I de sager, der har været rejst vedrørende anden virksomhed, synes der 
overvejende at have været lagt vægt på rentabilitetsbetragtninger, 
men også andre af de under 
E.A.1.2.2 
nævnte kriterier er indgået ved afgørelserne. Se bl.a. TfS 1995, 
44 LSR.   
TfS 1996, 845 LSR En vejformand, der havde eksperimenteret 
med henblik på at fremstille isolerings- og byggematerialer af halm, havde 
haft udgifter før renter og afskrivninger på 55.753 kr. Fradrag for udgifterne 
blev afvist af Landsskatteretten, idet det ikke ansås for godtgjort, at virksomheden 
på længere sigt ville give overskud. Der kunne heller ikke gives fradrag 
efter LL §§ 8 B og dagældende 8 L. 
  
I TfS 1991, 525 ØLD blev en dykkervirksomhed 
anset for erhvervsmæssigt drevet med den begrundelse, at virksomheden ikke 
havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå 
reelt overskud, og skatteyderen havde været fagligt velkvalificeret.   
Skatteyderen var uddannet dykker og havde  startet egen dykkervirksomhed, men 
havde af økonomiske grunde været nødt til at tage andet fuldtidsarbejde. 
Hans ansættelsesforhold gjorde det muligt for ham at påtage sig dyknings- 
og bjærgningsopgaver, når sådanne forekom. Skatteyderens materiel 
var professionelt og havde kun været brugt til erhvervsmæssigt formål. 
På grund af en særlig opgave gav virksomheden overskud i et efterfølgende 
år, og dette viste, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med 
hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud.   
Landsskatteretten fandt i afgørelsen TfS 1991, 506 LSR, 
at en skatteyder, der tidligere havde været fuldtidsbeskæftiget ved fiskeri, 
og som senere havde påbegyndt erhvervsfiskeri som bierhvervsfisker, havde tilrettelagt 
fiskeriet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og at de fremkomne 
underskud vedrørte en periode, hvor virksomheden havde været under opbygning. 
På denne baggrund godkendte Landsskatteretten, at de fremkomne underskud var 
fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a.
I TfS 1991, 57 ØLD 
blev fradrag nægtet, fordi virksomheden havde haft et så beskedent omfang 
og en så ringe udsigt til rentabilitet, at den ikke kunne anses erhvervsmæssigt 
drevet.  
I sagen havde skatteyderen, der var selvlært inden for elektronik, udviklet 
en højkvalitetsforstærker, men virksomheden havde i en periode på 
5 år hverken varesalg eller varekøb. På 
den baggrund fandt Østre Landsret, at virksomheden havde været af et så 
beskedent omfang og havde haft en så ringe udsigt til rentabilitet, at den 
ikke kunne anses for erhvervsmæssig. ►Se tilsvarende TfS 2000, 16 VLD.◄ 
Se endvidere TfS 1991, 211 HRD  
(fradrag nægtet for udgifter til drift af racerbil), og TfS 1993, 35 LSR. 
Gocartkørers underskud ved handel med dele til gocarts kunne ikke fratrækkes, 
ligesom en Road Racingkørers underskud heller ikke kunne fratrækkes. Aktiviteten 
blev ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt, TfS 1994, 752 ØLD. 
Tilsvarende TfS 1998, 216 ØLD Virksomhed med 
drift af en racerbil/dragster havde ikke det for erhvervsmæssig virksomhed 
fornødne omfang, ligesom Landsretten ved afgørelsen lagde til grund, at 
driften ikke havde udsigt til at blive rentabel.   
TfS 1997, 293 VLD. Fradrag for underskud i virksomheden 
blev nægtet i sagen. Skatteyderen, der havde fuldtidsarbejde som landbrugsvikar, 
påbegyndte som fritidsarbejde virksomhed med produktion af fotoplatter og foto- 
og videoproduktion. Virksomheden ansås ikke erhvervsmæssigt drevet, i 
hvilken forbindelse Landsretten bemærkede, at skatteyderen ikke havde foretaget 
nærmere regnskabsmæssige undersøgelser eller analyser, før han, 
som en fortsættelse af fritidsvirksomhed etablerede foto- og videovirksomheden, 
ligesom produktionen heller ikke kunne anses tilrettelagt på en sådan 
måde, at virksomheden i skattemæssig forstand kunne anses erhvervsmæssig.
TfS 1999, 863 HRD (Tidligere 
TfS 1998, 501 ØLD) Spørgsmålet om 
fradrag for underskud ved gallerivirksomhed. Landsretten havde accepteret fradrag 
med henvisning til, at skatteyder havde haft de fornødne kvalifikationer til 
at påbegynde gallerivirksomhed, at hun havde drevet galleriet på en efter 
branchens forhold kunstnerisk og forsvarlig måde samt, at etableringen af galleri 
normalt tager flere år, og salget af kunst var faldet i perioden på grund 
af ugunstige konjukturer. Med en 4 - 1- afgørelse tilsidesatte Højesteret 
afgørelsen og afviste fradrag for underskud. Højesteret fandt, at det 
ved afgørelsen af om en virksomhed, som den pågældende måtte 
anses for erhvervsmæssig, måtte indgå med betydelig vægt, om 
virksomheden kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en 
rimelig fortjeneste. Da virksomheden i indkomståret 1992 var underskudsgivende 
på femte år, måtte det efter Højesteret herefter være en 
forudsætning for at anse driften i 1992 for erhvervsmæssig med fradragsret 
efter SL § 6, stk. 1, litra a, at der var et sikkert grundlag for at antage, 
at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig 
fortjeneste. Højesteret fandt ikke, at det fornødne grundlag for en sådan 
antagelse var tilstede. Med denne begrundelse tilsidesatte Højesteret Landsrettens 
afgørelse.
TfS 1998, 219 LSR Et selskab havde indgået et 
sale and lease back-arrangement, hvor den økonomiske risiko i kraft af kontrakterne 
måtte anses for elimineret såvel under den løbende drift som ved 
arrangementets ophør. Virksomheden blev ikke drevet med henblik på indkomsterhvervelse, 
men med sigte på at skabe store forudberegnelige underskud. Virksomheden blev 
ikke anset for erhvervsmæssig, og underskudsfradrag blev ikke godkendt.
TfS 1999, 581 LSR Et selskab havde indgået et 
sale and lease back-arrangement. Rentevilkårene var fastlagt på en sådan 
måde, at der ikke kunne opnås et driftsmæssigt økonomisk overskud, 
når der bortsås fra de skattemæssige forhold. Landsskatteretten fandt 
på den baggrund, at det allerede på aftaletidspunktet måtte have 
stået klart for selskabet, at der ikke kunne opnås et driftsmæssigt 
økonomisk overskud på sale and lease back-arrangementet. Selskabets virksomhed 
med sale and lease back blev derfor ikke anset for at være drevet med henblik 
på indtægtserhvervelse. Tilsvarende TfS 1999, 669 LSR.
TfS 1999, 250 LSR Skatteyderen havde i 1994 og 1995 
købt og solgt 9 biler, som havde været indregistreret i skatteyderens 
og ægtefællens navn og yderligere købt og solgt 4 uindregistrerede 
biler. Bilerne var videresolgt med fortjeneste. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen 
havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af brugte biler.