Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter overfor sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler hver enkelt deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.
Af væsentlig betydning for denne sondring er sammenslutningens vedtægter 
og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold 
til de enkelte deltagere, men herudover kan nedennævnte forhold være af 
betydning for bedømmelsen. Det bemærkes, at ingen enkelt af disse kan 
være ubetinget afgørende. ►Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP (Skd. 71.123).
◄ 
	| For interessentskab taler: | For 
selvstændig skattepligtig forening taler: | 
	|  |  | 
	| Den enkelte deltager hæfter personligt (og 
solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser. | Den 
enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent). | 
	|  |  | 
	| Få deltagere. | Mange 
deltagere. | 
	|  |  | 
	| Deltagerne er de samme under hele interessentskabets 
levetid. | Deltagerkredsen skifter, således 
at nogle deltagere afløser andre. | 
	|  |  | 
	| Der kræves énstemmighed blandt deltagerne 
til alle væsentlige beslutninger. | Sammenslutningen 
styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt 
bestyrelse. | 
	|  |  | 
	| Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse 
af nyt interessentskab. | Optagelse af nye deltagere 
(medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri. | 
	|  |  | 
	| En deltagers udtræden betragtes som opløsning 
af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har 
krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen 
medfører skifte (formuerealisation). | En 
deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen 
og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. | 
	|  |  | 
	| Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt 
formål. | Sammenslutningens overordnede formål 
er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme 
af det ideelle formål. | 
 
►I TfS 2000, 455 LR fandt Ligningsrådet, at et udenlandsk retssubjekt var omfattet af definitionen på en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Ved vurderingen blev der særligt lagt vægt på medlemmernes manglende ejerstatus til kapitalen. Et eventuelt overskud skulle ikke fordeles i forhold til den af medlemmerne indskudte kapital. Ifølge vedtægterne skulle et likvidationsprovenu ved opløsning ikke tilgå medlemmerne, men i stedet uddeles til velgørende institutioner. Endvidere var det bl.a. afgørende for, at der overhovedet forelå et selvstændigt skattesubjekt, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens rådighed, og at subjektet havde en selvstændig ledelse adskilt fra den oprindelige stifter eller dennes nærtstående.
I TfS 1999, 419 HRD◄ blev 
en sammenslutning, der blev benævnt interessentskab, i stedet anset for en 
forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det blev tillagt vægt, at 
sammenslutningens formål ikke var erhvervsmæssigt men af ideel karakter, 
ligesom vedtægterne indeholdt en række bestemmelser, som var atypiske 
for interessentskaber og samejeforhold. Det var især bestemmelser om, at nye 
interessenter kunne optages ved almindelig flertalsbeslutning, at interessenterne 
ved udtræden som altovervejende udgangspunkt ikke havde ret til nogen andel 
af formuen, ligesom interessenterne på tidspunktet for opløsning af interessentskabet 
alene havde krav på at få udbetalt et beløb svarende til deres oprindelige 
indskud, idet et eventuelt overskud skulle bortgives til en selvejende institution. 
Sammenslutningen havde endvidere haft en uformelt skiftende deltagerkreds. ►Om afgrænsningen af interessentskaber overfor aktieselskabslignende selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, se afsnit 
S.A.1.2.
I 
TfS 2000, 586 LSR påtænktes en andelsboligforening sammenlagt med en ejerlejlighedsforening. 
Andelsboligforeningen måtte efter sine vedtægter anses for omfattet af 
SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Efter sammenlægningen og den efterfølgende 
ændring i andelsboligforeningens vedtægter havde andelsboligforeningen 
imidlertid ændret karakter i en sådan grad, at den ikke længere var 
et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, men 
var en ejerlejlighedsforening, der efter sine vedtægter og i overensstemmelse 
med § 2 i lov om ejerlejligheder, jf. 
lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995 
(Ejerlejlighedsloven), alene var et administrationsfællesskab og et sameje. 
Landsskatteretten bemærkede, at det i hvert fald var en forudsætning for 
at anse den fortsættende forening for et selvstændigt skattesubjekt omfattet 
af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, at vedtægterne for den fortsættende forening 
på punktet vedrørende foreningens besiddelse af vuggestuelokaler samt 
udlejning af disse afveg fra bestemmelserne i de for ejerlejlighedsforeninger fastsatte 
normalvedtægter, jf. ejerlejlighedsloven § 7, således at foreningen 
i denne relation efter vedtægterne udgjorde et selvstændigt skattesubjekt.
◄Der 
findes en anden kategori af sammenslutninger, hvis manglende skattemæssige 
selvstændighed skyldes, at selve sammenslutningen mangler den fornødne 
fasthed, nemlig den informelle gruppe.
At skelne mellem på den ene side den informelle gruppe, som er uden skattemæssig 
betydning, og på den anden side den skattepligtige forening er derfor et spørgsmål, 
om den pågældende sammenslutning er tilstrækkelig fast organiseret.
Dette kommer i høj grad til at bero på et konkret skøn, da man som 
mindstemål for, at der skal foreligge en forening, kun kan kræve, at en 
flerhed af personer gennem en vis tid har præsteret en fælles formålsrettet 
virksomhed under en fælles ledelse.Der 
kan således ikke kræves gængse foreningsorganer (bestyrelse og generalforsamling), 
skrevne vedtægter eller årsregnskab. Det er heller ikke en forudsætning, 
at det til enhver tid kan dokumenteres, hvem der er medlemmer, eller nøjagtigt 
hvor mange medlemmer, der er. Optagelse i Foreningsregisteret er ikke nødvendig.
At publikum eller myndighederne på forskellig måde anerkender sammenslutningen 
som sådan, kan være et indicium for, at man bør betragte den som 
en selvstændig skattepligtig forening.