|  | For så vidt angår personer, der enten 
 
ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, ellerer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller en 
anden dansk offentlig myndighed gælder, at såfremt Danmark efter en DBO er tillagt beskatningsretten til 
den udenlandske lønindkomst, kan den samlede indkomstskat kun nedsættes 
med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske 
lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 3. Det er uden betydning, om der foreligger 
en faktisk dobbeltbeskatningssituation, jf. TfS 1997, 364 (ØLD).
 
 Privat ansatteDanmark vil for så vidt angår privat ansatte som 
hovedregel have beskatningsretten i tilfælde, hvor en arbejdstager opholder 
sig i en stat, hvormed Danmark har indgået DBO, i ikke over 183 dage inden 
for et år (skatteår, kalenderår eller løbende 12 måneders 
periode), og vederlaget betales af eller for en i forhold til arbejdsstaten udenlandsk 
arbejdsgiver.
 I disse tilfælde vil den privat ansatte - hvis betingelserne for lempelse i 
øvrigt er opfyldt - i medfør af LL § 33 A, stk. 3, få halv lempelse.
 Ved anvendelsen af 183 dages-reglen i DBO'en medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, 
uanset om der foreligger et ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens 
og arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens 
indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183 dages-reglen, 
se herved Skat 1986.7.468  (TfS 1986, 389).
 Beskatningsretten til indtægt optjent som visiting professor ved et universitet 
i USA ansås for at være tillagt Danmark efter DBO'en. Der godkendtes derfor 
kun halv lempelse ved skatteberegningen efter LL § 33 A, stk. 4 (nu stk. 3), 
jf. TfS 1996, 472 LSR.
 Der kunne godkendes fuld lempelse efter LL § 33 A for indkomst, der var indtjent 
af en byggeleder ved et bygge- og anlægsarbejde i Ukraine, der havde haft en 
varighed af mere end 24 måneder. Forholdet, der vedrørte indkomstårene 
1992 og 1993, ansås omfattet af DBO'en mellem Danmark og USSR af 21/10 1986, 
hvorefter beskatningsretten tilkom Ukraine fra arbejdets påbegyndelse (TfS 
1997, 592).
 I visse tilfælde gælder en DBO for mere end én af de stater, der 
er opstået ved opløsning af den stat, overenskomsten oprindelig er indgået 
med. Som eksempler herpå kan nævnes overenskomsten med det tidligere Tjekkoslovakiet, 
der nu finder anvendelse på såvel Tjekkiet som Slovakiet,  overenskomsten 
med den tidligere Sovjetunion, der nu finder anvendelse på  visse SNG-lande, 
samt overenskomsten med den tidligere Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien, 
der nu anvendes for så vidt angår Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien/Montenegro), 
Slovenien, Kroatien og Makedonien, jf. afsnit D.E.
 I sådanne tilfælde må det tillægges afgørende betydning, 
at der nu er tale om selvstændige stater, hvorfor Danmark, for så vidt 
overenskomsten indeholder en 183 dages-regel, vil have beskatningsretten til vedkommende 
lønindkomst i det omfang, en arbejdstager opholder sig i en af disse stater 
i ikke over 183 dage inden for et kalenderår/12 måneders periode - jf. 
afsnit D.E vedrørende de enkelte 
overenskomster. Hvis fx en lønmodtager af sin danske arbejdsgiver er blevet 
udsendt til at udføre arbejde i henholdsvis Tjekkiet i perioden 1. mar. - 30. 
juni. 1999 og Slovakiet i perioden 1. jul. - 31. okt. 1999, vil der således 
alene kunne indrømmes halv lempelse efter LL § 33 A, stk. 3.
 
 Eksempel
 Til 
belysning af samspillet mellem 6 måneders-betingelsen i LL § 33 A, stk. 
1, og 183 dages-reglen i diverse DBO'er, kan anføres følgende eksempel:
 
 En privat ansat arbejdstager, som er ansat hos en dansk arbejdsgiver, arbejder i 
følgende lande og perioder:
 
 - i land A fra 1/8 til 30/11 år 1,
 
 - i land B fra 1/12 år 1 til 30/4 år 2,
 
 - i land C fra 1/5 år 2 til 30/6 år 2,
 
 - i Danmark fra 1/7 år 2 til 14/10 år 2, og
 
 - i land B fra 15/10 år 2 til 31/12 år 2.
 
 Derefter arbejder arbejdstageren i en længere periode i Danmark.
 Land A og Danmark har ikke en DBO. Da det samlede 
ophold uden for riget varer fra 1/8 år 1 til 30/6 år 2, eller mere end 
6 måneder, gives der skattenedsættelse efter LL § 33 A, stk. 1, med 
hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på 
lønindkomsten i land A.
 Land B og Danmark har derimod en DBO. Da arbejdstageren 
i år 1 ikke har opholdt sig i land B i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/ 
løbende år, har Danmark retten til at beskatte år 1-indkomsten i 
land B. Der gives derfor kun skattenedsættelse efter LL § 33 A, stk. 3, 
med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder 
på år 1-lønindkomsten i land B.
 I år 2 opholder arbejdstageren sig i land B fra 1/1 til 30/4 og fra 15/10 til 
31/12, eller mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende 
år. Da land B derfor har retten til at beskatte år 2-indkomsten i dette 
land, gives der nedsættelse i medfør af LL § 33 A, stk. 1, med hele 
den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten 
i land B i perioden fra 1/1 til 30/4 år 2.
 Der gives ikke nedsættelse efter LL § 33 A for perioden fra 15/10 til 
31/12 år 2, idet betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder, 
alene afbrudt af ferie el. lign. af en samlet varighed på højst 42 dage, 
ikke er opfyldt for denne periodes vedkommende, da arbejdet i Danmark i perioden 
1/7 år 2 til 14/10 år 2 har afbrudt det tidligere udlandsophold. Der kan 
derimod gives nedsættelse af den danske skat efter reglerne i DBO'en eller 
reglerne i LL § 33.
 Land C og Danmark har også en DBO. Da arbejdstageren 
ikke har opholdt sig i land C i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende 
år, har Danmark retten til at beskatte indkomsten i land C. Der gives derfor 
alene nedsættelse efter LL § 33 A, stk. 3, med halvdelen af den del af 
den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten 
i land C.
 I enkelte af Danmarks DBO'er med fremmede stater findes regler, hvorefter den ene stats afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte indkomster kun gælder, hvis den anden stat efter dens interne lovgivning kan beskatte indkomsten. I modsat fald har den første stat en subsidiær beskatningsret.
 Hvis Danmark som bopælsstat kan udnytte en sådan subsidiær beskatningsret, 
fordi lønindtægten efter sin art ikke kan beskattes i arbejdsstaten, kan 
der ikke gives fuld skattefritagelse efter LL § 33 A, stk. 1. Derimod kan der 
gives halv skattefritagelse efter § 33 A, stk. 3.
 I de tilfælde, hvor arbejdsstaten kunne beskatte lønindtægten, men 
rent faktisk undlader beskatning (f.eks. på grund af en fejl eller fordi indtægten 
ikke overstiger den pågældende stats skattefri bundgrænse), kan den 
subsidiære beskatningsret ikke anvendes. I så fald gives der fuldt nedslag 
efter § 33 A, stk. 1.
 I enkelte af Danmarks DBO'er (f.eks. Australien og USA), begrænses overenskomstens 
anvendelsesområde til føderale skatter, idet lokale skatter ikke er omfattet. 
Såfremt Danmark i et tilfælde har beskatningsretten til lønindkomsten, 
og DBO'en kun omfatter føderale skatter men ikke lokale skatter, vil der kun 
kunne gives halvt nedslag, uanset at lønmodtageren som følge heraf er 
blevet pålagt en lokal udenlandsk skat.
 For så vidt angår søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, 
som benyttes af et dansk rederi, gælder endvidere, at Danmark efter indgåede 
DBO'er med fremmede stater typisk vil have beskatningsretten til denne lønindkomst 
fra første dag. Der vil derfor kun kunne opnås halvt nedslag på den 
del af lønindkomsten, som er oppebåret for arbejde om bord på fartøjet, 
mens dette befinder sig i en fremmed aftalestats territorialfarvand (omfattet af 
DBO'en) eller havn. Den del af lønindkomsten, som er oppebåret for arbejde 
i internationalt farvand eller i en fremmed ikke-aftalestats farvand eller havn, 
vil derimod udløse fuldt nedslag. Det bemærkes, at personer, der udfører 
arbejde om bord på DIS-skibe, vil være skattefritaget efter LL § 
33 C.
 Tilsvarende vil lønmodtagere herunder søfolk, der udfører arbejde 
i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster 
uden for dansk kontinentalsokkel, f.eks. på en boreplatform, kun få halvt 
nedslag, såfremt Danmark efter en DBO har beskatningsretten.
 
 System
 eksportMed 
hensyn til personer, der er udsendt som led i den danske stats eller anden dansk 
offentlig myndigheds (herunder kommuners og amtskommuners) deltagelse i systemeksport, 
vil det som udgangspunkt være sådan, at uanset hvor længe sådanne 
personer opholder sig i arbejdsstaten, vil Danmark i henhold til DBO'en have beskatningsretten 
til lønindkomsten, jf. i øvrigt afsnit D.D., 
artikel 19.
 Imidlertid indeholder DBO'erne sædvanligvis en regel om, at arbejdsstaten er 
berettiget til at beskatte lønindkomsten, forudsat at dette udbetales for hverv 
i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, der drives af staten.
 I den forbindelse er der truffet afgørelse om, at den del af Vejdirektoratets 
virksomhed, der består i rådgivende ingeniørarbejde, der udføres 
på forretningsmæssige vilkår, falder ind under en sådan bestemmelse 
under forudsætning af, at DBO'ens bestemmelser i øvrigt giver arbejdsstaten 
en ret til at beskatte.
 For lande, hvormed Danmark har indgået DBO, der indeholder ovennævnte 
regel, betyder det sammenfattende, at offentligt ansatte, der udsendes som led i 
det offentliges systemeksport,  såfremt betingelserne i øvrigt er 
opfyldt (jf. afsnit D.D.2) kan indrømmes fuld lempelse, såfremt systemeksporten 
har karakter af erhvervsvirksomhed.
 Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden, systemer eller 
tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i henhold til de gældende 
bevillingsregler.
 Personer udsendt af den danske stat eller af en anden offentlig myndighed, som ikke 
udfører systemeksport, gives fuld lempelse, forudsat at de ikke modtager ydelser 
som nævnt ovenfor under D.C.2.6, 
uanset om Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten til lønindkomsten.
 Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden dansk offentlig 
myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere dette ved erklæring 
fra vedkommende styrelse mv. Af erklæringen skal det videre fremgå, at 
den offentligt ansatte ikke samtidig har modtaget ydelser som nævnt ovenfor 
under D.C.2.6.
 |