| Dato for udgivelse | 09 jan 2014 10:36 | 
| SKM-nummer | SKM2014.22.SR | 
| Myndighed | Skatterådet | 
| Sagsnummer | 12-113971 | 
| Dokument type | Afgørelse | 
| Overordnede emner | Ejendomsvurdering | 
| Overemner-emner | Ejendomsvurdering | 
| Emneord | Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi | 
| Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2003 henblik på nedsættelse af den omberegnede grundværdi. | 
| Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 | 
| Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, Vurderingsloven § 33, stk. 18
 | 
| Henvisning | Vurderingsvejledningen afsnit F.2 | 
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr 1. oktober 2003.
Ejendommen som har et matrikulært areal på 133 m², blev vurderet første gang ved vurderingen pr. 1. oktober 2003 som en ubebygget grund. Den omberegnede grundværdi er ansat efter byggeretsværdiprincip med udgangspunkt i prisniveau pr. 1. januar 2002 med en områdepris på 610 kr./m².
Ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi er der ved en fejl anvendt en forkert byggeretspris på 368.000 kr. i stedet for 244.000 kr.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2003 ændres fra 408.600 kr. til 284.600 kr.
Den omberegnede grundværdi i 2003 nedsættes hermed med ca. 30 %.
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2003 blev sat for højt.