|  | Loven gælder for afståelse af alle typer af ejendomme bortset fra ejendomme, 
der er erhvervet som led i den pågældendes næring, se afsnit E.J.3, 
og visse ejerlejligheder, der er omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved 
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., se afsnit 
E.J.6. Fortjeneste 
ved afståelse af fast ejendom i udlandet beskattes i Danmark, hvis ejeren er 
fuldt skattepligtig her til landet. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tilkommer 
beskatningsretten dog ofte det land, hvor ejendommen er beliggende.
 Indenfor lovens regler er der dog forskelle på de beskatningsregler, der gælder 
for de enkelte typer af ejendomme.
 Afståelse af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen) 
er som hovedregel fritaget for beskatning, se afsnit E.J.1.
 For 
ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage 
samt for skovbrugsejendomme findes der en en række særregler. Det samme 
gælder for ejendomme, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. 
Se herom afsnit E.J.2.3.
 For 
udlejningsejendomme finder reglerne om genanbringelse i EBL §§ 6 A og 
6 C ikke anvendelse. Det samme er tilfældet med ejendomme beliggende i udlandet. 
Udlejning af fast ejendom som nævnt i VURDL § 33, stk. 1 og 7, anses i 
denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
 Loven omfatter også ejendomme, der er blevet pålignet frigørelsesafgift. 
For at undgå, at ejendomme både pålignes frigørelsesafgift og 
indkomstskat, kan et beløb svarende til det dobbelte af den pålignede 
frigørelsesafgift fratrækkes i den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen, 
jf. EBL § 6, stk. 4.
 Afståelse af retten til at indvinde et areals grusforekomster m.v. er en ejendomsafståelse, 
der er omfattet af loven, se afsnit E.J.5.4.
 Mælkekvoter behandles sammen med den faste ejendom.
 Middelbare rettighederBeskatningsreglerne omfatter også fortjenester, 
der stammer fra afståelse af varige middelbare ejendomsrettigheder over fast 
ejendom, f.eks. servitutter og købe- og forkøbsrettigheder.
 TfS 1994, 339 LSR. En dispositionsret over 7 huse, 
som en skatteyder havde forbeholdt sig ved et tidligere salg af grunden , blev senere 
afhændet. Dispositionsretten fandtes at være en servitut på den solgte 
grund, hvorfor avancen ved salg af retten var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
 I LSRM 1983, 29 LSR blev ejeren af en ejendom anset 
for skattepligtig af en erstatning på 25.000 kr., som han modtog for aflysning 
af en servitut på naboejendommen. Statsskattedirektoratet 
udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at en servitut af den omhandlede 
art skal tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den 
herskende ejendom, samt at formuegoder, der medtages ved ejendommens ansættelse 
til ejendomsværdi, også må betragtes som fast ejendom i relation 
til reglerne om fortjeneste ved afståelse. Dette måtte gælde, uanset 
om det kunne konstateres, om der konkret havde været taget hensyn til servitutten 
ved vurderingerne forud for aflysningen af denne. Landsskatteretten var enig i det 
anførte og beskattede den ved servitutaflysningen opnåede fortjeneste.
 
 Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger 
er indkomstskattepligtige, idet de betragtes som indtægter på linie med 
lejeindtægter.
 .
 
 
 
 |