I skal udfylde en kontohaverliste pr. kontoperiode (ejerkreds).

I afsnit 4.8 er der en beskrivelse af, hvordan I skal indberette om en rentenyder (RentenyderListe). En rentenyder er en person, der modtager afkast af en kapital, som personen ikke ejer.

Felter under kontohaverliste:

KontohaverValg:
Det er den bopælsstatus som kontohaver har pr. 31.december, der er gældende ved indberetningen. Læs mere om bopælsstatus når kontoen er ophørt i løbet af året i afsnit 1.4.

►I skal indberette om alle kontohavere.
Skattestyrelsen fordeler de indberettede beløb ligeligt mellem kontohaverne. Det er derfor vigtigt at medtage alle kontohaverne, også selvom flere af kontohaverne er ukendte eller irrelevante.◄

Feltet skal I udfylde med mindst en kontohaver.

Kontohaver, som har et cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr., skal I indberette med korrekt identifikation.

Enkeltmandsvirksomhed
Det er valgfrit om I foretager indberetningen på kundens cpr-nr. eller cvr-nr. Vi henstiller til at I tager et valg om, hvorvidt der i kontoens levetid skal ske indberetning på kundens cvr.nr. eller cpr.nr. 

I kan benytte det aftalegrundlag, som I udarbejder med kunden, til at vælge om indberetningen af kontoen skal ske på cpr-nr. eller cvr-nr.

Ved indberetning på cvr-nr. omsættes nummeret automatisk til cpr-nr. Det vil fremgå af Skattestyrelsens kontroloplysninger og kundens skatteoplysninger på skat.dk, at kontoen vedrører virksomheden.  
Det skal bemærkes, at sker indberetning på cpr-nr. vil kontohaver ikke kunne se, at kontoen vedrører virksomheden.

Læs mere om pligten til at indhente identifikationsoplysninger i afsnit 1.4.

Skattepligtsforhold
Kontohavers skattepligtsforhold har ingen betydning for KontohaverValg på indberetningen i rentesystemet. 

Det er bopælen pr. 31.12 i det år, der indberettes om, der har afgør om kontohavervalget skal være indlænding eller valutaudlænding.

Ved indlænding forstås en person, der har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om. 

Ved valutaudlænding forstås en person, der ikke har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.

En kunde som har bopæl i Grønland skal betragtes som en valutaudlænding. Læs mere om indberetning på en kontohaver med bopæl i Grønland i afsnit 1.4

Hvis kundeforholdet ophører i løbet af året, så er det personens bopælsstatus ved kundeforholdets ophør, der er afgørende for, om personen skal anses som en indlænding eller valutaudlænding. 

Oversigt over mulige KontohaverValg.

KontohaverValg

Beskrivelse

Hvad skal I indberette?

Indlænding person struktur

Person med adresse i DK

Hvis I ikke har det fulde cpr-nr., skal I indberette kontohaver i KontohaverUkendt strukturen.

Læs mere i afsnit 4.7.1.

Indlænding person struktur

Flygtning/asylansøger uden cpr-nr. med adresse i DK

Læs mere i afsnit 4.7.1.

Indlænding virksomhed struktur

Virksomheder og selskaber i DK

Læs mere i afsnit 4.7.1.

Valutaudlænding person struktur

Person med adresse i udlandet

Læs mere i afsnit 4.7.2.

Valutaudlænding virksomhed struktur

Virksomheder og selskaber med adresse i udlandet

Læs mere i afsnit 4.7.2.

KontohaverUkendt struktur

Skal I bruge i følgende tilfælde:

  • Hvis I ikke har navn på person eller virksomhed og der er tale om en valutaudlænding. (bør ikke kunne forekomme).
  • Hvis I ikke har det fulde cpr-nr. på en indlænding

Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde.

Hvis I har navn på person eller virksomhed, skal I anvende Valutaudlænding struktur

KontohaverIrrelevant struktur

Skal I bruge i følgende tilfælde:

  • En af kontohaverne er diplomat.
  • En af kontohaverne er regent eller medlem af kongehuset

Læs mere i afsnit 4.2.1

Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde.