Afsnittet indeholder:

  • Tilladelsens omfang
  • Vilkår for tilladelse

Tilladelsens omfang

Efter SPILL § 6 kan tilladelse til udbud af lotteri gives til Danske Spil A/S. Dette betyder, at det alene er Danske Spil A/S, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde landbaseret og online lotteri i Danmark.

Tilladelsen kan helt eller delvis med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab. Der er udstedt en tilladelse til udbud af lotteri til Danske Spil A/S, som er overdraget til Danske Lotteri Spil A/S.

Se SPILL § 6.

I tilladelsen til Danske Lotteri Spil A/S fastsættes det, hvilke lotterispil som tilladelsen omfatter. Hvis Danske Lotteri Spil A/S ønsker at udbyde flere eller andre former for lotterispil, skal Danske Lotteri Spil A/S ansøge Spillemyndigheden herom.

Tilladelsen giver ikke Danske Lotteri Spil A/S mulighed for at udbyde:

  • klasselotteri, ►som er karakteriseret ved at være et lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse,◄
  • almennyttigt lotteri, ►som alene kan afholdes til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv,◄
  • landbaseret lotteri, hvor der spilles på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder, ►da det fysiske udbud af disse spil er omfattet af en tilladelse til at udbyde væddemål,◄
  • gevinstgivende spilleautomater,
  • onlinebingo og landbaseret bingo,
  • roulette, og
  • andre spil, som er nævnt i § 14, stk. 1, ►og omfattet af andre selvstændige tilladelser til udbud af spil◄.

Se SPILL § 7, ►§ 10◄ og § 14, stk. 1.

Vilkår for tilladelse

Efter SPILL § 32 er der fastsat vilkår for tilladelsen til udbud af lotteri.

Tilladelsen findes på www.spillemyndigheden.dk.

Se SPILL § 32.

Bemærk

Der er udstedt en tilladelse til udbud af lotteri og væddemål på heste- og hundevæddeløb i Grønland til Danske Spil A/S, som er overdraget til Danske Lotteri Spil A/S.

Se SPILGRØL § 6.

Tilladelsen findes på www.spillemyndigheden.dk.

Se også

  • Afsnit J.A.3.1 om spil reguleret af lov for Grønland om visse spil.
  • Afsnit J.A.6 om klasselotteri.
  • Afsnit J.A.7 om almennyttigt lotteri.
  • Afsnit J.A.8.2 om landbaseret væddemål.
  • Afsnit J.A.10 om landbaseret kasino.
  • Afsnit J.A.11 om onlinekasino.
  • Afsnit J.A.12 om gevinstgivende spilleautomater.