|  | ►Beskrivelsen nedenfor gælder for anmodninger om omgørelser, der er indgivet fra og 
med d. 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring 
af SSL. For så vidt angår anmodninger indgivet inden d. 1. juli 1999 henvises 
til beskrivelsen i LV 1998 A.H.2.4 og S.F.1.2.6. Endvidere bemærkes, at reglerne 
om omgørelse i SSL § 37 C i praksis ikke vil have betydning i det omfang 
koncernforbundne parter omfattet af kredsen i LL § 2, stk. 1, vælger at 
påberåbe sig og opfylder betingelserne i LL § 2, stk. 4, for at kunne 
foretage betalingskorrektion. Det bemærkes, at konkrete afgørelser om tilladelse til omgørelse 
er omtalt i LV Aktionærer og selskaber, S.F.1.2.6.
 ◄
 Generelt om omgørelse ►Efter hidtidig administrativ praksis kan Ligningsrådet, eller den Ligningsrådet har bemyndiget dertil, efter anmodning tillade, at en privatretlig disposition, der ændres, tillægges oprindelig skatteretlig virkning, såkaldt »omgørelse«.
 Formålet med omgørelsespraksis kan formuleres således, at det er 
at undgå tilfælde, hvor en borger beskattes på grundlag af en privatretlig 
disposition, der har uforudsete skattemæssige virkninger, der er væsentlige 
og uhensigtsmæssige.
 Under hensyn til karakteren af hidtidig omgørelsespraksis og de alternative 
muligheder, der i dag er for at sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger 
af privatretlige dispositioner, er adgangen til at tillade omgørelse nu begrænset 
og lovfæstet. Disse alternative muligheder er bl.a. adgang til at få en 
bindende forhåndsbesked, adgangen efter LL § 2 til at berigtige en prisaftale 
og anerkendelsen efter SSL § 37 B af retten til at tage et skatteforbehold.
 Det fremgår nu af SSL § 37 C, stk. 1, at »i det omfang en skatteansættelse 
hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en 
efterfølgende ændring af dispositionen tilægges virkning for skatteansættelsen 
(omgørelse)..«, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldte.
 En tilladelse til omgørelse indebærer således en accept af, at en 
efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning 
for den oprindeligt foretagne skatteansættelse, således at skatteansættelsen 
»»bliver forkert «« og må ændres, tillige med eventuelt 
afledte konsekvenser for efterfølgende år. Der er ikke hjemmel til at 
skattemyndighederne foretager en mere individuel vurdering af, hvilke skatteretlige 
virkninger en tilladelse til omgørelse skal tillægges.
 Er der eksempelvis tale om overdragelse af et aktiv, kan omgørelsen gå 
ud på at parterne stilles som om overdragelsen aldrig har fundet sted. I så 
fald skal eventuelle afledte virkninger for efterfølgende år også 
berigtiges.
 ◄
 Betingelser for omgørelse ►Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 1, må dispositionen » . . ikke i overvejende grad have være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.«
 Omgørelse vil således normalt ikke kunne tillades af dispositioner i form 
af f.eks. overdragelse af aktiver til en åbenbar over- eller underkurs. På 
den anden side vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer 
succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse, fordi en sådan 
dispositionen må antages i overvejende grad at være båret af andre 
hensyn end at udskyde skatten.
 Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, skal dispositionen ». . utvivlsomt have 
haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.«
 Dispositionen skal således have haft væsentlige utilsigtede virkninger 
for den skattepligtige.
 I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om væsentlighed i relation 
til den pågældende disposition, men et generelt krav om, at de uforudsete 
skattemæssige virkninger er væsentlige.
 Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal dispositionen ». . have været 
lagt klart frem for myndighederne.«
 Dispositionen skal således oprindeligt have været lagt klart frem for 
den skatteansættende myndighed.
 Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at »de privatretlige 
virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig 
virkning, skal være enkle og overskuelige.«
 En tilladelse til omgørelse kan således afslås, hvis en imødekommelse 
af omgørelsesanmodningen vil resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige 
virkninger heraf, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige 
skønsmæssige skatteansættelser.
 Bestemmelsen er parallel til SSL § 37 B, stk. 2, jf. omtalen heraf ovenfor. 
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 5, er adgangen til omgørelse betinget af, 
»at alle, der vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder 
omgørelsesanmodningen.«
 I det omfang en skattepligtig bor i en anden kommune end den, hvor ansøgeren 
bor, må også denne anden kommune have erklæret sig enig i omgørelsen, 
før en tilladelse kan gives.
 Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse 
er opfyldt◄.
 
 Gebyr ►Efter SSL § 37 C, stk. 2 er omgørelse betinget af, at der betales et gebyr svarende til gebyret for at få en bindende forhåndsbesked om egne forhold.
 Gebyret er i år 2000 på 1.600 kr. (denne sats er i den bogtrykte udgave 
fejlagtig anført med 1.500 kr.) med tillæg af 1.600 kr. (denne sats er 
i den bogtrykte udgave fejlagtig også anført med 1.500 kr.) for hver 5 
timers tidsforbrug udover 45 timer ved sagsbehandlingen. Tidsforbruget opgøres 
på grundlag af tidsforbruget ved behandlingen af såvel omgørelsesanmodningen 
som de afledte skatteansættelser. Der medregnes kun tidsforbrug hos den myndighed, 
som afgør omgørelsesanmodningen i første instans. Beløbet reguleres 
efter § 20 i PSL.
 Grundgebyret skal betales, før behandlingen af omgørelsesanmodningen påbegyndes. 
Et eventuelt tillægsgebyr skal være betalt, før anmodningen besvares. 
Gebyret tilfalder staten, medmindre afgørelseskompetencen er henlagt til kommunerne, 
i hvilket tilfælde gebyret tilfalder den pågældende kommune. Tilbagekaldes 
en anmodning om omgørelse, tilbagebetales gebyrer, der er betalt. Gebyret tilbagebetales 
ikke, hvis omgørelse nægtes.
 Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse 
er opfyldt◄.
 
 Kompetence  ►I henhold til SSL § 37 C, stk. 1, er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der i bek. nr. 1070 af 17. dec. 1999 om sagsudlægning § 3, nr. 13, har delegeret kompetencen til de kommunale skattemyndigheder for så vidt angår fysiske personer og dødsboer, og efter samme bekendtgørelse § 2 B, stk. 1, nr. 3, har delegeret kompetencen til den skatteansættende myndighed for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer. Af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13 A, stk. 2, fremgår, at klage i alle tilfælde skal ske til Ligningsrådet, der endvidere er tillagt kompetence til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af omgørelse. Sådanne generelle bestemmelser er endnu ikke fastsat.
 Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet inden 3 år fra udløbet 
af det pågældende indkomstår, og betingelserne i SSL § 37 C 
er opfyldt, gælder ingen yderligere betingelser for at kunne tillade omgørelse 
og dermed genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2, henholdsvis den tidligere bestemmelse 
i SSL § 4, stk. 1, for så vidt angår indkomstår inden 1997.
 Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år efter udløbet 
af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår inden 
1997, er tilladelse til omgørelse og genoptagelse yderligere betinget af, at 
de almindelige betingelser for genoptagelse efter den tidligere bestemmelse i SSL 
§ 4, stk. 2, er opfyldt, dvs. de vejledende krav om en minimumsbeløbsgrænse 
på 3.000 kr og en reaktionsfrist på 3 mdr., jf. nærmere herom under A.H.2.2.2.
 Hvis 
anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år efter udløbet 
af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår fra 
og med 1997, vil tilladelse til omgørelse og genoptagelse yderligere være 
betinget af opfyldelse af kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3, om en minimumsbeløbsgrænse 
på 5.000 kr og en reaktionsfrist på vejledende 6 mdr., jf. nærmere 
herom under A.H.2.2.1.◄
 |