Som følge af reglerne om dobbeltbeskatning vil der være en vis interesse 
i at lade en udlodning til hovedaktionæren fremstå som en fradragsberettiget 
driftsomkostning for selskabet. Udgangspunktet er, at omkostninger skal fradrages 
ved indkomstopgørelsen for det skattesubjekt, de vedrører.
Ved bedømmelsen af, om de vederlag, som et selskab har ydet hovedaktionæren, 
indeholder maskeret udbytte, er det ikke blot den egentlige løn og tantieme, 
der skal indgå i vurderingen. Også lønaccessorier, såsom pensionsbidrag, 
fri bolig, fri bil, fri telefon, fri lystbåd m.v., skal medregnes.
Mere usædvanlige ydelser kan undertiden anses for maskeret udbytte.
F.eks. kan en af et selskab afholdt udgift til betaling af en bøde, som selskabets 
direktør og hovedaktionær er pålagt for overtrædelse af momsloven, 
ikke anerkendes som driftstab eller løntillæg til direktøren, men 
må anses for en ikke fradragsberettiget udlodning. Om udgifter til bod og bøder, 
se iøvrigt LV Erhvervsdrivende afsnit 
E.B.5.5. 
Om udgifter til erstatning se resume af TfS 1998, 10 LSR i 
afsnit 
S.F.2.3.6.
Det 
er en forudsætning for at anerkende en af selskabet afholdt udgift som et lønaccessorium, 
at hovedaktionæren har et berettiget krav på arbejdsvederlag. Således 
kunne et selskab, hvis eneste aktivitet bestod i udlejning til hovedaktionæren 
af den ejendom, hvori han boede, ikke anse den manglende lejebetaling som arbejdsvederlag 
til hovedaktionæren.
Det er Landsskatterettens 
praksis at anse mere sædvanlige ydelser såsom lejeværdi, rejseudgifter, 
repræsentation og lign. som yderligere løn til hovedaktionæren, hvis 
hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet og hvis forholdet mellem 
arbejdsindsats og aflønning i øvrigt levner plads hertil.