| Køber aktionæren aktier af selskabet til en lavere pris end handelsværdien,
beskattes aktionæren af forskellen mellem købsprisen og handelsværdien
som udlodning, og aktionæren kan benytte handelsværdien som anskaffelsessum
ved opgørelsen af den skattemæssige avance/tab ved videresalg af aktierne.
Selskabet skal i givet fald medregne avance/tab ved aktiesalget opgjort i forhold
til handelsværdien.
Ved indrømmelse af fortegningsret til konvertible obligationer med særlige
gunstige bestemmelser om forrentning og indløsning kan der foreligge maskeret
udlodning. I TfS 1989, 164 LSR
fandt Landsskatteretten, at de forpligtelser, et aktieselskab skulle påtage
sig dels i forbindelse med et påtænkt arrangement med hensyn til tegning
af konvertible obligationer til en fikseret lav kurs og dels med hensyn til forrentning
og indløsning, måtte anses for ganske usædvanlige og uden forretningsmæssig
begrundelse. Formålet med dispositionen ansås derfor at være at tilføre
klageren midler, der hidrørte fra det af hende dominerede aktieselskab.
TfS 1993, 544
LSR. To aktionærer ønskede at købe et underskudsselskab og samtidig
hermed at erhverve en fordring på selskabet til under kurs 15. Landsskatteretten
fandt, at den omhandlede fordring efter det oplyste om selskabets økonomiske
forhold var værdiløs. Aftalen om erhvervelsen af fordringen måtte
således antages alene at være begrundet i muligheden for at trække
midler ud af selskabet uden indkomstbeskatning. Under disse omstændigheder
fandt retten, at aftalen ikke kunne lægges til grund for den skatteretlige
vurdering. Retten fandt, at hele købesummen måtte anses som betaling for
aktierne i selskabet, da det reelt alene var disse, der blev erhvervet. I det omfang,
selskabet tilbagebetalte beløb på fordringen ud over anskaffelsessummen,
forelå der udlodning af maskeret udbytte eller eventuelt
udbetaling af yderligere løn.
TfS 1997, 198 ØLD : Eneanpartshaver A solgte den 31. juli
1985 50 pct. af kapitalen i sit selskab til selskabets direktør B for 1 kr.
I 1986 købte B resten af kapitalen for 10.000 kr., ligesom han, der nu var
eneanpartshaver, overtog en fordring på 2, 8 mio. kr., som A havde på
selskabet. Den 31. januar 1986 udstedte en bank efter
ordre fra selskabet en garanti for en del af fordringen på
50.000 USD, og banken udbetalte den 31. oktober 1986
beløbet. Modværdien af de 50.000 USD eller 349.188 kr. blev debiteret
selskabets konto i banken. Landsretten fandt det godtgjort, at der var en så
nær forbindelse - både tidsmæssigt og i øvrigt - mellem aftalen
om B's erhvervelse i 1986 af A's resterende anparter og hans fordring mod selskabet
samt den garanti for en del af fordringen, som blev stillet af selskabet inden og
indfriet efter aftalens indgåelse, at garantibeløbet måtte anses
for en del af A's vederlag for overdragelsen af de resterende anparter og fordringen
til B. Under disse omstændigheder måtte garantibeløbet på 50.000
USD eller 349.188 kr. anses for maskeret udlodning fra selskabet til B.
Sælger aktionæren aktier til selskabet til overpris, beskattes overprisen
som almindelig indkomst hos aktionæren, idet den er at betragte som en udlodning
fra selskabet, mens aktieavancen opgøres på grundlag af handelsværdien.
Selskabet kan som anskaffelsessum kun benytte handelsværdien, ikke den faktisk
erlagte købesum.
Om et tilfælde, hvor en betaling benævnt som provision til den tidligere
hovedaktionær blev anset for en merpris for aktierne, blev merprisen beskattet
som maskeret udlodning, se TfS 1995, 561 ØLD..
I henhold til skd.cirkulære nr. 185 af 17. november 1982,
pkt. 17, om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m.
og ved gaveafgiftsberegning, skal værdiansættelsen for unoterede aktier
ske efter aktiernes handelsværdi. Såfremt en handelsværdi for aktierne
ikke i øvrigt kan udfindes, vil en kurs udregnet efter Ligningsrådets
retningslinier for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.
En kurs, der er opgjort i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte skd.cirkulære
nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 17, kan ligeledes danne grundlag for aktiernes
værdiansættelse, når aktierne overdrages. En række forhold kan
dog medføre, at kursen anses for uegnet som udtryk for aktiernes værdi
i handel og vandel. Som eksempel kan nævnes en efter selskabets forhold usædvanlig
ændring i selskabets udbyttepolitik eller skattemæssige af- og nedskrivninger.
I sådanne tilfælde kan skattekursen ikke anses for at udgøre handelsværdien.
Se afsnit S.G.3.4 vedrørende Ligningsrådets
praksis for beregning af handelskursen pr. 19. maj 1993.
Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge
af afskaffelse af formueskatten m.v.) er Told- og Skattestyrelsen ophørt med
at beregne formueskattekursen for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997,
599 TSS hvor det fremgår, at den hidtil gældende
praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og
gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet.
Til brug herfor har Ligningsrådet meddelt kapitaliseringsfaktorer,
som fremgår af TfS 1999, 272 LR. Det betyder,
at kursen beregnet efter de i Ligningsrådet
fastsatte retningslinier fortsat i et vist omfang og som en midlertidig løsning
kan anvendes.
Om selve kursberegningen henvises til LV 1997 Almindelig del afsnit A.H. sammenholdt med TfS 1999, 272 LR.
I de situationer, hvor Ligningsrådets retningslinier for beregning af skattekursen
kan danne grundlag for aktiernes værdiansættelse i en overdragelsessituation,
indebærer dette normalt følgende:
Hvis der handles aktier i november 1998 for et selskab
med kalenderårsregnskab, bruges til kursberegningen selskabets status 31. december
1997 og de kapitalisationsfaktorer, der bruges til skattekursberegningen 1. januar
1998.
Foregår handelen i december 1998 for samme selskab,
bruges status 31. december 1998 og faktorerne brugt
til kursberegning 1. januar 1998.
Handles i januar 1999, skal der for et selskab med
kalenderårsregnskab bruges status 31. december
1998 og faktorerne, der er brugt ved skattekursberegningen 1. januar
1999.
Når Ligningsrådets retningslinier for beregning
af skattekursen kan danne grundlag for aktiernes værdiansættelse i en
overdragelsessituation, forudsættes det, at berigtigelsen af købesummen
sker kontant.
Om krydsende aktiesalg til søsterselskaber, TfS
1988, 404 LSR, hvor der ikke blev statueret maskeret udbytte ved to skatteyderes
salg af aktier i to søsterselskaber, i hvilke skatteyderne tilsammen ejede
hele aktiekapitalen. Se også TfS
1990, 341 LSR og TfS 1988, 299 LSR.
►Overdragelse mellem interesseforbundne parterLigningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens §18, jf. §13 godkendt følgende vejledende anvisning. Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at hjælpereglen skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer. Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af CIR nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.
Børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den noterede
kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.
Aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages til samme
værdi som kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der
knytter sig til den unoterede aktieklasse, på afgørende punkter adskiller
sig fra de rettigheder, der er gældende for aktierne i den børsnoterede
aktieklasse, navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning
ved likvidation af selskabet. I så fald foretages en konkret vurdering af værdien
af den unoterede aktieklasse.
Værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien.
Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, f.eks. fordi aktierne ikke
har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som
egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages
med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.
HjælpereglenUdgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som
summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive
gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges
værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.
Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge
seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster
korrigeres således:
Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige
ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt
disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages
til den bogførte værdi.
Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede
virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når
handelsværdien i øvrigt er ukendt.
Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse
med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier der
fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse
af goodwill).
Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte
korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under
pari.
En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af
den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital
med den andel, som de egne aktier repræsenterer.
Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges
i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må
anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien
af de overdragne aktier.
Anvisningen træder i kraft den 14. april 2000. Anvisningen kan, fra denne dato
finde anvendelse på sager, hvor der endnu ikke er truffet en afgørelse,
og hvor de skattepligtige vælger at anvende denne anvisnings regler.◄
|