Dette afsnit omtaler de særlige regler, som gælder for ejendomme, der 
på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, 
planteskole eller frugtplantage, jf. VURDL § 33, stk. 1, skovbrugsejendomme, 
jf. VURDL § 33, stk. 7, samt ejendomme, der ikke er parcelhuse, men som indeholder 
1 eller 2 selvstændige 
lejligheder, når ejendommen i en del af eller hele ejerperioden har tjent til 
bolig for ejeren og i væsentligt  omfang benyttes erhvervsmæssigt 
(blandet benyttede ejendomme). jf. VURDL § 33, stk. 5.
For så vidt angår ejendomme, der på afståelsestidspunktet er 
omfattet af VURDL § 33, stk. 1 eller stk. 7, kan den skattepligtige vælge 
at regulere anskaffelsessummen efter reglen i EBL § 5 A (indekseringsreglen), 
se afsnit 
E.J.2.3.1.4.
Mælkekvoter, der er tilknyttet en fast ejendom, behandles som en del af den 
faste ejendom.
For køb/tildeling samt afståelse af mælkekvoter findes der særregler 
for opgørelse af anskaffelsessummen, se afsnit 
E.J.2.3.1.3.
I afsnit 
E.J.2.3.2.1.1 
beskrives de særlige regler om overførsel af en forholdsmæssig andel 
af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi til anskaffelsessummen 
for jorden ved delsalg. Reglerne gælder ved delsalg af ejendomme, der på 
afståelsestidspunktet anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, 
og således ikke for ejendomme, der benyttes til skovbrug, og for blandet benyttede 
ejendomme.
For ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af VURDL § 
33, stk. 4, (ejendomme der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage), 
VURDL § 33, stk. 5, (blandet benyttede ejendomme) 
og VURDL § 33, stk. 7, skovbrugsejendomme), 
gives der under visse betingelser et bundfradrag i den opgjorte fortjeneste, se 
afsnit 
E.J.2.3.3.2. 
Ved 
salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af VURDL § 
33, stk. 4, stk. 5 og stk. 7  
 ►er der under visse betingelser skattefrihed for den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, se afsnit 
E.J.2.3.3.3.
◄Reglerne 
om fradrag for frigørelsesafgift fremgår af afsnit 
E.J.2.3.3.4.
EBL § 7 indeholder regler om beskatning m.v. ved jordombytning, se afsnit 
E.J.2.3.4.2, mageskifte, se afsnit 
E.J.2.3.4.2 og for ejendomme med afløst 
jordrentepligt, se afsnit 
E.J.2.3.4.3.
Der henvises endvidere til afsnit 
E.J.2.6 
om geninvestering, hvoraf fremgår, at der findes særregler for landbrugsejendomme 
m.v., skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme.