|  | Følgende eksempel kan illustrere anvendelsen af opgørelsesmetoden for 
en beholdning af no par value-aktier. Eksempel En aktionær erhverver den 1. aug. 1995 nom. 100.000 D-mark 
aktier i et tysk, børsnoteret selskab til kurs 100 (altså for 100.000 
D-mark).
 Den 1. okt. 1995 erhverver aktionæren yderligere nom. 50.000 D-mark aktier 
i selskabet til kurs 120 (for 60.000 D-mark). Det tyske selskab konverterer den 
1. jan. 1999 sine aktier til no par value-aktier. Aktionæren modtager ved denne 
konvertering 1.500 aktier. Den 1. maj 1999 sælger aktionæren 450 aktier 
for 90.000 D-mark, altså for 200 D-mark stykket. Aktierne har på dette 
tidspunkt været ejet i mere end 3 år, og kursværdien af den samlede 
beholdning har ligget over 83.300 kr. (reguleret efter PSL § 20, 1999-niveau: 
113.300 kr.) inden for de sidste 3 år før afståelsen. Der er derfor 
tale om en skattepligtig afståelse. Fortjenesten opgøres efter gennemsnitsmetoden 
i § 6.
 Idet der ses bort fra, at fortjenesten egentlig skal opgøres i danske kroner, 
kan den opgøres således:
 
Den resterende beholdning på 1.050 aktier anses herefter for anskaffet 
for 160.000 - 48.000 D-mark = 102.000 D-mark
	| 450 aktier solgt i 1999 for 200 D-mark stykket: | 90.000 D-mark |  
	| Anskaffelsessummen for aktierne kan opgøres 
til 160.000 D-mark * 450/1500: | 48.000 D-mark |  
	| Skattepligtig gevinst | 42.000 
D-mark |  
 
 
 |