►Hvis en anmodning om genoptagelse for indkomstår før 1997 indgives inden 
3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, er forholdet 
fortsat reguleret af den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, der helt 
svarer til indholdet af SSL § 34, stk. 2 og 5, bortset fra at den tidligere 
§ 4, stk. 1, alene regulerede genoptagelse af de kommunale ligningsmyndigheders 
egne tidligere ansættelser, medens § 34, stk. 2, regulerer genoptagelse 
af alle skatteansættende myndigheders egne tidligere ansættelser. Der 
henvises derfor til gennemgangen ovenfor vedrørende indkomstår fra og 
med 1997. Der er dog et par yderligere forskelle vedrørende retsstillingen 
for indkomstår fra og med 1997 og før 1997. For det første den forskel, 
at den afledede virkning af SSL § 35, stk. 4, ikke gælder for indkomstår 
før 1997, jf. ovenfor under 
A.H.2.1.1. 
For det andet, at vedrørende anmodninger for indkomstår inden 1997 finder 
den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 3, anvendelse. Efter denne bestemmelse 
kan der uanset fristerne i den tidligere bestemmelse i SSL § 35 foretages konsekvensændringer 
for andre indkomstår, når der anmodes om genoptagelse. ◄