Begrebet honorar omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden   for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
  Afgrænsningen af lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende   foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4.   juli 1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom   afsnit 
B.1.1.1. 
  Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af honorarer,   skal der foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold.   Der kan bl.a. ses på indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter,   retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse   af arbejdsopgaven.
  Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på den ene side) en lønmodtager   og (på den anden side) en selvstændigt erhvervsdrivende, er først   og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og betalingen af bidrag. Endvidere   kan kvalificeringen være af  betydning i relation til opgørelsen   af den skattepligtige indkomst, se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker   blev anset som honorarmodtager.
  Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f, påhviler bidragspligten   personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller   anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som   ikke kan henføres til selvstændig virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres   med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra e. 
  Honorarindtægten indgår i bidragsgrundlaget uden reduktion af udgifter   mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning skal opgøres   efter et nettoprincip. Se TfS 1998, 559, hvor en skatteyder uden for ansættelsesforhold   og uden for drift af selvstændig erhvervsvirksomhed modtog forfatterhonorar   fra et bogforlag. Skatteyderen blev anset for bidragspligtig af forfatterhonoraret   efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, da honoraret kunne anses som modydelse for   personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold. Vederlaget indgik i bidragsgrundlaget   efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, uden reduktion af udgifter, uanset at indkomsten   - i overensstemmelse med den skatteretlige praksis for hobbyvirksomhed - blev opgjort   efter et nettoprincip efter SL § 4.
  Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af honorarer omfattet af AMFL   § 8, stk. 1, litra e. Sådanne bidrag opkræves i stedet af Told?Skat,   jf. AMFL § 11, stk. 8.
  Om indeholdelses- og oplysningspligten henvises der til afsnit 
D   og 
I.
  Afsnit 
C.4.2 indeholder en beskrivelse   af beskatningsforholdene, når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.
  Afsnit 
C.5.2 beskriver den situation,   hvor personen har bopæl her i landet og modtager honorarer fra udlandet.
  Endvidere henvises til afsnit 
B.5 om   overførselsindkomster.