|  | RetserhvervelsesprincippetFor bygningshåndværkere 
m.fl., hvor den enkelte opgave ofte strækker sig over flere år, medregnes 
fortjeneste henholdsvis tab ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for 
opgavens afslutning, idet beskatning af avancen først kan finde sted i det indkomstår, hvor den påtagne forpligtelse til at levere et færdigt byggeri er opfyldt, 
LSRM 1977, 116.  
Retserhvervelsesprincippet medfører, at udgifter 
afholdt under arbejdets gang ikke kan udgiftsføres, men skal aktiveres som 
værdi af igangværende arbejder, og at acontohonorarer ikke skal indtægtsføres, 
men skal passiveres, jf. Højesterets dom refereret i UfR 1981, 968. Se 
også Landsskatterettens kendelse refereret i TfS 
1994, 409, hvor et selskab drev virksomhed med sortering og bearbejdning af genbrugsmaterialer til salg og slutdeponering. Ved aflevering af affald betalte kunderne en afgift til selskabet. Denne afgift var indkomstskattepligtig på tidspunktet for selskabets modtagelse af materialet. Selskabets udgifter ved behandlingen af materialet ansås for almindelige driftsomkostninger, der kunne fradrages, når de var afholdt. Der godkendtes derfor ikke fradrag for en hensættelse til imødegåelse af disse udgifter.
 
 VærdiansættelsenUdgifter til arbejdsløn, materialer, underentreprenører 
og lignende udgifter, der er direkte forbundet med det enkelte arbejde, skal aktiveres.
 Den skattepligtige er berettiget men ikke forpligtet 
til at medregne andel af generalomkostninger (indirekte produktionsomkostninger/IPO) 
ved opgørelsen af værdien af igangværende arbejder, idet disse udgifter 
efter praksis tillades fratrukket løbende afhængigt af, hvilket princip for opgørelsen skatteyder har valgt.
 Den skattepligtige er ikke forpligtet til at aktivere en avance på det arbejde, 
der er udført i årets løb, men han er berettiget til at medregne 
en acontofortjeneste, det vil sige en andel af avancen.
 
 Krav om anvendelse af samme værdiansættelsesprincipHvad 
enten den skattepligtige ved opgørelsen af værdien af igangværende 
arbejder har valgt at medregne en andel i generalomkostningerne og acontofortjeneste 
eller ikke, skal det én gang valgte princip anvendes uændret år for 
år, ligesom det kræves, at det valgte princip anvendes på samtlige 
igangværende arbejder, jf. LSRM 
1980, 88. Man er dog ikke forpligtet til at anvende uændret procentsats fra 
år til år ved beregningen af tillægget for indirekte produktionsomkostninger, 
jf. LSRM 1982, 
87. En ændring af procentsatsen skal dog kunne begrundes i ændrede forhold 
i virksomheden.
 Interessenterne i et interessentskab er ikke forpligtet til at anvende samme princip 
ved opgørelsen af igangværende arbejder.
 
 UndtagelseEfter ansøgning tillades principskifte, 
når det skønnes rimeligt under hensyn til virksomhedens forhold. Tilladelse 
til principskifte kan opnås såvel i tilfælde, hvor der ved opgørelsen 
af igangværende arbejder ønskes medtaget mere end de direkte omkostninger, 
som i tilfælde, hvor opgørelsen ønskes ændret til at omfatte 
de direkte og indirekte omkostninger eller alene de direkte omkostninger. Ansøgning 
om principskifte indsendes til den kommunale skattemyndighed, der videresender sagen 
via told- og skatteregionen til Ligningsrådet, der har kompetencen . Det bemærkes, 
at de beskrevne regler gælder, såvel hvor principskifte ansøges samtidig 
med (rettidig) indsendelse af selvangivelsen, som hvor ansøgningen fremsendes 
på et senere tidspunkt.
 
 RenteindtægterRenteindtægter af 
en forudbetalt entreprisesum skal indtægtsføres løbende og kan ikke 
ved passivering udeholdes til kontraktforholdets 
afslutning, TfS 1985, 109.
 
 FærdiggørelsesåretFærdiggørelsesåret 
er det år, hvori arbejdet ifølge kontrakten 
er endelig udført, selv om der mangler at blive lavet uvæsentlige dele 
af arbejdet, f.eks. afhjælpning af mindre mangler. Udstedelse af ibrugtagningstilladelse 
er uden betydning i denne forbindelse.
 En vognmand havde indgået aftaler med en række landmænd om roetransport 
til en sukkerfabrik til en nærmere fastsat pris pr. kørt ton. For 1982 
afsluttedes roekørselen først den 6. januar 1983. Vognmanden fik ikke 
medhold i, at der på statusdagen den 31. december 1982 var tale om igangværende 
arbejde, idet der var indgået aftale om pris pr. kørt ton, og det var 
muligt på grundlag af vejesedler at opgøre det nøjagtige tilgodehavende 
den 31. december 1982.
 
 |