglerne i AL kapitel 2 om driftsmidler 
og skibe, se afsnit 
E.C.2.
Generelt om immaterielle rettigheder og afgrænsningen heraf, se afsnit 
E.I.4.2.
Som hovedregel kan anskaffelsessummen for disse aktiver m.m. afskrives fra og med 
aftaleåret med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden for aktiver 
erhvervet den 1. januar 1998 eller senere som nævnt i pkt. 
5.3.1.1 
er 7 år. Efter AL § 60 kan andre immaterielle aktiver, der er erhvervet 
før den 1. januar 1998 dog kun afskrives med indtil 10 pct. årligt, idet 
afskrivningen dog i forhold til de hidtil gældende regler er ubunden fra og 
med indkomståret 1999. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, 
der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode 
på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer 
til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over 
den resterende beskyttelsesperiode.
Afskrivningen efter AL § 40, stk. 2, er ubunden. Endvidere er der fuld afskrivning 
i aftaleåret og ingen afskrivning i afståelsesåret, hvor der efter 
de hidtil gældende regler har været pro anno afskrivning, jf. AL § 
40, stk. 2 og 4.
Den nævnte hovedregel finder dog ikke anvendelse for immaterielle aktiver (rettigheder), 
som er beskyttet efter f.eks. ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, 
og som erhverves på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er 
mindre end 7 år. For sådanne aktiver erstattes afskrivningssatsen på 
1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store 
årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. 
Kan retsbeskyttelsesperioden ikke fastlægges præcist, skal anskaffelsessummen 
afskrives som for tidsubegrænsede rettigheder. Ved erhvervelse af f.eks. en 
patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter patentloven 
er 4 år, vil erhververen således være berettiget til at afskrive 
anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder 
alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer. Når rettigheden 
ikke længere eksisterer, skal der heller ikke kunne foretages afskrivning. 
Afskrivningsretten for rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, bortfalder 
dermed ved beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt 
uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette tidspunkt.
Et 
aktieselskab havde i medfør af en overenskomst med en arkitekt forpligtet sig 
til opførelse af et prøvehus og dermed opnået ret til produktion 
og salg af huset for en årrække, der ikke var tidsbestemt. Selskabet havde 
i forbindelse med udvikling af det i overenskomsten omhandlede byggesystem til opførelse 
af parcelhuse afholdt udgifter til projektering mv. samt udgifter til opførelse 
af prøvehuset på tilsammen 620.304 kr. ud over den pris, der opnåedes 
ved salg af prøvehuset. Selskabet blev anset berettiget til at afskrive den 
samlede udgift over 10 år i henhold til LOSI § 15 - nu AL § 40, stk. 
2, idet udgiften måtte anses som betaling for den erhvervede udnyttelsesret. 
Et beløb på 20.000 kr., som en skatteyder betalte for at opnå en 
eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge eneforhandlingsretten, 
blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed afskrivningsberettiget i medfør 
af LOSI § 15 - nu AL § 40, stk. 2, LSR.1983,88. Et vederlag på 200.000 
kr., som indehaveren af et varehus havde betalt ejeren af en nabogrund for at opnå 
en tinglyst vej- og færdselsret på grunden, anså LSR som et vederlag 
for at opnå en leje- eller forpagtningskontrakt som omhandlet i § 2, nr. 
5 i LOSI, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2, , og da der var tale om en ikke-tidsbegrænset 
rettighed, kunne vederlaget afskrives over 10 år i medfør af LOSI § 
15, - nu AL § 40, stk. 2, jf. LSR.1986.8. Om afskrivning på dyrkningsrettigheder 
vedrørende sukkerroer, se Skat 1990.4.299. (TfS 1990,206).   Om afskrivning 
af vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger, se LSR.1983.85.
Generelt om definition af andre immaterielle aktiver end goodwill og afgrænsningen 
heraf overfor goodwill, se afsnit 
E.I.4.2.