Indhold
 Dette afsnit beskriver regler om en skatteansættelse for hver ægtefælle.
 Afsnittet indeholder:
  - Personer omfattet af reglen
- Regel
 
Personer omfattet af reglen
 Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
 Regel
 Den længstlevende ægtefælle skal betale skat af både
  indkomst i dødsåret. Se DBSL § 63, stk. 1, 3. pkt.
 Der sker derfor en skatteansættelse inkl. skatteberegning for hver af ægtefællerne. Se DBSL § 63, stk. 1, 1. pkt.
 Ved skatteberegningen bruges de kommune- og kirkeskatteprocenter, som
  - gjaldt for afdøde ved skatteberegningen vedrørende afdødes indkomst
- gælder for den længstlevende ægtefælle ved skatteberegningen vedrørende den længstlevende ægtefælles indkomst.
Se DBSL § 63, stk. 1, 2. pkt.
 Bemærk
 Begge skatteberegninger sker efter de almindelige regler for personer.
 Det betyder for skatteberegningen for afdøde, at der sker omregning til helårsindkomst efter PSL § 14, stk. 1, fordi afdødes skattepligtsperiode ikke omfatter et helt år. Se § 63, stk. 2, 1. pkt., og afsnit C.E.4.2.3.2 om omregning af afdødes indkomst.
 Se også
 Se også afsnit
  - C.E.4.2.3.2 om omregning af afdødes indkomst
- C.E.4.2.3.3 om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger
- C.E.4.2.3.4 om overførsel af afdødes skatter til den længstlevende ægtefælle
- C.E.4.2.3.5 om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).