Efter § 2 b, stk. 5, kan der dispenseres for beskatningen efter § 2 b 
ved afståelse af andelsbeviser, hvis andelsforeningen er stiftet før den 
22. maj 1987.
Der kan ikke opnås dispensation for beskatning efter § 2 b ved udlodning 
af likvidationsprovenu. Det er derfor en betingelse for dispensation, at det må 
anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå likvidationsbeskatningen 
efter § 2 b, stk. 1. Virkningen af en dispensation er, at de almindelige regler 
i ABL finder anvendelse.
Dispensation kan kun gives for den enkelte afståelse. Fx kan dispensation ikke 
gives for fremtidige afståelser i en bestemt forening. Bevilges dispensation, 
beskattes fortjenesten som nævnt efter de almindelige regler i ABL.
Såfremt der meddeles dispensation den 19. maj 1993 eller herefter, vil der, 
under forudsætning af, at andelen afstås efter en ejertid på 3 år 
eller mere, for minoritetsaktionærer være adgang til at anvende handelsværdien 
den 19. maj 1993 som indgangsværdi, jf. § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 
25. juni 1993, som ændret ved § 4 i lov nr. 412 af 14. juni 1995.
Ved afgørelsen af, om der skal gives dispensation, må der ses på 
de samlede omstændigheder omkring afståelsen. Forhold, der i den forbindelse 
må tillægges betydelig vægt, vil være, hvorvidt overdragelsen 
af andelen sker sammen med overdragelse af virksomheden (som videreføres) eller 
i forbindelse med driftsomlægning eller virksomhedsophør, hvor erhververen 
reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, idet 
erhververen fx driver samme slags virksomhed som overdrageren. Indtræder erhververen 
ved at overtage andelen i en forpligtelse til at levere eller aftale et produkt, 
taler dette for, at overtagelsen sker som led i en erhvervsvirksomhed.
Såfremt der er tale om salg af andelen til den udstedende andelsforening, kan 
der som udgangspunkt ikke meddeles dispensation, idet et sådant tilbagesalg 
må sidestilles med en delvis likvidation. Hvis det efter andelsforeningens 
vedtægter er et krav, at overdragelsen af andelen skal ske gennem foreningen, 
således at overdragelsen dels vil fremtræde som en overdragelse fra andelshaveren 
til andelsforeningen dels som en overdragelse fra andelsforeningen til en erhverver, 
der reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, 
dvs. situationen reelt er den, at andelsforeningen alene optræder som formidler, 
vil der dog alt efter omstændighederne kunne gives dispensation.
For at undgå forsøg på omgåelse af beskatning gennem vedtægtsændringer 
efter lovens ikrafttrædelse, kan der ikke meddeles dispensation, såfremt 
overdragelse af andele, herunder overdragelse gennem andelsforeningen, kan finde 
sted som følge af en vedtægtsændring efter den 22. maj 1987.
En række samtidige overdragelser foretaget af flere andelshavere i samme andelsforening 
vil kunne indicere, at overdragelsen sker med henblik på at undgå beskatning 
af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde bør der derfor kun under 
ganske særlige omstændigheder gives dispensation. Hvis andelsforeningens 
medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk 
forbundne, kan der ikke meddeles dispensation. Dette vil fx være tilfældet, 
såfremt den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne 
selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.
Er der tale om afståelsessummer, som er omfattet af LL § 16 B, stk. 1, 
forudsætter beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummer 
efter de almindelige regler i ABL, at der gives dispensation efter såvel LL 
§ 16 B, stk. 2, som efter ABL § 2 b, stk. 5. I sådanne situationer 
vil dispensation efter § 2 b, stk. 5, dog som udgangspunkt være udelukket, 
idet udbetaling af sådanne afståelsessummer normalt må sidestilles 
med en delvis likvidation.
I TfS 1997, 937(HD) blev en andelshaver i og roedyrker til en sukkerfabrik anset 
for skattepligtig i medfør af ABL § 2 b, stk. 2, af den fortjeneste, som 
han opnåede ved at få sine andele i selskabet indløst, efter at det 
ved en generalforsamlingsbeslutning var vedtaget at sælge andelsselskabets 
sukkervirksomhed til et A/S.
Skatteyderen havde i 1989 fået sine andele i andelsselskabet indløst, 
hvorved han fra selskabet fik udbetalt 1.326.000 kr. På forespørgsel havde 
skattemyndighederne udtalt, at beløbet var skattepligtigt efter ABL.
Landsretten fandt, ligesom skattemyndighederne, at indløsningen af hans andele 
var omfattet af ABL § 2 b, stk. 2, og landsretten fandt endvidere, at skatteyderen 
ikke havde krav på dispensation efter lovens § 2 b, stk. 5.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom og bemærkede, at selv om 
sukkerfabrikken forud for generalforsamlingen havde meddelt andelshavere dispensationer, 
der ikke var tilstrækkeligt begrundede, kunne dette ikke ud fra en lighedsgrundsætning 
medføre, at skatteyderen havde krav på dispensation. (Tidligere ØLD 
i TfS 1995, 442).
 
►Efter § 2, stk. 1 i Skm. bek. nr. 565 af 2. juli 1999 (sagsudlægningsbekendtgørelsen) træffer den lokale told- og skatteregion afgørelse som 1. instans i sager om dispensation efter § 2 b, stk. 5. Efter § 2, stk. 2 er skatteforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg kommuner bemyndiget til at træffe afgørelse for disse kommuners vedkommende. Efter § 12, stk. 1, i samme bekendtgørelse, kan afgørelser truffet af ovennævnte skattemyndigheder påklages til TSS, som træffer endelig administrativ afgørelse.
Opmærksomheden henledes på, at ABL § 2 b, stk. 1 og 5 er ændret, 
jf. § 1, nr. 3 og 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999. Ændringen har virkning 
fra 1. jan. 2000. Herefter skal der ikke længere søges dispensation fra 
beskatning efter § 2 b, stk. 2-4, når udlodning finder sted i det kalenderår 
hvor andelsforeningen endeligt opløses eller det forudgående kalenderår, 
hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke 
er sket for at undgå beskatning efter stk. 1. Det er herefter de skatteansættende 
myndigheder der som led i den almindelige ligning skal afgøre hvorvidt betingelsen 
for at der ikke sker beskatning efter § 2 b, stk. 2-4 er opfyldt.◄