Alle andre godtgørelser - end de foran omtalte § 5 d-ydelser - der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Lønmodtageren kan derefter fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag), såfremt de er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradrag kan således kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det i LL § 9, stk. 1, nævnte bundfradrag på ►4.100 kr. for 1999◄ - medmindre der er tale om befordringsudgifter omfattet af LL §§ 9 C-9 D. Om handelsrejsendes fradrag, se A.F.2.5.
 
Evt. skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.Ovennævnte gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes i LL/af Ligningsrådet. Godtgørelsen anses i så fald for skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.
►Af TSS-cirk. 1998-35 og 1999-07 fremgår de for 1999 gældende satser og regler for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, henv. fra 1. jan. til 31. marts og fra 1. april til 31. dec. 1999, se TfS 1999,22 og 1999,246. Logisatsen for perioden 1.4. - 31.12. 1999 fremgår dog af lov nr. 955 af 20. dec. 1999, § 5, stk. 4. Det regulerede beløb for denne periode er 97 kr.
◄ 
ModregningsforbudEn godtgørelse kan dog ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, LL § 9, stk. 5, 6. pkt.
 
Hvis der udbetales mere end satserne Udbetales beløb, der er større end Ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, og der skal i så fald indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af hele beløbet.
Hvis fx en arbejdsgiver► - for en periode inden 1. april 1999 -◄ udbetaler rejsegodtgørelse efter Ligningsrådets satser til en ansat under udstationering i de første 28 dage af udstationeringsperioden og herefter ikke reducerer godtgørelsen med 1/3 ved arbejde samme sted, er hele godtgørelsesbeløbet fra og med den 29. dag skattepligtigt for den ansatte.
Sker der derimod en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af dette beløb, jf. Skat 1987.10.737 (TfS 1987, 477). Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg, se TfS 1994, 495.
 
Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelse Hvor betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling heraf ikke er sket eller er sket med lavere beløb end Ligningsrådets►/LL ◄satser, kan differencen mellem satserne og den faktisk modtagne godtgørelse fradrages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for det skattefrie beløb, der kan udbetales efter LL § 9, stk. 9 og LL § 9 B. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsedage med overnatning samt antal efterfølgende timer, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres. ►Før 1. april 1999 gjaldt dette også for rejsedage uden overnatning.◄ I TfS 1997, 406 havde en musiker haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og Tyskland og blev aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. LSR fandt, at han var berettiget til fradrag for udgift til fortæring og logi efter reglerne i TSS-cirk. 1992-3 i det omfang, arbejdsgiveren ikke havde sørget herfor. LSR henviste i sin afgørelse til HD af 30. aug. 1996 vedr. Storebæltsagen (TfS 1996, 653) og TSS-cirk. 1996-26. Se også TfS 1998,117 hvor en ansat ved Storebæltsbyggeriet blev anset for berettiget til fradrag for logiudgifter med Ligningsrådets satser ved overnatning i egen campingvogn på arbejdsgivernes plads uden udgifter til pladsleje eller lign. Se nærmere herom afsnit A.F.1.1.
 
Større fradrag end satserneØnskes fradrag, der overstiger satserne, skal samtlige afholdte udgifter dokumenteres. Der kan herefter foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen mellem samtlige, afholdte og dokumenterede merudgifter og den faktiske modtagne godtgørelse, jf. A.F.1.1.
 
Faste beløbHvis der udbetales faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt.
 
Udlæg efter regningDækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter i henhold til originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet som hidtil ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som »udlæg efter regning«.
Arbejdsgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn.
Hvis en lønmodtager ►ikke opfylder betingelserne for udbetaling af◄ skattefri rejsegodtgørelse, kan fortæringsudgifter normalt ikke dækkes som udlæg efter regning, da der vil være tale om private udgifter. ►Fra og med den 1. april 1999 kan udgifter til fortæring og småfornødenheder på "éndagsrejser" dog dækkes som udlæg efter regning.
◄Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.
Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag med satserne, når rejseudgifterne er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne som fri kost og/ eller frit logi.
 
Dansk eller udenlandsk arbejdsgiverRejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af Ligningsrådet►/i LL◄ fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængig af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TOLD•SKAT Nyt 1993.8.383 og 394 (TfS 1993,222 og 231). I TfS 1997,480 udtalte Told- og Skattestyrelsen, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
 
Bestyrelsesmedlemmer mv. Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk. 5 og 6, gælder tilsvarende for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, o.lign. samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv., jf. LL § 9, stk. 8.
 
Befordringsgodtgørelse Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste. Det bemærkes, at det kun er kørsel omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelser, se afsnit A.F.3.2. Til belysning af godtgørelsesberettigede kørselssituationer henvises til cirkulære om LL, nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3. I TfS 1997, 143 fandt VL, at et beløb udbetalt til en forretningsfører var udbetalt som kørselsgodtgørelse for strækningen mellem bopæl og arbejdsplads. Landsretten fandt herefter, at beløbet var skattepligtigt for skatteyderen. ►Højesteret stadfæstede dommen med henvisning til de af landsretten anførte grunde, se TfS 1999, 85 HD.
◄En deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til rådighed. Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i skatteyderens andet lønmodtagerjob, for hvilken kørsel han modtog kørselsgodtgørelse. Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil eller havde foretaget en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren, der havde stillet den fri bil til rådighed, for den private kørsel, fandt retten ikke, at skatteyderen havde opfyldt betingelserne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, jf. TfS 1997, 658.
Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 1999 ikke overstige følgende beløb:
Kørsel indtil 12.000 km årligt:.... ►2,48◄ kr. pr. km
Kørsel ud over 12.000 km årligt:... ►1,39 ◄kr. pr. km
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil, jf. TSS-cirk. ►1998-35 og 1999-07◄.
Der skal ikke ved opgørelsen af den samlede årlige kørsel i arbejdsgiverens tjeneste tages hensyn til lønmodtagerens evt. kørsel for en anden arbejdsgiver. 12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, idet man ikke finder at kunne pålægge arbejdsgivere at føre kontrol med hinanden.
En skatteyder påstod fradrag efter den høje sats ud over 12.000 km og henviste til, at han havde to arbejdsgivere. ØL fandt, at der kun kunne foretages fradrag med den høje sats indtil 12.000 km, jf. TfS 1996, 300. HR stadfæstede dommen og bemærkede, at det daværende TSS-cirk. 1990-48 må forstås således, at fradrag med den høje km-sats alene kan ske for kørsel indtil 12.000 km, uanset om skatteyderen har flere arbejdsgivere. Reglen om 12.000 km for hver arbejdsgiver er alene begrundet i, at man ikke har villet pålægge den enkelte arbejdsgiver at føre kontrol med, hvad andre arbejdsgivere har udbetalt, jf. TfS 1997, 196.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Faste månedlige eller årlige beløb, der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, kan derfor ikke udbetales som skattefri godtgørelser. Se TfS 1998,592 HD hvor en skatteyder blev forhøjet med en andel af en modtagen, skattefri kørselsgodtgørelse. Skatteyderen havde ikke ført regnskab over den erhvervsmæssige kørsel. ►Se også TfS 1999,779 ØLD, hvor arbejdsgiveren ikke havde ført kontrol med antallet af kørte km, og TfS 1999,928, hvor befordringsgodtgørelse, som blev ácontoudbetalt med lige store månedlige beløb, blev anset for skattepligtig.◄
Befordringsgodtgørelse for en lønmodtagers anvendelse af egen bil kan ikke udbetales som udlæg efter regning. Det samme gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens udgifter til benzin, forsikring mv. Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse gælder ikke ved anvendelse af offentlig transport, knallert og cykel.
Selvstændige erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden. Godtgørelser, der betales til den erhvervsdrivende, fragår i virksomhedens resultat, men beskattes ikke hos den pågældende. Se evt. E.G.1.2.2.
De nærmere betingelser for udbetaling af skattefrie godgørelser fremgår af skm. cirk. til LL, nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 16 og Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvor betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, men udbetalingen er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne eller de dokumenterede faktiske udgifter og den modtagne godtgørelse ikke fradrages. Er der ikke ydet skattefri befordringsgodtgørelse, er der mulighed for fradrag efter LL § 9 C. Se nærmere A.F.3.
 
RejsegodtgørelseRejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, forudsat at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage, idet der skal tages hensyn til, om der er tale om rejse med eller uden overnatning. ►Fra og med 1. april 1999 kan der ikke mere udbetales skattefri rejsegodtgørelse på rejser uden overnatning (éndagsrejser).
◄Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som »udlæg efter regning« eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel til erhvervsmæssig kørsel som foran omtalt. Bemærk dog her, at godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel ikke kan udbetales som udlæg efter regning.
Hvor betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne eller de dokumenterede faktiske udgifter og den modtagne godtgørelse fradrages.
Er der modtaget skattefri rejsegodtgørelse svarende til Ligningsrådets satser, kan differencen mellem de dokumenterede faktiske merudgifter i forbindelse med en rejse og den modtagne godtgørelse, fradrages, se endvidere A.F.1.1.
Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne.
Såfremt der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor de ansatte ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrie godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af ydelserne. De udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst hos lønmodtagerne, der i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst efter de almindelige gældende regler.
 
RejsebegrebetFor at en rejse kan give grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse efter nedenstående satser, skal rejsen være forbundet ►med overnatning og have varet mindst 24 timer◄. ►For tiden før den 1. april 1999, hvor der tillige kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse for rejse uden overnatning, skal en sådan rejse◄ have en varighed af mindst 5 sammenhængende timer og strække sig ud over 8 km fra arbejdsstedet. For så vidt angår rejse med overnatning er dette rejsebegreb nu defineret direkte i LL § 9, stk. 5, og denne definition er desuden refereret i TSS-cirk. ►1998-35 og 1999-07.◄
En lønmodtager anses for at være på rejse dels,
  • når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og dels
  • når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
►Om fortolkning af rejsebegrebet, se TfS 1999, 97 og 668 (krav til rejse om varighed på mindst 1 døgn).
Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse, såfremt et udstationeringssted antager karakter af fast arbejdssted, se TfS 1999, 94.
Om rejsebegrebet i relation til fri bolig uden anden (sædvanlig) bopæl, se TfS 1999, 235.
 
Fra og med 1. april 1999: 12-måneders-reglenFra og med den 1. april 1999 indføres en tidsbegrænsningsregel for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til kost og småfornødenheder på rejser, hvad enten de foregår i Danmark eller i udlandet (tidsbegrænsningen gælder ikke for logigodtgørelse). Et arbejdssted kan således højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder af rejsen, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999, § 5, stk. 4, 1. pkt. Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km.
 
En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget i følgende 3 situationer:◄
  1. ►Når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads.◄
  2. ►Når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt.◄
  3. ►Ved arbejdsgiverskifte. ◄
 
►Der påbegyndes en ny 12-måneders-periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted. Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted. Se lov nr. 955 af 20. dec. 1999, § 5, stk. 4, 1. pkt. og § 1 nr. 6 (den nye LL § 9 A, stk. 5 og 6).
 
Om fortolkning af den ved førnævnte lov - nr. 955 af 20. dec. 1999 - ophævede 3/6 månders-regel, herunder de allerede før loven gældende arbejdsskifteregler og -betingelser, se TfS 1999, 97 og 642.
 
Tilfælde, hvor der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse◄Selv om der herefter kan siges at foreligge en rejse, kan der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse i følgende tilfælde:
 
►I tiden før 1. april 1999:
◄
  • For rejse uden overnatning, når den ansatte har mere end ét fast arbejdssted, se fx TOLDoSKAT Nyt 1992.6.183 (TfS 1992, 139), og heller ikke, når udearbejdet beslaglægger mere end 50 pct. af arbejdstiden. Om udearbejdet for en lønmodtager overstiger 50 pct. af arbejdstiden, må afgøres ud fra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning, dvs. rejsedage med en varighed af mindst 5 sammenhængende timer og hvor rejsen strækker sig over 8 km fra arbejdsstedet, lønmodtageren har haft i lønperioden. Evt. feriedage eller sygedage tælles ikke med som rejsedage, men tælles med til lønperioden. Rejsedage med overnatning og tilsluttende rejsedage indgår heller ikke i opgørelsen af udedage, men anses også her for arbejdsdage i lønperioden. Såfremt lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50-pct.-reglen på det enkelte konkrete arbejdsforhold. ►Se TfS 1999, 601, om forventningsprincippet i relation til 50-pct.-reglen. ◄
  • Når den ansatte i sit hverv transporterer varer og personer, eller er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Sidstnævnte begrænsning gælder alle, der arbejder på de nævnte fartøjer og installationer.
  • Når den ansatte modtager ydelser efter LL § 7, litra r (div. tillæg til udsendte af den danske stat) eller LL § 7 K (studierejselegater) eller aftjener værnepligt.
 
►Pr. 1. april 1999:
 
Der kan ikke udbetales fortæringsgodtgørelse:
◄
  • ►Når den ansatte modtager ydelser efter efter LL § 7, litra r (div. tillæg til udsendte af den danske stat) eller LL § 7 K (studierejselegater).◄
  • ►Når den ansatte er påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), hvis den pågældende kan anvende LL § 9 G ( registrerede erhvervsfiskere) eller LL § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven. ◄
  • ►Når den ansatte arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforkomster, hvis den pågældende kan anvende LL § 9 G (registrerede erhvervsfiskere) eller LL § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven. ◄
 
►Der kan ikke udbetales logigodtgørelse:
◄
  • ►Når den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer.◄
  • ►Når den ansatte gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer).◄
  • ►Når den ansatte arbejder på luftfartøjer.◄
  • ►Når den ansatte arbejder i fartøjer og i installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.◄
  • ►Når den ansatte kan anvende LL § 9 G (registrerede erhvervsfiskere) eller LL § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven. ◄
  • ►Når den ansatte modtager ydelser efter LL § 7, litra r (div. tillæg til udsendte af den danske stat). ◄
 
Lønmodtagere, der som følge af deres arbejdes og fags karakter har skiftende og for dem midlertidige arbejdssteder, er berettiget til skattefri godtgørelse efter Ligningsrådets satser eller et tilsvarende fradrag, når arbejdet har været forbundet med overnatning, jf. HRD af 30. aug. 1996, TfS 1996, 653 og TSS-cirk. 1996-26.
 
Rejse i Danmark uden overnatning►, kun indtil 1. april 1999◄Der kan ►indtil den 1. april 1999 ◄udbetales skattefri godtgørelse med indtil ►11,25◄ kr. pr. påbegyndt time.
Der skal ske reduktion, hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, se nedenfor.
 
Rejse i Danmark med overnatningTil lønmodtagere på rejse med overnatning kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse med følgende beløb:
 
Til natophold (logi): Dokumenteret udgift eller ►i tiden 1.1. -31.3:◄ ►149,50◄ kr. pr. døgn►, og i tiden 1.4. - 31.12: 97 kr. pr. døgn.
 
◄Til fortæring: ►I tiden 1.1. - 31.3.: 269,75 kr. pr. døgn og 11,25 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag. I tiden 1.4. - 31.12.: 271 kr. pr. døgn og 11,30 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
 
Hvis morgenmad er inkluderet i hoteludgiften nedsættes godtgørelsessatsen med 40,46 kr. før 1.4. Pr. 1.4. nedsættes satsen med 15 pct.
◄Såfremt arbejdsgiveren helt eller delvis vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi. ►Såfremt der modtages logigodtgørelse, kan der ikke afskrives på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, fx campingvogn.
◄Hvis lønmodtageren på rejse i Danmark ►før 1. 4. 1999 ◄med eller uden overnatning modtager fri fortæring, skal der ske reduktion i fortæringsgodtgørelsen med ►40,46 kr., 80,93 kr. og 80,93 kr. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Hvis lønmodtageren på rejse i Danmark fra og med 1. 4. 1999 modtager fri fortæring, skal der ske reduktion i fortæringsgodtgørelsen med 15 pct., 30 pct. og 30 pct.◄ for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
 
Samme dækningsprincipDer skal vælges samme dækningsprincip for samme udgiftstype på den enkelte rejse. Overnatningsudgiften kan fx refunderes som udlæg efter regning, mens fortæringsudgifterne dækkes ved skattefri godtgørelse eller omvendt.
 
MorgenmadsreglenSåfremt morgenmad er inkluderet i logiudgiften, der dækkes som udlæg efter regning, betragtes udgiften til morgenmaden dog ikke også for dækket efter regning. I denne situation anses lønmodtageren for at have modtaget fri morgenmad, jf. ovenfor.
 
28-dages-reglen►, kun indtil 1. april 1999◄►Indtil den 1. april 1999 gælder, at ◄ved tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage nedsættes godtgørelsen med 1/3 fra den 29. dag (regnet i kalenderdage fra den første dag). Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28-dages-reglen, se TfS 1994, 495. Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdets geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28-dages-reglen. 28-dages-reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af arbejde andetsteds af under 5 dages varighed.
En skatteyder var ansat i et entreprenørfirma, der udførte arbejde i forbindelse med anlæggelse og vedligeholdelse af veje. Han havde i perioder med arbejde forskellige steder i Jylland og på Fyn, fået udbetalt rejsegodtgørelse, der ikke oversteg Ligningsrådets satser. I disse perioder havde han boet i en skurvogn, der var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Da han ikke havde arbejdet samme sted eller inden for et afgrænset område ud over 28 dage, fandt LSR ikke, at der skulle foretages reduktion af satserne. Den omstændighed, at han havde boet i skurvogn, kunne ikke i sig selv medføre reduktion, jf. TfS 1996, 878.
Told- og Skattestyrelsen udsendte på baggrund af denne landsskatteretskendelse et genoptagelsescirkulære.
Genoptagelse af skatteansættelserne kunne ske vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995. Ansøgning om genoptagelse skulle indgives inden udgangen af 1997, hvor cirkulæret bortfaldt, jf. TSS-cirk. 1997-12 og TfS 1997, 321.
Den nævnte landsskatteretskendelse omhandlede godtgørelse for udgifter til fortæring og ikke godtgørelse for logiudgifter. Genoptagelsescirkulæret fandt dog tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der var sket reduktion af den skattefri godtgørelse, eller hvor der ikke var udbetalt skattefri godtgørelse til dækning af logiudgifter, men hvor betingelserne herfor var opfyldt, jf. cirkulærets pkt. 5. Endvidere fremgik det af cirkulærets pkt. 6, at der fortsat skulle foretages reduktion efter 28-dages-reglen i tilfælde, hvor der var tale om langsomt skridende arbejde, fx i forbindelse med bygning af veje, hvor skurvogne eller campingvogne var etableret på eller i umiddelbar tilslutning til den pågældende arbejdsplads, idet de forskellige arbejdspladsers geografiske beliggenhed i et afgrænset område ikke kunne anses at nødvendiggøre logiskifte.
En salgs- og eksportkonsulent, der bl.a. arbejdede i det sydlige Tyskland, ansås af LSR for at have arbejdet samme sted, jf. LL § 9, stk. 5, med tilhørende TSS-cirkulærer, og reduktion efter 28-dages-reglen blev således fundet berettiget. Det blev endvidere antaget, at der i princippet ikke skulle ske reduktion af satserne, hvis den skattepligtige af erhvervsmæssige årsager var forhindret i at spise morgenmad det sted, hvor han havde overnattet. Efter en konkret vurdering fandtes dette ikke at være tilfældet i denne sag, jf. TfS 1997, 659. Om baggrunden for 28-dages-reglen se TfS 1995, 352.
 
Rejse - Færøerne og GrønlandVed rejse til, i og fra Færøerne og Grønland kan der til lønmodtagere, som modtager løn fra Danmark, udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder ved rejse i udlandet. Det er dog en forudsætning, at der p.gr.a. skattepligt til Danmark skal betales dansk kildeskat og lønmodtagerbidrag af lønnen. ►Se også TfS 1999, 607 om beskatningsretten til rejsegodtgørelser i forhold til Færøerne.◄
Ved rejse uden overnatning ►før 1.4.◄ er satserne som ved rejse uden overnatning i Danmark.► Fra og med 1. april kan der ikke mere udbetales godtgørelse for éndagsrejser.◄
Ved rejse med overnatning er satserne for Færøerne som ved rejse med overnatning i Danmark. Satserne er for Grønland ►før 1.4.: de danske satser for rejse med overnatning med tillæg af 50 pct. Pr. 1.4.: 360 kr. pr. døgn og 15 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
◄ 
Rejse i udlandet uden overnatning,► kun indtil 1. april 1999◄Ved rejse uden overnatning i udlandet (andre lande end Færøerne og Grønland) kan der ►indtil den 1. april 1999 ◄udbetales skattefri godtgørelse med timesatserne for rejse i Danmark uden overnatning. Hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, gælder samme regler som ved rejse i Danmark.
 
Rejse i udlandet med overnatningGodtgørelse for merudgifter til måltider og småfornødenheder samt lokaltransport ved rejse med overnatning i udlandet (andre lande end Færøerne og Grønland) kan udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet►/i LL◄ fastsatte satser. Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.
 
►Før 1. april 1999◄Satserne for skattefri rejsegodtgørelse ►for tiden 1.1. - 31.3.1999◄ fremgår af Finansministeriets cirkulære nr. ►204 af 10. dec., se TfS 1999, 73◄ og LV bilag. Hvis lønmodtageren på rejsen modtager delvis fri fortæring, reduceres satsen for det pågældende land med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
 
Ved siden af den faste skattefri daglige godtgørelse til fortæring og småfornødenheder kan arbejdsgiveren uden skattepligt for den ansatte afholde dokumenterede udgifter til overnatning på hotel og lign. (udlæg efter regning).
Arbejdsgiveren kan i stedet vælge også at udbetale en skattefri logigodtgørelse. Der kan som godtgørelse af udgifter til overnatning på hotel mv. uden dokumentation ydes en skattefri godtgørelse på 1/3 af det af Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land. For lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb, kan der udbetales 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land. Godtgørelse kan ikke udbetales, hvis arbejdsgiveren stiller logi til rådighed helt eller delvis vederlagsfrit.
 
►Pr. 1. april 1999Satserne for skattefri godtgørelse til fortæring og småfornødenheder pr. 1. april 1999 fremgår af TSS-cirk. 1999-07, bilag 1. Hvis lønmodtageren på rejsen modtager delvis fri fortæring, reduceres satsen for det pågældende land med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
 
Ved siden af den skattefri godtgørelse til fortæring mv. kan arbejdsgiveren uden skattepligt for den ansatte enten udbetale en skattefri logigodtgørelse på 97 kr. pr. døgn eller afholde den ansattes dokumenterede udgifter til overnatning på hotel eller lign. (udlæg efter regning).
Både før og efter den 1. april 1999 gælder, at lønmodtagere, der modtager skattefri logigodtgørelse, ikke kan afskrive på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet fx campingvogn.
◄ 
Samme dækningsprincipDer skal vælges samme dækningsprincip for samme udgiftstype på den enkelte rejse. Overnatningsudgiften kan fx refunderes som udlæg efter regning, mens fortæringsudgifterne dækkes ved skattefri godtgørelse eller omvendt.
Hvis udgifterne til fortæring og småfornødenheder på rejse i udlandet dækkes som udlæg efter regning, kan arbejdsgiveren dog udbetale et skattefrit beløb på indtil 30 pct. af fortæringssatsen. Se om LL § 9, stk. 9 nedenfor.
 
MorgenmadsreglenSåfremt morgenmad er inkluderet i logiudgiften, der refunderes som udlæg efter regning, betragtes udgiften til morgenmaden dog ikke som dækket efter regning. I denne situation anses lønmodtageren for at have modtaget fri morgenmad, jf. ovenfor.
 
28-dages-reglen►, kun indtil 1. april 1999◄Ved tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage ►i tiden før 1. april◄ nedsættes godtgørelsen med 1/4 fra den 29. dag (regnet i kalenderdage fra den første dag). Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28-dages-reglen. Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdets geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28-dages-reglen. 28-dages-reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af arbejde andetsteds af under 5 dages varighed. Om baggrunden for 28-dages-reglen, se TfS 1995, 352.
 
LL § 9, stk. 9: 30 pct.'s-godtgørelsenIfølge LL § 9, stk. 9 kan arbejdsgiveren, såfremt denne afholder lønmodtagerens udgifter til fortæring og småfornødenheder ved rejse i udlandet efter regning, udbetale et skattefrit beløb på indtil 30 pct. af Ligningsrådets►/LL's◄ satser for skattefri rejsegodtgørelse (28-dages-reglen gælder også her ►indtil 1.4.1999◄). Reglen er alene gældende for lønmodtagere og ikke for bestyrelsesmedlemmer mv. Reglen gælder også ved rejse til Færøerne og Grønland. Arbejdsgiveren kan udbetale skattefri godtgørelse efter Ligningsrådets►/LL's◄ satser for udgifter til fortæring mv. og logi uden yderligere refusion af de udgifter, som den udbetalte godtgørelse tilsigter at dække. Arbejdsgiveren kan i stedet vælge at dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri godtgørelse på op til 30 pct. af satsen for skattefri fortæringsgodtgørelse. Såfremt kun en del af lønmodtagerens regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 30 pct. af fortæringssatsen, men lønmodtageren vil i så fald kunne opnå fradrag i den skattepligtige indkomst for de dokumenterede merudgifter, som arbejdsgiveren ikke har dækket som udlæg efter regning, i det omfang de overstiger det refunderede beløb samt det skattefrie beløb efter LL § 9, stk. 9.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke godtgørelse ved siden af de udgifter, der er refunderet efter regning, kan lønmodtageren ikke fradrage det beløb, der kunne have været udbetalt skattefrit. Tilsvarende gælder, såfremt udbetaling sker med et lavere beløb end 30 pct. af Ligningsrådets►/LL's◄ satser.
Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse efter LL § 9, stk. 9 med beløb, der overstiger 30 pct. af Ligningsrådets►/LL's◄ satser, skal der kun ske beskatning af det overskydende beløb, se TfS 1995, 342. Godtgørelser, der udbetales efter LL § 9, stk. 9 er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en reduktion af lønindtægten.
►Pr. 1. april 1999 kan der ikke udbetales 30 pct's-godtgørelse på éndagsrejser og heller ikke på rejser med overnatning, når tidsgrænsen for udbetaling af godtgørelse for fortæringsudgifter mv. (pr. 1.4.1999: 12-månedersgrænsen) er overskredet på den pågældende rejse. Se TfS 1999, 789.
◄En skatteyder, der var direktør for et hotel og senere administrerende direktør for et hoteladministrationsselskab, havde bl.a. modtaget rejsegørelser for 1988 og 1989. ØL fandt, at det ikke fremgik af LL § 9, stk. 7, eller af bestemmelsens forarbejder, at der er knyttet vilkår som de af skattemyndighederne fastsatte, til udnyttelsen af muligheden for at lade den skattefri godtgørelse modsvare en del af lønindtægten.
Retten fandt herefter, at der ikke var hjemmel til at nægte vedkommende skatteyder at foretage modregning med fradragsret efter udløbet af de pågældende indkomstår, jf. TfS 1997, 160. Som en konsekvens af dommen udsendte Told- og Skattestyrelsen et genoptagelsescirkulære, TSS 1997-26, jf. TfS 1997, 699. Skatteydere, der er omfattet af den dagældende bestemmelse i LL § 9, stk. 7, kunne herefter foretage en modregning også efter udløbet af vedkommendes indkomstår.
I tilfælde som nævnt i dommen, kunne der ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Ansøgning skulle indgives inden udgangen af 1998, hvor cirkulæret bortfaldt.
 
►Efterregulering for perioden 1. april - 31. dec. 1999Som følge af at der ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er sket ændringer i rejsereglerne med virkning tilbage til 1. april 1999, se oversigten først i A.B.1.7., er der i den nævnte lovs § 5, stk. 4 opstillet særlige betingelser for efterregulering/udbetaling af skattefri fortærings-/ og eller logigodtgørelse for perioden 1. april - 31. dec. 1999. Der kan ikke foretages efterregulering mv. f.s.v. angår de særlige godtgørelser til lægdommere, vidner m.fl. Se herom A.B.2.18.
Efterreguleringerne/udbetalingerne vedrørende denne periode skal være sket senest d. 31. marts 2000, og de skal indberettes særskilt til told- og skatteregionerne senest d. 1. juni 2000.◄