Pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger.
Afsnit 1.4 der omhandler pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger er omskrevet. Der er ikke nye regler. Se afsnit 1.4, 1.4.1 og 1.4.2.
Indberetning om dødsboer (nyt afsnit)
Vi har præciseret, hvordan I skal foretage indberetning om dødsboer. Læs mere i afsnit 1.1.5
Nyt felt til indberetning om rentenyder/kapitalejer for kalenderåret 2025.
Det nye felt 58 skal indeholde oplysning om udbyttemodtager er rentenyder eller kapitalejer. Feltet indeholder 1 karakter og skal have en af følgende koder:
R - ved indberetning om rentenyder
K - ved indberetning om kapitalejer
Indberetningen bliver afvist, hvis feltet er blankt. Se felt 58 i afsnit 4.3.2
Nye ejerstatuskoder (F og V) til brug for indberetning om mere end to ejere for kalenderåret 2025.
Der er to nye ejerstatuskoder som skal anvendes i felt 12. Koderne har følgende betydning:
Ejerstatuskode F - når der er mere end to ejere og den ejer, der indberettes om, er indlænding
Ejerstatuskode V - når der er mere end to ejere og den ejer, der indberettes om, er valutaudlænding
Når I indberetter med ejerstatuskode F eller V, skal felt 59 - ejerandele - være udfyldt.
OBS: I forbindelse med indførsel af to nye ejerstatuskoder F og V, skal I være opmærksomme på ændret anvendelse af ejerstatuskode 1 og 2. Ejerstatuskode 1 og 2 må IKKE længere anvendes til depoter med mere end 2 ejere. Se ny oversigt over anvendelse af ejerstatuskoder i felt 12 i afsnit 4.3.2.
Nyt felt til indberetning af ejerandel for kalenderåret 2025.
Det nye felt 59 skal indeholde oplysning om ejerandele, når et værdipapir ejes i sameje mellem mere end to. Feltet indeholder 6 karakter og ejerandele indberettes i procent med 4 decimaler uden komma.
Oplysning om ejerandele skal I indberette som en ligelig ejerfordeling mellem ejerkredsen. Det er muligt at indberette om en skæv ejerfordeling, hvis I har kendskab til denne.
Et depot med fx 4 ejere, indberettes ejerandelen som 25% på hver af ejerne - således "250000".
Et depot med fx 3 ejere, indberettes ejerandelen som 33,33% på hver af ejerne - således "333333".
Når I indberetter om ejerandele, skal ejeren være udfyldt med en af de to nye ejerstatuskoder henholdsvis F eller V. Se felt 59 i afsnit 4.3.2.
Skattefrie porteføljeaktier (depotkode POR)
Med virkning fra 15. februar 2025 kan I undlade indeholdelse af udbytteskat af skattefri porteføljeaktier.
Depotkoden POR ændret fra 15,4 til en sats på 0 procent i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab. Betingelserne for at undlade indeholdelse af udbytteskat fremgår af § 33 i bekendtgørelse om kildeskat.
Med de nye ændrede regler kan der også ske indeholdelse med en sats på 0 procent i udbytteskat, når modtageren er et udenlandsk selskab. Se § 34 i bekendtgørelse om kildeskat, hvor der henvises til selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. Se afsnit 4.3.4.
Ny depotkode til indberetning om børneopsparingsordninger (BOP) for kalenderåret 2025.
Børneopsparingsdepoter skal registreres med den nye depotkode med virkning fra 1. januar 2025.
Anvend depotkode BOP indtil udgangen af det kalenderår, hvor børneopsparingsordningen udløber. Indberetningen vil blive afvist, hvis I anvender depotkode BOP efter det kalenderår, hvor personen fylder 21 år. Se felt 24 i afsnit 4.3.4 og fejlkode 414 i afsnit 10, bilag 4.
Nye depotkoder til indberetning af mor/datterselskabsaktier (AMD) og egne aktier (EAK) for kalenderåret 2026.
Ved løbende indberetning af danske udbytter fra 1. januar 2026 skal I anvende en ny depotkode for mor/datterselskabsaktier (AMD) og egne aktier (EAK). Se felt 24 i afsnit 4.3.4
OBS. Depotkode REV kan ikke anvendes fra 1. januar 2026.
Oversigt over lande på EU´s sortliste over skattely lande
Oversigt over lande der er på EU´s sortliste over skattely lande fremgår af Ligningslovens § 5, stk. 2 og af Den juridiske vejledning. Se mere i afsnit 4.3.4
Fejllister når et bureau indsender på vegne af den indberetningspligtige
Vær opmærksom på, hvordan I modtager fejllister på indberetninger, som er afvist af Skattestyrelsen, fra netop det bureau I anvender. Se afsnit 6.2
Rettelser i data, som også kan have betydning for indberetning til CRS eller FATCA
Vær opmærksom på, hvis rettelse af indberetninger også har betydning for de indberetninger I har foretaget til CRS eller FATCA, så skal I også rette indberetningerne hertil. Det har vi tilføjet i afsnit 7.
Udstilling og anvendelse af data for depoter i sameje
Der er ændringer i forhold til udstilling og anvendelse af data for depoter i sameje. Læs mere i afsnit 8.
Nyt fejlnummer 133 afstemningsfejl
Ved indberetning af udbytte af aktier vil der ske afvisning, hvis det indberettede bruttoudbytte ikke svarer til nettoudbytte med tillæg af den indeholdte udbytteskat (+/-10 kr.). Nyt fejlnummer. 133, "Afstemningsfejl: Udbyttesum". Se afsnit 10, bilag 4.