SEL § 1, stk. 1, nr. 3 er den fælles skattepligtsbestemmelse for alle 
andelsbeskattede andelsforeninger, dvs. både indkøbsforeninger, produktions- 
og salgsforeninger og de blandede foreninger, der både har indkøbsforeningsfunktion 
og produktions- og salgsforeningsfunktion.
Kooperative virksomheder er normalt organiseret som foreninger, men der er dog ikke 
krav om en bestemt organisationsform. Et allerede indregistreret aktie- eller anpartsselskab 
kan beskattes som kooperativ virksomhed, hvis det opfylder betingelserne som nedenfor 
anført om samhandel med aktionærer og om overskudsfordelingen. I den forbindelse 
erindres dog om ASL § 1, stk. 4 og APSL § 1, stk. 4. 
Det er uden betydning for skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, om medlemmernes 
hæftelse for foreningens forpligtelser er begrænset til deres indskud. 
Skattepligtsbestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 3 har en anden affattelse, 
der lægger vægten på det generelle formål - dvs. at fremme deltagernes 
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets 
virksomhed som aftagere, leverandører eller lign. 
Indkøbsforeninger er foreninger, der har til formål at indkøbe, fremskaffe 
eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, 
og hvis medlemmer udelukkende benytter leverancer fra foreningen ved udøvelsen 
af deres bedrift. Der vil som hovedregel blive lagt vægt på, om der ud 
fra virksomhedens varesortiment eller arten af leverancer er formodning for, at 
medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer erhvervsmæssigt.
Produktions- og salgsforeninger er kooperative foreninger som bearbejder, forædler 
eller sælger medlemmernes produkter eller tjenesteydelser. Medlemmerne må 
selv drive en erhvervsvirksomhed, hvis produkter kan viderebearbejdes eller sælges 
gennem foreningen. Det er ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne leverer ubearbejdede 
materialer og arbejdskraft m.v. til foreningen, for hvis regning og risiko produktet 
så fremstilles og sælges. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne 
indskyder arbejdskraft og kontante midler.
Følgende betingelser a)-d) skal være opfyldt, for at der består skattepligt 
efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3.
 
 a) Foreningens formål skal være at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige 
interesser.
 
Bedømmelsen af foreningens formål sker på grundlag af vedtægterne 
herfor. Angivelsen af formålet i vedtægterne behøver dog ikke være 
af selvstændig betydning, idet det først og fremmest er den måde, 
hvorpå virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke 
regler foreningen skal beskattes. Ved nystiftede selskaber må skattepligten 
imidlertid bedømmes ud fra vedtægterne. Fra praksis herom kan følgende 
afgørelser nævnes: 
TfS 1998, 143 LSR. Et andelsselskab afhændede 
sin virksomhed i april 1990 og påbegyndte herefter - uanset stedfunden vedtægtsændring 
- ikke ny virksomhed, men selskabet blev knapt 2 år senere opløst. Det 
blev antaget, at salget måtte anses som et led i påbegyndt likvidation 
af selskabet. Dispositionerne sammenholdt med vedtægtsændringen kunne 
ikke bevirke, at selskabet havde skiftet skattepligtsstatus fra andelsselskab til 
almindeligt selskab. Udlodning til andelshaverne var herefter omfattet af ABL § 
2b. Afgørelsen er appelleret.
TfS 1997, 100 HRD. I denne sag udtalte Højesteret, 
at selskabsskatteloven må forstås således, 
at det er en betingelse for den særlige - lempelige - beskatning som indkøbsforening 
(andelsbeskatning) fremfor beskatning som brugsforening (aktieselskabsbeskatning), 
at vedkommende forenings varesortiment kun omfatter varer, for hvilke der gælder 
en formodning om, at foreningens medlemmer udelukkende benytter dem til udøvelse 
af deres bedrift. Endvidere bemærkede Højesteret, at en andelsforenings 
skattemæssige status som brugsforening eller indkøbsforening må fastlægges 
ud fra foreningens forhold, uafhængigt af de enkelte medlemmers konkrete anvendelse 
af varerne. Herefter fandt Højesteret, at den pågældende forening 
i de år sagen drejede sig om, havde indrettet sig med et varesortiment, som 
omfattede en række varer, for hvilken den nævnte 
formodning ikke gjaldt. Det berettigede ikke foreningen til beskatning som indkøbsforening, 
at de pågældende varer kun udgjorde en ringe del af foreningens omsætning. 
Højesteret tiltrådte herefter, at foreningen ikke skulle andelsbeskattes. 
►Se ligeledes TfS 1987, 306 LSR (Skat 1987.6.444 LSR).
TfS 2000, 229 HRD.◄ 
Et aktieselskab under kooperationsbeskatning, påtænkte at etablere et 
helejet udviklingsselskab, der skulle erhverve lejemål på strategisk vigtige 
steder for selskabet, f.eks. på strøggader. Datterselskaber til datterselskabet 
skulle drive butikker fra lejemålene og under en ansat direktør, der efter 
tre til fem år skulle overtage butikken som ejer. Etableringen af butiksaktiviteterne 
skulle finansieres ved indskud af aktiekapital fra aktieselskabet til udviklingsselskabet. 
►Højesteret fandt, at en aktivitet som den omhandlede ville falde uden for det formål, som er beskrevet i lovbestemmelserne om beskatning af andelsselskaber. Aktiviteten ville derfor indebære, at selskabet ikke fortsat kunne beskattes som andelsforening (tidligere TfS 1999, 197 ØLD).
◄TfS 1995, 503 ØLD. 
Det fandtes berettiget, at en told- og skatteregion havde afvist at registrere et 
som andelsselskab tilmeldt selskab og i stedet havde omregistreret selskabet som 
et interessentskab. Landsretten lagde herved til grund, at selskabet ikke tjente 
til opfyldelse af et ønske i en medlemskreds om etablering af et samvirke til 
løsning af opgaver i fælles interesse, men reelt var etableret for at 
tjene stifternes personlige økonomiske interesser.
►En indkøbsforening kunne ikke bevare skattepligten som kooperativt selskab, såfremt midler fra en sikringskonto anbragtes i aktier i foreningens egne medlemsvirksomheder, jf. TfS 1990, 233 LSR. Skattepligten bevaredes dog, såfremt midlerne, under nærmere opregnede omstændigheder, blev anbragt i andre børsnoterede selskaber, se TfS 1990, 264 LR (Skat 1990.6.483 LR).◄Ligningsrådet 
blev ved bindende forhåndsbesked anmodet om svar på, hvorvidt det ville 
påvirke selskabets skattepligt som indkøbsforening, hvis den til sikringskontoen 
svarende kapital af bestyrelsen for indkøbsforeningen blev placeret i børsnoterede 
aktier og/eller børsnoterede obligationer. Ligningsrådet fandt, at de 
skitserede anbringelser af midlerne i debitorsikringsfonden ikke medførte ændringer 
i indkøbsforeningens skattepligt, under forudsætning af, at 
der ikke blev opkrævet bidrag til debitorsikringsfonden ud over, hvad der blev 
skønnet nødvendigt til opfyldelse af fondens formål, at anbringelsen 
alene blev foretaget kollektivt af foreningen og ikke skete i eventuelt børsnoterede 
medlemsvirksomheders egne aktier, at omplaceringer ikke blev foretaget i videre 
omfang, end hvad der svarer til almindelig porteføljepleje, samt at beregningen 
af medlemmernes andel i nettoavancen skete på baggrund af de registrerede omsætningstal 
i forhold til årets samlede omsætning med medlemmerne.
Iøvrigt 
henvises til Revision og Regnskabsvæsen 1984, skattemæssige meddelelser nr. 91 og Revision og Regnskabsvæsen 1967, skattemæssige meddelelser nr. 53 DEP.
 
b) Medlemskredsen.
 
Mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser skal fremmes gennem 
foreningen ved deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører 
eller på anden lign. måde.
I SEL § 1, stk. 2 bestemmes det, at for så vidt der i andelsforeningens 
medlemskreds indgår koncernforbundne selskaber skal disse anses som ét 
medlem ved opgørelsen og vurderingen af, om andelsforeningen har mindst 10 
medlemmer. Koncernforbundne selskaber kan således ikke etablere en fælles 
andelsforening.
Hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber skal ifølge SEL § 1, 
stk. 2 bedømmes efter reglerne i KGL § 4, stk. 2. Dvs. at der både 
kan være tale om søsterselskaber og om moder-/datterselskaber.
Hvis et af medlemmerne i en andelsforening selv er en andelsforening, der omfattes 
af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen 
af medlemskredsen. Det er således muligt at etablere en hovedforening, uden 
at der nødvendigvis er 10 medlemsforeninger.
De enkelte medlemmer af en kooperation må have sådanne modstridende interesser, at de kan anses som økonomisk uafhængige medlemmer. 
I praksis er der følgende afgørelser herom:
►TfS 1992, 236 LR (ToldSkat Nyt 1992.8.250 LR).◄Et 
selskab, der skulle drive finansiel virksomhed og fungere som administrationsselskab 
for fem selskaber, der også drev finansiel virksomhed, kunne ikke beskattes 
som en kooperativ virksomhed, 
bl.a. fordi ejerkredsen for alle selskaber var sammenfaldende.
Skd. 1974, 28 DEP. En indkøbsforening optog 
som medlem et aktieselskab, hvis kapital næsten udelukkende ejedes af foreningen. 
Ca. 60 pct. af foreningens samlede omsætning skete med dette selskab, som herefter 
videresolgte det indkøbte til ikke-medlemmer. Foreningen blev herefter anset 
for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
 
c) Omsætningen.
 
Omsætningen med ikke-medlemmer må ikke væsentligt eller længerevarende 
overskride 25 pct. af den samlede omsætning. I SEL § 1, stk. 3 
uddybes denne begrænsning.
Ved opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer 
anvendes den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af 
den skattepligtige indkomst, jf. SEL §§ 15-16A, 
se herom afsnit 
S.C.5. Opgørelsen 
af ikke-medlemmer i blandede foreninger foretages samlet, se TfS 1990, 403 LSR 
(Skat 1990.9.704 LSR).
En væsentlig overskridelse anses efter SEL § 1, stk. 3 
at foreligge såfremt omsætningen med ikke-medlemmer i et indkomstår 
overskrider 35 pct. af den samlede omsætning. Er dette tilfældet, vil 
andelsselskabet fra og med det følgende indkomstår overgå til anden 
beskatning, typisk til en beskatning efter bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 4.
Såfremt der ikke er tale om en væsentlig overskridelse, bliver overskridelsen 
først relevant, såfremt den er af længere varighed. Ifølge SEL § 1, stk. 3 vil 
en  overskridelse være af længere varighed, såfremt omsætningen 
med ikke-medlemmer i hvert tre på hinanden følgende indkomstår har 
været på mere end 25 pct.
Der er således ikke tale om en overskridelse af længere varighed, hvis 
omsætningen med ikke-medlemmer i to indkomstår har udgjort 30 pct. af 
den samlede omsætning, hvis omsætningen i det tredje indkomstår på 
ny kommer under 25 pct. Såfremt andelsselskabet i tre på hinanden følgende 
indkomstår har haft omsætning med ikke-medlemmer på f.eks. 
26 pct. vil andelsselskabet fra og med det næstfølgende indkomstår 
overgå til anden beskatning, idet andelsselskabet ikke længere kan omfattes 
af bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og dermed af andelsbeskatningen.
Selvom andelsselskabets omsætning med ikke-medlemmer på ny kommer under 
25 pct., vil andelsselskabet ifølge SEL § 1, stk. 3 
først blive omfattet af andelsbeskatningen i SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 
når dette har været tilfældet i hvert af tre på hinanden følgende 
indkomstår. Dette gælder også i de tilfælde, hvor andelsselskabet 
med det samme er overgået til anden beskatning på grund af en væsentlig 
overskridelse af 25 pct.-grænsen.
 
d) Udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning 
med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital.
 
Det skal af foreningens vedtægter fremgå, at overskud og likvidationsprovenu 
fordeles på grundlag af omsætningen, jf. ► skd. 1976, 100.
◄Overskudsfordelingen 
skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af et enkelt regnskabsårs 
omsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år. Ligeledes 
kan overskudsfordelingen beregnes efter fradrag af normal forrentning af den indskudte 
kapital, se Skattepolitisk Oversigt 1979, 47 SD. 
Som udtryk for en normalforrentning er i praksis eksempelvis godkendt Nationalbankens 
til enhver tid fastsatte diskonto. Efter en konkret vurdering vil en anden rentesats 
end nævnte kunne godkendes. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal 
fordeles i forhold til omsætningen. Den omsætning, der skal danne grundlag 
for overskudsfordelingen, er i almindelighed betalingen for de faktiske leverancer 
til eller fra medlemmerne og således ikke nødvendigvis det på forhånd 
aftalte forbrug, se Revision og Regnskabsvæsen 1969, skattemæssige meddelelser nr. 59 og Revision og Regnskabsvæsen 1975, skattemæssige meddelelser nr. 137.
Et 
andelsselskab fordelte overskuddet efter et puljeafregningssystem. Landsskatteretten 
fandt, at fordeling af overskud til medlemmerne reelt måtte anses for at ske 
på grundlag af de af medlemmerne til selskabet leverede produkter, hvorfor 
selskabet blev anset for omfattet af (den dagældende ) SEL § 1, stk. 1, 
nr. 4, jf. TfS 1992, 435 LSR (ToldSkat Nyt 1992.18.541 LSR).En 
sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40 pct. af overskuddet 
var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60 pct. af overskuddet skulle fordeles 
blandt deltagerne i forhold til deres omsætning med virksomheden, se Revision og Regnskabsvæsen 1970, skattemæssige meddelelser nr. 70 DEP.
En virksomhed, der også fordeler til ikke-medlemmer, kan ikke kooperationsbeskattes, 
jf. Revision og Regnskabsvæsen 1968, skattemæssige meddelelser nr. 86 DEP.