Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren   har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved indkomstopgørelsen.   
   Der skal derfor ikke indeholdes A-skat af beløbet,   da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk.   1, 2. pkt. Beløbet   vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller   ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af ovennævnte beløb,   jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,   modsætningsvis.
  Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren,   som denne dækker   efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter,   således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det   godtgjorte beløb skal som anført ikke medregnes til lønmodtagerens   indkomst, heller ikke i de tilfælde hvor lønmodtageren har en selvstændig   indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse.
  "Udlæg efter regning" foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte   udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.
  Om udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser,   se nærmere afsnit 
B.1.7.1.1 og LV 
A.B.1.7.2.