Nedenfor er en oversigt over, hvilke konti/ordninger, tilbagebetalinger eller udbetalinger I skal indberette om til Pensiondiverse, samt en beskrivelse af hvad I skal indberette og med hvilke kontotyper.

afsnit 1.1.2 kan I læse om, hvad henholdsvis forsikringsselskaber, pensionskasser mv. og pengeinstitutter skal indberette om til Pensiondiverse.

Konti/ordninger, tilbagebetalinger eller udbetalinger 

Kontotype

Bemærkninger

Hvilke institutter skal indberette

Tilbagebetaling senest 19. januar af en indbetaling på en pensionsordning, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det foregående år.
(30-dages reglen i PBL § 22 E)

Kontotype 5   

Tilbagebetaling i indberetningsåret efter PBL § 22 E af indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår
Indberet om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales senest den 19. januar i indberetningsåret, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det foregående kalenderår (30 dages reglen).

For tilbagebetalinger, der sker i året efter indbetalingen, gælder særlige regler. Tilbagebetalingen skal være gennemført senest den 19. januar i det følgende kalenderår, uanset at der ikke er gået 30 dage fra indbetalingen, og I skal indberette om tilbagebetalingen.

Indberetningen opskriver kundens formue pr. 31. december.

Privattegnede ordninger
Indberet det tilbagebetalte beløb.

Arbejdsgiveradministrerede ordninger
For arbejdsgiveradministrerede ordninger skal pensionsindbetalingen tilbagebetales til arbejdsgiver. Pensionsinstituttet skal forsøge med arbejdsgiverens hjælp at udrede det nettobeløb, som pensionsinstituttet skal indberette om med kontotype 5 på medarbejderen. Nettobeløbet skal være udtryk for det beløb, som medarbejderen kunne have fået udbetalt inden årsskiftet.

Hvis en arbejdsgiver fejlagtigt ikke får standset pensionsindbetalinger for en fratrådt medarbejder, og der på baggrund heraf sker en  tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, skal I ikke indberette på kontotype 5 om tilbagebetalingen, da den tidligere medarbejder umiddelbart ikke får et nettobeløb udbetalt.

Bemærk
Ved tilbagebetaling til en arbejdsgiver skal forsikringsselskaber og pensionskasser mv. også foretage indberetning til kontotype 24. Det gælder ikke for pengeinstitutter. Læs mere under kontotype 24.

Hvis tilbagebetalingen bliver indbetalt på en anden pensionsordning
Hvis tilbagebetalingen hen over årsskiftet bliver indbetalt på en anden pensionsordning inden fristen for tilbagebetaling i PBL § 22 E, skal der ikke ske indberetning om tilbagebetaling med kontotype 5. Det gælder både for privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Indberetning til CPS
Den forkortede frist for tilbagebetaling hen over årsskiftet betyder, at I kan foretage ordinær indberetning på et retvisende grundlag.

Hvis tilbagebetalingen sker efter jeres pensionsdata ultimo året er dannet og vil blive brugt til den ordinære indberetning, skal I indberette det tilbagebetalte beløb til CPS med negativt beløb og rettekode 1 senest den 20. januar efter kalenderårets udløb, så beløbet i CPS stemmer med de faktiske indbetalinger på ordningen for kalenderåret.

Hvis det tilbagebetalte beløb indbetales på en anden ordning, skal der også ske indberetning om denne indbetaling til CPS.

Indberetning til CPS gælder både i forhold til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Læs mere om pensionsbeskatningslovens § 22 E og indberetning til CPS i vejledningen Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS), afsnit 7.3.3.

Forsikringsselskaber
Pensionskasser mv.
Pengeinstitutter

Forsikrings- og pensionsordninger uden fradragsret oprettet efter 17. februar 1992.

Det gælder også ordninger oprettet før 18. februar 1992, når ordningen er ændret efter 17. februar 1992 på en sådan måde, at den ikke længere er omfattet af PBL § 50

Kontotype 22

Afkast og kapitalværdi PBL § 53 A-ordninger
Indberet om afkast og kapitalværdi på ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, herunder kapitalforsikringer omfattet af § 53 A, hvor forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt.

Der skal indberettes om ejeren/berettigede nævnt i § 53 A, stk. 3.

Afkastet skal jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 4. og 5. pkt. beregnes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 3, § 4, § 4 a eller § 5 eller den forenklede kapitaltilvækst-metode jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 6. pkt.

Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår, jf. § 53 A, stk. 3, 7. pkt.

Forsikringsselskaber
Pensionskasser mv.
Pengeinstitutter

De samlede kapitalværdistigninger (afkast) og kapitalværdien ved årets udgang på forsikringsordninger uden fradragsret omfattet af PBL § 53.

Kontotype 23

Afkast og kapitalværdi PBL § 53-ordninger
Indberet om afkast/kapitalværdistigning og kapitalværdi efter pensionsbeskatningslovens § 53, der vedrører ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, når forsikringsbegivenheden er indtrådt.

Der skal indberettes om personerne nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53, stk. 2.

Afkastet skal jf. pensionsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 2. pkt. beregnes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 3, § 4, § 4 a eller § 5, jf. også 3. pkt.

Forsikringsselskaber
Pensionskasser mv.

Udbetalinger fra en medarbejders pensionsordning til en arbejdsgiver, der har taget forbehold efter PBL § 17. 
Tilbagebetaling efter PBL § 22 E og § 22 F, stk. 1 til en arbejdsgiver.

Tilbagebetaling til en arbejdsgiver af præmier omfattet af PBL § 53 A og præmier, der dækker sundhedsforsikringer mv.

Kontotype 24

Udbetaling til arbejdsgiver ved forbehold efter PBL § 17 eller tilbagebetaling til arbejdsgiver efter PBL § 22 E og § 22 F
Indberet om udbetalinger og tilbagebetalinger til en arbejdsgiver, der er indkomstskattepligtige for arbejdsgiveren efter pensionsbeskatningslovens § 24.

Der skal indberettes om beløb, der udbetales til en arbejdsgiver ved et forbehold som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 17, stk. 1, nr. 1-6 og ved en afgiftsfri tilbagebetaling til en arbejdsgiver efter § 22 E eller § 22 F, stk. 1.

Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.2.1.3.1.2 omkring arbejdsgiverforbehold efter pensionsbeskatningslovens § 17.

Udbetaling til en arbejdsgiver fra en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A som følge af et forbehold efter § 17 er ikke omfattet af indberetningspligten. 

En tilbagebetaling til en arbejdsgiver efter pensionsbeskatningslovens § 22 F, stk. 1 skal være inkl. AM-bidrag. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.2.7.2. Det samme gælder vedrørende en tilbagebetaling efter § 22 E.

Indberetning om en udbetaling eller tilbagebetaling skal ske for det kalenderår, hvor udbetaling er sket (udbetalingsåret).

Bemærk
Ved tilbagebetaling til en arbejdsgiver efter pensionsbeskatningslovens § 22 E skal der også ske indberetning til kontotype 5, hvis tilbagebetalingen vedrører indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår. Læs mere under kontotype 5.

Læs mere om tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 F og indberetning til CPS i vejledningen Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS), afsnit 7.3.4.

Tilbagebetaling til arbejdsgiver af præmier omfattet af PBL § 53 A og sundhedsforsikringer mv.
Indberet om tilbagebetalinger til en arbejdsgiver af præmier for forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger mv.

Indberetning om en tilbagebetaling skal ske for det kalenderår, hvor udbetaling er sket (udbetalingsåret). 

Forsikringsselskaber
Pensionskasser mv.

Tilbagebetaling af præmier hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse til forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5, § 7, § 8, § 9, § 10, § 10 A, § 11 eller § 53 A.

Kontotype 25

Præmiefritagelse
Retten til præmiefritagelse anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor det konstateres, at betingelsen for præmiefritagelse er opfyldt (nedsættelse af erhvervsevnen).

Indberetning af præmietilbagebetalingsbeløb
Hvis der er opnået ret til præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft, skal forsikringsselskabet mv. indberette hele det tilbagebetalte beløb for det kalenderår, hvor tilbagebetalingen er sket (udbetalingsåret). Det gælder, uanset om det tilbagebetalte beløb vedrører præmie betalt for tidligere år eller ej.

Der skal ikke ske rettelsesindberetning til CPS som nedskrivning af præmieindbetaling til hvert enkelt år. Hvis der er sket indbetalinger for det år, hvor præmietilbagebetalingen sker, skal der ske indberetning til CPS om sådanne indbetalinger. 

Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.2.1.3.2 om den skattemæssige behandling af præmietilbagebetalingsbeløb. ◄

Der skal ske indberetning på den eller dem, der efter pensionsaftalen har ret til at modtage præmietilbagebetalingen. Dette kan være ejeren, arbejdsgiveren eller evt. begge.

Tilbagebetaling til arbejdsgiver vedrørende en arbejdsgiveradministreret pensionsordning skal være inkl. AM-bidrag.

►Tilbagebetaling til arbejdsgiver vedrørende en arbejdsgiveradministreret aldersforsikring skal være inkl. AM-bidrag og evt. indeholdt A-skat. Tidligere indberetninger til eIndkomst på medarbejderen om A-indkomst og evt. A-skat af aldersforsikringen skal reduceres/slettes for de kalenderår, som præmietilbagebetalingsbeløbet omhandler.◄ 

Der skal ikke ske indberetning  om præmietilbagebetaling vedrørende private ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A eller § 53 A.

Forsikringsselskaber
Pensionskasser mv.

Hvis I skal indberette for flere kontotyper for samme konto eller ordning og for samme periode i året, skal der ske en selvstændig indberetning for hver kontotype. Læs mere i afsnit 4.6.3