Indestående
I skal udfylde feltet med indestående beløb på kontoen pr. 31. december.
Er kontoen ophørt i løbet af året, skal indestående udfyldes med 0.
Konti hvor der ikke er tilskrevet renter i årets løb, eller hvor renten er negativ (fx nyoprettede konti eller konti, der både kan gå i debet og kredit), indberettes kontoens saldo 31. december.
I kan kun indberette aktiesparekonto til Indlån. I skal derfor ved negativ saldo udfylde indestående med minus (-) fortegn.
►Vær opmærksom på, at I kun må indberette en negativ saldo i indestående, når der er tale om en aktiesparekonto.◄
Undtagelser:
| Strukturerede indlån | Kontotype 9 | I skal indberette det investerede beløb i feltet indestående. |
| Børneopsparingskonti | Kontotype 10 | I må ikke indberette beløb i feltet indestående. |
| Erstatninger og tabt arbejdsfortjeneste (Det er kun Forsikringsselskaber, staten, regioner og kommuner der er indberetningspligtige). | Kontotype 13 | I skal indberette indestående med 0. |
| Selvpensioneringskonti oprettet før 2. juni 1998 | Kontotype 26 | I må ikke indberette beløb i feltet indestående. |