Indhold
 Dette afsnit handler om, hvornår der er momspligt ved levering af varer og ydelser.
 Afsnittet indeholder:
  Regel
 Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c) og ML § 4, stk. 1.
 Betingelse
 Det er en betingelse, at leverancen foretages af en afgiftspligtig person, og at den afgiftspligtige person handler i egenskab af afgiftspligtig (momspligtig) person. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c).
 Se også
 For mere information om momspligtige personer se
  - Momspligtige personer (D.A.3.1)
- Andre momspligtige personer (D.A.3.2).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
 Skemaet viser relevante afgørelser på området:
    | Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | 
  | Byretsdomme | 
  | SKM2023.127.BR | Sagen angik, om salg af to biler og en redskabsbærer skulle indgå i sagsøgerens momspligtige virksomhed. Sagsøgeren A havde for 13 andre køretøjer, der var købt og solgt i perioden fra 2010 til 2013, under sagens behandling anerkendt, at disse køretøjer indgik i hans momspligtige virksomhed. Retten fandt efter en vurdering af sagens omstændigheder, køretøjernes værdi og særligt maskinens karakter og de foreliggende og manglende oplysninger, at A ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at køretøjerne var udnyttet således, at salget af dem var sket som led i forvaltning af As private formue og ikke som led i forvaltning af As økonomiske virksomhed. Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet. | ►Ankesagen ved landsretten er hævet.◄ |