Afsnittet indeholder:
  - Tilladelsens omfang
- Vilkår for tilladelse
Tilladelsens omfang
 Efter SPILL § 6 kan tilladelse til udbud af lotteri gives til Danske Spil A/S. Dette betyder, at det alene er Danske Spil A/S, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde landbaseret og online lotteri i Danmark.
 Tilladelsen kan helt eller delvis med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab. Der er udstedt en tilladelse til udbud af lotteri til Danske Spil A/S, som er overdraget til Danske Lotteri Spil A/S.
 Se SPILL § 6.
 I tilladelsen til Danske Lotteri Spil A/S fastsættes det, hvilke lotterispil som tilladelsen omfatter. Hvis Danske Lotteri Spil A/S ønsker at udbyde flere eller andre former for lotterispil, skal Danske Lotteri Spil A/S ansøge Spillemyndigheden herom.
 Tilladelsen giver ikke Danske Lotteri Spil A/S mulighed for at udbyde:
  - klasselotteri, ►som er karakteriseret ved at være et lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse,◄
- almennyttigt lotteri, ►som alene kan afholdes til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv,◄
- landbaseret lotteri, hvor der spilles på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder, ►da det fysiske udbud af disse spil er omfattet af en tilladelse til at udbyde væddemål,◄
- gevinstgivende spilleautomater,
- onlinebingo og landbaseret bingo,
- roulette, og
- andre spil, som er nævnt i § 14, stk. 1, ►og omfattet af andre selvstændige tilladelser til udbud af spil◄.
Se SPILL § 7, ►§ 10◄ og § 14, stk. 1.
 Vilkår for tilladelse
 Efter SPILL § 32 er der fastsat vilkår for tilladelsen til udbud af lotteri.
 Tilladelsen findes på www.spillemyndigheden.dk.
 Se SPILL § 32.
 Bemærk
 Der er udstedt en tilladelse til udbud af lotteri og væddemål på heste- og hundevæddeløb i Grønland til Danske Spil A/S, som er overdraget til Danske Lotteri Spil A/S.
 Se SPILGRØL § 6.
 Tilladelsen findes på www.spillemyndigheden.dk.
 Se også
  - Afsnit J.A.3.1 om spil reguleret af lov for Grønland om visse spil.
- Afsnit J.A.6 om klasselotteri.
- Afsnit J.A.7 om almennyttigt lotteri.
- Afsnit J.A.8.2 om landbaseret væddemål.
- Afsnit J.A.10 om landbaseret kasino.
- Afsnit J.A.11 om onlinekasino.
- Afsnit J.A.12 om gevinstgivende spilleautomater.