LL § 9 C omhandler fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Begrebet sædvanlig bopæl er det samme i LL § 9 C og i LL § 9 B.     
Begrebet er fastlagt gennem en lang praksis. I tvivlstilfælde foretages fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret.
 
Eksempelvis kan nævnes en skatteyder, som både havde en lejlighed på Frederiksberg og et havehus i Skovlunde. ØL fandt, at lejligheden måtte anses som skatteyderens sædvanlige bopæl, og at havehuset måtte sidestilles med et sommerhus. Havehuset kunne således ikke danne grundlag for fradrag efter LL § 9 C, jf. TfS 1995, 745.
En skatteyder, der var ansat i et revisionsfirma i Aabenraa, boede i 1987 sammen med sin samlever i Hoptrup. Samleveren flyttede senere på året til Kappeln (Tyskland) i forbindelse med en ansættelse som lærer. LSR lagde vægt på, at skatteyderen i de omhandlede indkomstår havde været tilmeldt folkeregistret i Hoptrup, i hele perioden havde arbejdet i Aabenraa, og var i færd med at etablere selvstændig virksomhed i Bevtoft. Uanset at skatteyderen i slutningen af 1987 indtrådte i lejemålet i Kappeln og i 1988 var medhæftende for telefonabonnement, fandt VL ikke grundlag for at tilsidesætte LSR's vurdering af, hvilken lokalitet der i relation til beregningen af befordringsfradraget skulle anses for skatteyderens sædvanlige bopæl. ►Højsteret stadfæstede dommen af de grunde, der er anført af VL, jf. TfS 1999, 420.◄ Se også ØLD gengivet i TfS 1997, 200 ►og TfS 1999, 159, hvor en skatteyder, der arbejdede i København og hidtil havde været tilmeldt en adresse på Vesterbrogade 127, tilmeldte sig i 1990 en adresse på et sommerhus i Højby. Han blev gift i 1993, og ægtefællen boede og havde før ægteskabet boet på adressen Vesterbrogade 127. Skattemyndighederne fandt at hans sædvanlige bopæl for årene 1991-93 var Vesterbrogade. ØL fandt fandt derimod, at han for tiden før ægteskabets indgåelse havde haft sædvanlig bopæl i Højby.◄  
En skattepligtig kan have flere samtidige bopæle. ►Se TfS 1999, 803, hvor skatteyderen fandtes at have haft bopæl såvel i Tyskland som i Danmark, men han fandtes at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.◄    
 
SommerboligSædvanlig bopæl stilles således i modsætning til andre opholdssteder. Fx kan der som udgangspunkt ikke foretages fradrag for befordring efter LL § 9 C fra en sommerbolig til arbejdspladsen i det omfang, fradraget herved overstiger fradraget mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. ►I helt særlige situationer kan en sommerbolig anses for sædvanlig bopæl, jf. TfS 1999, 159.
◄ 
 
Sædvanlig bopæl ved militærtjenesteOm værnepligtiges fri befordring se  afsnit A.F.3.1.5 og TfS 1994, 567.
Værnepligtige anses for at have sædvanlig bopæl på det sted, hvor de boede inden indkaldelsen, såfremt denne bopæl opretholdes.
Når den værnepligtige bor hos forældrene umiddelbart før indkaldelsen, og han under indkaldelsen fortsat har værelse til disposition der, anses bopælen som hovedregel for at være bevaret hos forældrene.
Det må såvel for værnepligtige som for kontraktsansatte i hvert enkelt tilfælde afgøres, om den pågældendes fortsatte tilknytning til hjemmet er af en sådan karakter, at forældrenes hjem må anses for den faste bopæl. Ved denne afgørelse må der bl.a. lægges vægt på:
  • hvor ofte der køres hjem,  
  • om afstanden gør det muligt at køre hjem,
  • om der ud over værelset hos forældrene er anden familiemæssig tilknytning (fx en ægtefælle) eller evt. erhvervsmæssig tilknytning til hjembyen,
  • karakteren af det på tjenestestedet lejede eller til rådighed stillede kvarter.(Enmands- eller flermandsrum), jf. bl.a. lsr. 1980.127, 1984.9, 10 og 11 samt Skat 1986.9.551 (TfS 1986, 471) og Skat 1986.10.601 (TfS1986, 537) og VLD af 18. april 1983.
Civile værnepligtige er ikke berettigede til fradrag for befordring mellem hjem og tjenestested, idet aftjening af civil værnepligt ikke kan sidestilles med et indtægtsgivende erhverv, jf. lsr. 1980.21.  
 
AfgørelserTil illustration af de i praksis forekommende problemer kan nævnes følgende afgørelser:
ØLD af 30. april 1987 (Skat 1987.6.425) (TfS 1987, 291), hvor en skatteyder fik arbejde i Holstebro og i den forbindelse tog ophold hos sin moder i Skals. Han beholdt samtidig sin hidtidige bolig i Sorø for her i weekenderne, at kunne møde sine børn, der ikke længere boede i huset til daglig. Landsretten  fandt, at ejendommen i Sorø ikke kunne anses for sædvanlig bopæl, hvorfor han ikke fik fradrag for befordring mellem Holstebro og Sorø.
I Told•Skat Nyt 1991.5.272 (TfS 1991, 131), er refereret en landsskatteretskendelse, hvor en konstabel blev anset for at have bolig i sin oprindelige hjemby. Han havde opretholdt  boligen, uanset at kommunen, hvor kasernen var beliggende, og hvor han havde lejet kvarter, havde forlangt, at han skulle tilmelde sig folkeregistreret der.