| Loven gælder for afståelse af alle typer af ejendomme bortset fra ejendomme,
der er erhvervet som led i den pågældendes næring, se afsnit E.J.3,
og visse ejerlejligheder, der er omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., se afsnit
E.J.6.
Fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom i udlandet beskattes i Danmark, hvis ejeren er
fuldt skattepligtig her til landet. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tilkommer
beskatningsretten dog ofte det land, hvor ejendommen er beliggende.
Indenfor lovens regler er der dog forskelle på de beskatningsregler, der gælder
for de enkelte typer af ejendomme.
Afståelse af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen)
er som hovedregel fritaget for beskatning, se afsnit E.J.1.
For
ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage
samt for skovbrugsejendomme findes der en en række særregler. Det samme
gælder for ejendomme, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt.
Se herom afsnit E.J.2.3.
For
udlejningsejendomme finder reglerne om genanbringelse i EBL §§ 6 A og
6 C ikke anvendelse. Det samme er tilfældet med ejendomme beliggende i udlandet.
Udlejning af fast ejendom som nævnt i VURDL § 33, stk. 1 og 7, anses i
denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Loven omfatter også ejendomme, der er blevet pålignet frigørelsesafgift.
For at undgå, at ejendomme både pålignes frigørelsesafgift og
indkomstskat, kan et beløb svarende til det dobbelte af den pålignede
frigørelsesafgift fratrækkes i den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen,
jf. EBL § 6, stk. 4.
Afståelse af retten til at indvinde et areals grusforekomster m.v. er en ejendomsafståelse,
der er omfattet af loven, se afsnit E.J.5.4.
Mælkekvoter behandles sammen med den faste ejendom.
Middelbare rettighederBeskatningsreglerne omfatter også fortjenester,
der stammer fra afståelse af varige middelbare ejendomsrettigheder over fast
ejendom, f.eks. servitutter og købe- og forkøbsrettigheder.
TfS 1994, 339 LSR. En dispositionsret over 7 huse,
som en skatteyder havde forbeholdt sig ved et tidligere salg af grunden , blev senere
afhændet. Dispositionsretten fandtes at være en servitut på den solgte
grund, hvorfor avancen ved salg af retten var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
I LSRM 1983, 29 LSR blev ejeren af en ejendom anset
for skattepligtig af en erstatning på 25.000 kr., som han modtog for aflysning
af en servitut på naboejendommen. Statsskattedirektoratet
udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at en servitut af den omhandlede
art skal tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den
herskende ejendom, samt at formuegoder, der medtages ved ejendommens ansættelse
til ejendomsværdi, også må betragtes som fast ejendom i relation
til reglerne om fortjeneste ved afståelse. Dette måtte gælde, uanset
om det kunne konstateres, om der konkret havde været taget hensyn til servitutten
ved vurderingerne forud for aflysningen af denne. Landsskatteretten var enig i det
anførte og beskattede den ved servitutaflysningen opnåede fortjeneste.
Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger
er indkomstskattepligtige, idet de betragtes som indtægter på linie med
lejeindtægter.
.
|