Pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger.
Afsnit 1.4 der omhandler pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger er omskrevet. Der er ikke nye regler. Se afsnit 1.4, 1.4.1 og 1.4.2.
Indberetning om dødsboer (nyt afsnit)
Vi har præciseret, hvordan I skal foretage indberetning om dødsboer. Læs mere i afsnit 1.1.5
Nye ejerstatuskoder F og V til brug for indberetning om mere end to ejere for kalenderåret 2025.
Der er to nye ejerstatuskoder som skal anvendes i felt 13. Koderne har følgende betydning:
Ejerstatuskode F - når der er mere end to ejere og den ejer, der indberettes om, er indlænding
Ejerstatuskode V - når der er mere end to ejere og den ejer, der indberettes om, er valutaudlænding
Når I indberetter med ejerstatuskode F eller V, skal felt 70 - ejerandele - være udfyldt.
OBS: I forbindelse med indførsel af de to nye ejerstatuskoder F og V, skal I være opmærksomme på ændret anvendelse af ejerstatuskode 1 og 2 for kalenderåret 2025. Ejerstatuskode 1 og 2 må IKKE længere anvendes til depoter med mere end 2 ejere.
Se oversigt over anvendelse af ejerstatuskoder i felt 13 i afsnit 4.3.2.
Nyt felt til indberetning om rentenyder/kapitalejer for kalenderåret 2025.
Det nye felt 70 skal indeholde oplysning om udbyttemodtager er rentenyder eller kapitalejer. I skal udfylde feltet, når I indberetter on udbytte (indberetningstypekode 1). Feltet indeholder 1 karakter og skal have en af følgende koder:
R - ved indberetning om rentenyder
K - ved indberetning om kapitalejer
Indberetningen bliver afvist, hvis feltet er blankt.
Undtagelse:
Hvis I indberetter om en geninvestering med udlodningskode 5 (felt 31 i afsnit 4.3.4), SKAL feltet i denne situation være blankt.
Se felt 70 i afsnit 4.3.2.
Nyt felt til indberetning af ejerandel for kalenderåret 2025.
Det nye felt 71 skal indeholde oplysning om ejerandele, når et værdipapir ejes i sameje mellem mere end to. Feltet indeholder 6 karakter og ejerandele indberettes i procent med 4 decimaler uden komma.
Oplysning om ejerandele skal I indberette som en ligelig ejerfordeling mellem ejerkredsen. Det er muligt at indberette om en skæv ejerfordeling, hvis I har kendskab til denne.
Et depot med fx 4 ejere, indberettes ejerandelen som 25% på hver af ejerne - således "250000".
Et depot med fx 3 ejere, indberettes ejerandelen som 33,33% på hver af ejerne - således "333333".
Når I indberetter om ejerandele, skal ejeren være udfyldt med en af de to nye ejerstatuskoder henholdsvis F eller V.
Se felt 71 i afsnit 4.3.2.
Ændring af reglerne til depotkode POR - skattefrie porteføljeaktier.
Med virkning fra 15. februar 2025 kan I undlade indeholdelse af udbytteskat af skattefri porteføljeaktier.
Depotkode POR er ændret fra 15,4% til en sats på 0 procent i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab. Betingelsen for at undlade indeholdelse af udbytteskat fremgår af § 33 i bekendtgørelse om kildeskat.
Med de nye ændringer kan der også ske indeholdelse med en sats på 0 procent i udbytteskat, når modtageren er et udenlandsk selskab. Se den nye § 34 i bekendtgørelse om kildeskat, hvor der henvises til selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.
Se felt 32 i afsnit 4.3.5.
Ny depotkode til indberetning om børneopsparingsordninger (BOP) for kalenderåret 2025.
Børneopsparingsdepoter skal registreres med den nye depotkode med virkning fra 1. januar 2025.
Anvend depotkode BOP indtil udgangen af det kalenderår, hvor børneopsparingsordningen udløber. Indberetningen vil blive afvist, hvis I anvender depotkode BOP efter det kalenderår, hvor personen fylder 21 år.
Se felt 32 i afsnit 4.3.5 og fejlkode 414 i afsnit 10, bilag 5.
Ny depotkode til indberetning af udbytte til udenlandske udbyttemodtagere (UDU) for kalenderåret 2026.
UDU - udbytte fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning til udenlandske udbyttemodtagere.
Se felt 32 i afsnit 4.3.5
Depotkode REV erstattes af nye depotkoder til indberetning for kalenderåret 2026.
Ved løbende indberetning af danske udbytter fra 1. januar 2026 skal I anvende følgende nye depotkoder:
AMD - udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.
EAK - udbytte af egne aktier.
DIF - udbytte fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning til foreninger, der ikke har udbyttefrikort, samt udbytte mellem investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Se felt 32 i afsnit 4.3.5
OBS. Depotkode REV kan ikke anvendes fra 1. januar 2026.
Fejllister når et bureau indsender på vegne af den indberetningspligtige
Vær opmærksom på, hvordan I modtager fejllister på indberetninger, som er afvist af Skattestyrelsen, fra netop det bureau I anvender. Se afsnit 6.2
Nyt advis 806 "ikke korrekt indberettet udlodders se-nr."
Der er foretaget indberetning på et ikke numerisk cvr-nr. eller se-nr. vedrørende det investeringsinstitut/selskab hvor udlodningen stammer fra. Det er kun indberetninger af danske papirer som får advis 806. Se afsnit 6.3
Rettelser i data, som også kan have betydning for indberetning til CRS eller FATCA
Vær opmærksom på, hvis rettelse af indberetninger også har betydning for de indberetninger I har foretaget til CRS eller FATCA, så skal I også rette indberetningerne hertil. Det har vi tilføjet i afsnit 7.
Nulstilling og anvendelse af data for depoter i sameje
Der er ændringer i forhold til udstilling og anvendelse af data for depoter i sameje. Læs mere i afsnit 8.