►Afsnittet indeholder:

• Risikovurdering
• Politikker, forretningsgange og kontroller
• Undervisningsforpligtelse
• Forbud mod at placere væddemål
• Forbud mod at involvere personer, som deltager i begivenheden
• Overtrædelse medfører straf

Risikovurdering

Tilladelsesindehaver, der udbyder væddemål, skal identificere og vurdere risikoen for, at tilladelsesindehaver kan blive misbrugt til aftalt spil.

Se BEK nr. 43/2025 § 3.

Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i tilladelsesindehavers forretningsmodel og som minimum omfatte en vurdering af risikofaktorer, der er forbundet med spillere, væddemålsudbud, indsats, betalingsløsninger, leveringskanaler og interessekonflikter.

Risikovurderingen skal foretages uden hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som tilladelsesindehaver iværksætter. Risikobegrænsende foranstaltninger kan fx være brug af underleverandører, samarbejde med alarmselskaber om varsling eller overvågning af oddsudviklingen eller indsatsbegrænsninger på væddemål.

Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en analyse af tilladelsesindehavers forretningsmodel samt være baseret på relevante erfaringer, eksterne risikovurderinger eller trusselsbilledet udsendt af myndigheder eller organisationer. Risikovurderingen skal således medføre, at tilladelsesindehaver identificerer risikofaktorer og herefter vurderer risikoen forbundet med risikofaktorerne. Tilladelsesindehaver har metodefrihed til at vælge, hvordan vurderingen af risikofaktorerne kommer til udtryk. Tilladelsesindehaver kan fx vælge at vægte de enkelte risikofaktorer for derefter at klassificere risikoen for at blive udnyttet til aftalt spil som enten lav, middel eller høj.

Risikovurderingen danner dermed grundlag for tilladelsesindehavers risikostyring, heriblandt via politikker, forretningsgange og kontroller. Tilladelsesindehaver har pligt til at anvende sin viden fra risikovurderingen til at tilrettelægge mitigerende tiltag. Mitigerende tiltag kan fx være en skærpet overvågning af spillere eller væddemål, deltagelse i alarmnetværk, indsatsbegrænsninger på væddemålsmarkeder eller et begrænset udbud af væddemålsmarkeder eller et stop af udbud på begivenheder, der er vurderet til at udgøre en høj risiko. Jo større risiko, tilladelsesindehaver har vurderet ved et givent marked, jo større krav er der til, at tilladelsesindehaver har forholdt sig til risikostyring.

Risikovurderingen skal dokumenteres. Tilladelsesindehaver skal identificere alle relevante risikofaktorer forbundet med tilladelsesindehavers forretningsmodel, og dokumentere sin vurdering af risikofaktorerne.

Risikofaktorer

Risikovurderingen skal omfatte risikofaktorer forbundet med spillere, væddemålsudbud, indsats, betalingsløsninger, leveringskanaler og interessekonflikter. Nedenstående er alene tiltænke som inspiration, og tilladelsesindehaver skal altid sikre sig inddragelse af alle risikofaktorer, som er relevante for tilladelsesindehavers forretningsmodel:

Spillere:

Risikofaktorer forbundet med spillere er en analyse af, hvilke spillere tilladelsesindehaver har og hvordan tilladelsesindehavers forretningsmodel kan misbruges ved spillerens adfærd.

Det kan fx være en risikofaktor, hvis tilladelsesindehaver har spillere, der fremgår af Spillemyndighedens liste over aktive idrætsudøvere eller spillere der på anden måde har en nær tilknytning til idrætten se BEK nr. 43/2025 § 8. En nær tilknytning til idrætten, der kan udgøre en risiko, er fx hvis spilleren har ansættelse i en idrætsklub som træner, holdleder, kitmanager eller behandler.

En risikofaktor kan også være spillere, der kan have viden om mistænkelige begivenheder igennem ansættelse hos en spiludbyder, eller spillere der kan have viden om mistænkelige begivenheder, som de har modtaget fra deres ansættelse hos en myndighed eller organisation, der deltager i Den nationale platform for koordinering af manipulation af idrætskonkurrencer. En risikofaktor tilladelsesindehavere endvidere skal vurdere, er risikoen for at de kan udnyttes via stråmandsaktivitet. Det vil sige, at personer, der ønsker at udnytte tilladelsesindehaver til aftalt spil, forsøger at opnå anonymitet ved at skjule deres identitet, slører deres væddemålsaktivitet eller tilstræber en højere indtjeningen ved at sprede indsatserne på flere spilkonti, som de har opnået kontrol over. Indikationer på stråmandsaktiviteter kan fx være usædvanligt spil fra nyoprettede konti, eller længerevarende kundeforhold, hvor kundens spiladfærd pludselig ændres. En sådan ændring i spiladfærd kan fx bestå i, at kunden vædder på andre sportsgrene, væddemålsmarkeder, lande eller lavere niveauer eller indskyder større indsatser.

Tilladelsesindehaver kan i sin analyse endvidere vurdere risikoen for, at tilladelsesindehaver modtager indskud fra spillere, der kommer fra lande, hvor der vurderes at være en højere risiko for aftalt spil eller korruption.

Væddemålsudbud:

Tilladelsesindehaver skal forholde sig til hvilke risikofaktorer, der er for at tilladelsesindehavers forretningsmodel udnyttes til aftalt spil i forhold til de væddemål, der udbydes.

Tilladelsesindehaver skal vurdere risikoen for aftalt spil på de væddemålmarkeder, de tilbyder. Tilladelsesindehaver har ikke pligt til at vurdere væddemålsmarkederne særskilt for hvert enkelt hold eller begivenhed. Tilladelsesindehaver skal i vurderingen forholde sig til, i hvilket omfang væddemålsmarkedet udgør en risiko for aftalt spil, og vurderingen kan fx opdeles i lav-mellem-høj risiko. Et eksempel på et marked, der kan udgøre en høj risiko, kan være væddemål på antal hjørnespark i fodbold, da markedet estimeres til at have en høj væddemålsomsætning og udfaldet ikke direkte påvirker kampens resultat.

Vurderingen af væddemålsmarkeder skal sammenholdes med en risikovurdering af konkurrenceniveau, sportslig betydning og risiko for korruption.

Ved sportslig betydning menes, at tilladelsesindehaver i deres vurdering skal forholde sig til den risiko, der kan være ved at udbyde væddemål på konkurrencer med en lav sportslig værdi. Et eksempel på en konkurrenceform med lav sportslig værdi er træningskampe eller begivenheder, hvor ingen af deltagerne eller kun en deltager drager fordel af et bestemt resultat. Et risikostyringstiltag i forhold til begivenheder af lav sportslig værdi kan fx være at fastsætte lavere indsatsgrænser eller at begrænse udbud af træningskampe til hold, der normalvis konkurrerer på et niveau tilladelsesindehaver ikke har vurderet til at udgøre en høj risiko.

Ved konkurrenceniveau og risiko for korruption skal forstås, at tilladelsesindehaver i deres vurdering bør vurdere en idrætsgren efter niveau og geografisk placering, således tilladelsesindehaver fx vurderer, om de samme risici gør sig gældende ved den tredjebedste danske fodboldtrække som den tredjebedste engelske fodboldrække. Tilladelsesindehaver behøver ikke særskilt at vurdere hver enkelt række eller land såfremt, at det vurderes, at samme risikoscore gør sig gældende for en idrætsgren på alle niveauer eller fra samme geografiske område, fx et kontinent.

Det vil sige, at hvis tilladelsesindehaver har vurderet, at væddemålsmarkeder for hjørnespark udgør en høj risiko, skal der i deres risikostyring være en betydelig indsats, såfremt de udbyder væddemålene på et konkurrenceniveau eller fra et geografisk område, som ligeledes er vurderet til at udgøre en høj risiko.

Tilladelsesindehaver skal i deres vurdering inddrage viden og tendenser, de selv har identificeret eller viden, tendenser og afgørelser, som de har modtaget fra samarbejdspartnere, myndigheder eller eksperter. Et eksempel kan være viden tilladelsesindehaver har modtaget fra en underleverandør om en stigning i mistænkelige spil på idrætsbegivenheder fra et givent geografisk område eller på et specifikt væddemålsmarked, fx totals på 1. halvleg i fodbold. Denne viden skal tilladelsesindehaver inddrage i deres vurdering i forhold til deres udbud på begivenheder fra dette geografiske område eller på risikoen ved det specifikke væddemålsmarked.

Hvis tilladelsesindehaver udbyder væddemålsbørs, skal tilladelsesindehaver ligeledes forholde sig til de risikofaktorer, som væddemålsbørsen indebærer. Det skal ske ved en vurdering af væddemålsmarkeder, konkurrenceniveau og risiko for korruption. En særlig risiko ved en væddemålsbørs er, at tilladelsesindehaver ved dette produkt eksponerer sig for en lavere finansiel risiko, der kan resultere i en større tilgængelighed af væddemålsmarkeder eller idrætsbegivenheder, da det er brugerne, der ved efterspørgsel i højere grad påvirker udbuddet.

Indsats:

Tilladelsesindehaver skal i vurderingen af indsatser forholde sig til, hvilke risici det medfører at modtage indsatser på begivenheder eller væddemålsmarkeder. Tilladelsesindehaver skal både forholde sig til hvilken risiko indsatser udgør fra et enkelt kundeforhold, men også hvilken risiko de påtager sig på tværs af alle kunder på en given begivenhed eller et marked.

Betalingsløsninger:

Tilladelsesindehaver skal vurdere risikofaktorer forbundet med alle de betalingsløsninger, som tilladelsesindehaver tilbyder. Tilladelsesindehaver kan fx inddrage, i hvilket omfang betalingsløsningen er egnet til at sløre, hvor midlerne stammer fra og i hvor høj grad betalingsløsningen kan misbruges af en anden. Hvis tilladelsesindehaver anvender flere forskellige betalingsløsninger, der ikke i væsentlig grad adskiller sig fra hinanden, behøver tilladelsesindehaver ikke at vurdere betalingsløsningerne særskilt, men kan vurdere dem som en samlet kategori.

Leveringskanaler:

Tilladelsesindehaver skal foretage en risikovurdering af den måde, som tilladelsesindehaver vælger at stille sit væddemålsudbud til rådighed for spillerne på. Der kan være særlige risikofaktorer forbundet med et online udbud, fx i forhold til at identificere en spiller, der ikke er registreret og identificeret ved fysisk fremmøde. Risikofaktorer, der kan være gældende ved et landbaseret væddemålsudbud, kan være brug af eksterne forhandlere, selvbetjeningsterminaler eller misbrug af spilkort. Et mitigerende tiltag for disse risici kan fx være at have overvågning på spilsteder.

Interessekonflikter:

Tilladelsesindehaver skal identificere og vurdere, hvordan tilladelsesindehavers forretningsmodel er sårbar overfor interessekonflikter. Risikofaktorer forbundet med interessekonflikter kan fx være tilladelsesindehavers indflydelse i idrætsforeninger via sponsorater eller ejerskab. En anden risikofaktor for interessekonflikter hos tilladelsesindehaver kan være medarbejders adgang til fortrolige informationer. Det kan både udgøre en risiko for tilladelsesindehaver, hvis tilladelsesindehaver har organiseret sig på en måde, hvor det er muligt for alle medarbejdere at tilgå viden om igangværende undersøgelser af fx kunder eller idrætsudøvere. På den måde kan der opstå interessekonflikter for medarbejderne i forhold til at beskytte eller hjælpe private relationer eller idrætsklubber, de har en interesse for. Ligeledes kan det være en risikofaktor, hvis beslutningen om at igangsætte eller udføre en undersøgelse alene er placeret på en enkelt medarbejder, da medarbejderen selv kan udnytte viden eller kan være udsat i forhold til at blive udnyttet af kriminelle, der opbygger en relation til medarbejderen.

Opdatering af risikovurderingen:

Risikovurderingen skal løbende opdateres, så den afspejler tilladelsesindehavers aktuelle risikoprofil. Tilladelsesindehaver skal opdatere risikovurderingen, hvis der er væsentlige ændringer i tilladelsesindehavers forretningsmodel eller andre forudsætninger for risikovurderingen, fx ændringer i det generelle risikobillede, lovændringer eller opdaterede nationale risikovurderinger.

For at sikre, at risikovurderingen er opdateret i forhold til tilladelsesindehavers aktuelle risikoprofil, skal risikovurderingen som udgangspunkt opdateres mindst en gang årligt. En opdatering behøver ikke nødvendigvis at medføre ændringer i risikovurderingen.

Politikker, forretningsgange og kontroller

Tilladelsesindehaver skal på baggrund af risikovurderingen udarbejde skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller.

Se BEK nr. 43/2025 § 4.

Tilladelsesindehavers politikker, forretningsgange og kontroller skal som minimum forholde sig til risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, screening af medarbejder og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for aftalt spil.

Tilladelsesindehaver skal derudover forholde sig til om tilladelsesindehavers forretningsmodel medfører, at der også er andre emner, der skal medtages.

Når tilladelsesindehaver har udarbejdet risikovurderingen, skal tilladelsesindehaver forholde sig til hvordan de enkelte, identificerede risici kan nedbringes ved mitigerende foranstaltninger. Tilladelsesindehavers politikker, forretningsgange og kontroller er tilladelsesindehavers mitigerende foranstaltninger.

Tilladelsesindehavers politikker, forretningsgange og kontroller skal være skriftlige, men derudover gælder der ingen formkrav. Skriftlighedskravet indebærer, at tilladelsesindehaver skal kunne dokumentere, at tilladelsesindehaver har vurderet og dokumenteret risici forbundet med tilladelsesindehavers forretningsmodel, og at tilladelsesindehaver kan dokumentere sin operationelle håndtering heraf.

Politikker

Politikker er tilladelsesindehavers overordnede beslutninger om, hvordan tilladelsesindehaver skal indrette sig i relation til forebyggelse af aftalt spil. Politikkerne tager udgangspunkt i den risikoprofil, som tilladelsesindehaver er kommet frem til på baggrund af risikovurderingen.

I politikkerne skal tilladelsesindehaveren tage stilling til, hvilke risici tilladelsesindehaver vil påtage sig, hvordan disse skal håndteres samt hvordan det sikres, at nye risici identificeres og håndteres. Heri ligger en beskrivelse af tilladelsesindehaver overordnede beslutninger om, hvordan tilladelsesindehaver skal indrette sig i relation til forebyggelse af aftalt spil.

I politikkerne kan det fx fremgå, om der er idrætsgrene eller væddemålsmarkeder, som tilladelsesindehaver ud fra sin risikovurdering, ikke ønsker at udbyde.

Forretningsgange

Forretningsgange er tilladelsesindehavers konkrete og operationelle håndtering af politikkerne, og forretningsgangene beskriver således, hvordan tilladelsesindehaver vil nedbringe de identificerede risici med mitigerende foranstaltninger.

Forretningsgangene skal tage udgangspunkt i tilladelsesindehavers forretningsmodel, og på en klar og tydelig måde beskrive, hvordan tilladelsesindehaver i praksis vil efterleve politikkernes overordnede strategiske mål samt hvordan lovgivning og anden regulering overholdes.

Forretningsgangene skal derfor beskrive de konkrete handlinger, der forebygger at tilladelsesindehaver bliver misbrugt til aftalt spil. I forretningsgangene skal det være angivet, hvem der er ansvarlig for de enkelte opgaver, samt hvordan opgaverne skal udføres.

Forretningsgangene skal være operationelt anvendelige, og de ansatte skal derfor på baggrund af forretningsgangene vide, hvordan opgaverne konkret udføres.

Kontroller

Tilladelsesindehaver skal have tilrettelagt en intern kontrol med at politikker og forretningsgangene overholdes. Den interne kontrol skal beskrives i tilladelsesindehavers forretningsgange, hvor det bl.a. skal angives, hvad der skal kontrolleres, hvordan og hvornår det skal udføres og af hvem.

Kontrollerne skal tilrettelægges i henhold til tilladelsesindehavers størrelse og forretningsmodel. Kontrollerne skal foretages med passende tidsintervaller.

Tilladelsesindehaver skal sikre, at der er tilstrækkelig uafhængighed mellem den, der foretager kontrollen, og den, der kontrolleres.

Tilladelsesindehaveren skal dokumentere kontrollerne.

Opdatering

Da tilladelsesindehavers risikovurdering danner grundlag for tilladelsesindehavers politikker, forretningsgange og kontroller, skal disse som minimum opdateres i forbindelse med opdatering af risikovurderingen.

En opdatering behøver ikke nødvendigvis at indebærer en ændring af indholdet, men tilladelsesindehaver skal forholde sig til om politikker, forretningsgange og kontroller fortsat er tilstrækkelige.

Derudover skal der ske en opdatering, hvis tilladelsesindehaver vælger at ændre i, hvordan arbejdsopgaverne håndteres. Det kan fx være, hvis tilladelsesindehaver overvågning af mistænkelige odds flyttes fra at blive udført internt til eksternt.

Undervisningsforpligtelse

Tilladelsesindehaver skal sikre at ansatte, forhandlere af væddemål og ansatte ved forhandlere af væddemål har modtaget tilstrækkelig undervisning i forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Se BEK nr. 43/2025 § 4, stk. 2.

Undervisningen skal ske i det omfang, det er relevant, og der skal ske efteruddannelse med passende mellemrum. Det bør både være med tidsintervaller fastsat af tilladelsesindehaver, samt ved ændringer på området, eksempelvis ved opdatering af tilladelsesindehavers risikovurdering og forretningsgange, når det har betydning for den ansattes arbejdsfunktioner.

Indhold af undervisningen, og med hvilke tidsintervaller undervisningen skal foretages, tilrettelægges af tilladelsesindehaver på baggrund af dennes risikovurdering af forretningsmodellen. Det betyder, at tilladelsesindehaver på baggrund af en risikovurdering selv tilrettelægger undervisningsmetoden. Det vil fx formentlig betyde, at tidsintervaller mellem efteruddannelse og omfanget af undervisningen af ansatte der har til opgave at fastsætte odds eller arbejder med risikostyring af væddemål, må forventes at foregå hyppigere og med et mere omfangsrigt undervisningsmateriale end ansatte hos forhandlere af væddemål. Ved forhandlere af væddemål hvor tilladelsesindehaver har begrænset forhandlerstedets rolle i bekæmpelse af aftalt spil til at bestå i en overvågning af misbrug af spilkort og en pligt til at informere tilladelsesindehaver ved tilfælde, hvor ansatte har en formodning om aftalt spil, fx ved at forhandleren er bekendt med at spilleren har en nær relation til en idrætsudøver, vil forpligtelsen her kunne opfyldes ved, at tilladelsesindehaver udsender skriftligt materiale til forhandler om at undervise ansatte i de opgaver, der pålægges forhandlerstedet, samt en generel beskrivelse af hvordan aftalt spil kan foregå. Tilladelsesindehaver er forpligtet til at kunne dokumentere, at medarbejdergruppen hos forhandlere har en tilstrækkelig viden om deres funktion i forhold til at bekæmpe matchfixing. Kontrollen kan fx tilrettelægges med øvrige besøg tilladelsesindehaver planlægger på spilstedet.

Tilladelsesindehaver skal i forbindelse med opstart af aftaler med nye forhandlere sikre forhandleren er bekendt med sin opgave i forhold til at bekæmpe aftalt spil.

Det er alene et krav, at ansatte hos tilladelsesindehavere, som er involveret med udbud af væddemål, undervises i forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil. Det samme gælder for forhandlere, hvor det kun er ansatte, der er involveret i salg af væddemål, som skal undervises.

Undervisningen skal sikre, at de ansatte har kendskab til de regler og pligter, der gælder for forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil. Undervisningen skal sikre, at de ansatte kan varetage deres arbejde på betryggende vis og i overensstemmelse med lovgivningens krav. Undervisningen skal også oplyse de ansatte om muligheden for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af bekendtgørelse om aftalt spil begået af tilladelsesindehaver.

Det er ikke tilstrækkeligt, at undervisningen alene gennemgår lovgivningens krav. Undervisningen skal forholde sig til tilladelsesindehavers forretningsmodel, og de hermed forbundne risikofaktorer.

Forpligtelsen til at sikre, at forhandlere af væddemål har modtaget tilstrækkelig undervisning, indebærer også en forpligtelse for tilladelsesindehaveren til at kontrollere, at undervisningen reelt sker af forhandlerens ansatte.

Tilladelsesindehaver bør i sin undervisning også forholde sig til efterlevelse af databeskyttelsesretten i forbindelse med bekæmpelse af aftalt spil.

Forbud mod at placere væddemål

Tilladelsesindehaver skal sikre, at personer, der kan påvirke fastsættelse af oddset, ikke indgår væddemål hos tilladelsesindehaver.

Se BEK nr. 43/2025 § 5, stk. 1.

I bestemmelsen er persongruppen afgrænset til reelle ejere, medlemmer af bestyrelse og direktion og personer, der er involveret i fastsættelse af væddemål (oddssættere) samt nærtstående til de opremsede grupper.

Forpligtelsen har til formål at sikre, at fastsættelsen af væddemål ikke udnyttes til egen vindings skyld af personer med tilknytning til tilladelsesindehaver.

Der er valgfrihed for, hvordan tilladelsesindehaver vil sikre at reglen efterleves, og tilladelsesindehaver skal kunne dokumentere regelefterlevelsen, fx ved at inddrage forpligtelsen i forretningsgange, kontroller og undervisningsmateriale.

Leverandører

Hvis tilladelsesindehaver har valgt at outsource opgaven med fastsættelse af væddemål til en leverandør, er tilladelsesindehaver forpligtet til at sikre sig, at leverandøren ikke tillader, at personer, der er involveret i at fastsætte væddemål, indgår væddemål hos tilladelsesindehaveren.

Se BEK nr. 43/2025 § 5, stk. 2.

Tilladelsesindehaver tilrettelægger, hvordan forpligtelsen skal efterleves, bl.a. på baggrund af tilladelsesindehavers forretningsmodel og omfanget af samarbejdet med leverandøren. Det kan fx ske i aftalegrundlaget mellem tilladelsesindehaver og leverandøren.

Forbud mod at involvere personer, som deltager i begivenheden

Tilladelsesindehaver ikke må involvere personer, som deltager i en begivenhed, i fastsættelse af væddemål på begivenheden.

Se BEK nr. 43/2025 § 6.

Forpligtelsen har til hensigt at imødegå interessekonflikter, misbrug af insiderviden samt at undgå, at personer, der deltager i begivenheden, udnytter sin indflydelse på oddsfastsættelse til at påvirke oddset uretmæssigt for derigennem at opnå en øget gevinst ved manipulation af udfaldet af begivenheden eller delelementer heraf.

Det betyder, at tilladelsesindehaver ved fastsættelse af odds på en begivenhed ikke må rette henvendelse til begivenhedens aktører med henblik på at fastsætte odds, fx ved at kontakte spillere eller ledere for at berige tilladelsesindehavers oplysninger.

Hvis tilladelsesindehaver ikke selv fastsætter odds, men modtager odds fra en underleverandør, udvides tilladelsesindehavers forpligtelse ikke til et ansvar for underleverandørens tilrettelæggelse af oddsfastsættelsen. Tilladelsesindehaver bør dog på baggrund af sin risikovurdering overveje, om det udgør en øget risiko for, at tilladelsesindehaver udnyttes til aftalt spil, hvis underleverandøren involverer personer, som deltager i begivenheden, i fastsættelse af odds.

Overtrædelse medfører straf

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af BEK nr. 43/2025 §§ 3-6 kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Se BEK nr. 43/2025 § 19.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Se BEK nr. 43/2025 § 19, stk. 2.◄