| Ejendomsskat kan ikke fradrages for ejerboliger, hvis ejendommen har tjent som bolig
for ejeren og er omfattet af EVSL § 4, stk. 1 nr. 1 - 4 og nr►. 6 - 10., jf LL § 14, stk. 2.
◄Ejendomsskatter
kan således ikke fratrækkes for en- og tofamiliehuse, sommerhuse, ejerlejligheder,
stuehuse til landbrug m.v. når ejendommen tjener til bolig for ejeren.
Hvis ejendommene udlejes, er der fradragsret for ejendomsskatterne. Sker udlejning
i hele kalenderåret, foretages fradraget i den personlige indkomst.
Er der tale om udlejning i en del af kalenderåret, kan en forholdsmæssig
del af ejendomsskatterne fradrages i kapitalindkomsten, hvis lejeindtægten
skal medregnes i kapitalindkomsten, og i den personlige indkomst, hvis lejeindtægten
skal medregnes heri. Dette gælder ikke ved udlejning af fritidsboliger i en
del af året, når reglerne i LL § 15 O, stk. 1
benyttes. Endvidere kan ejendomsskatter ikke fradrages ved udlejning af en helårsbolig
i en del af indkomståret, når reglerne i LL § 15 P, stk. 2, benyttes.
For udlejningsejendomme kan ejendomsskatter fradrages ved indkomstopgørelsen.
Fradraget foretages i den personlige indkomst. Dette gælder også ejerens
bolig i en egentlig udlejningsejendom med 3 eller
flere selvstændige lejligheder.
Fradrag indrømmes dog ikke for ejendomme omfattet af
EVSL § 4, stk. 1 nr 6-8.
For ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt,
er der fradragsret for den del af ejendomsskatterne, som kan henføres til ejendommens
anvendelse til erhverv. Benyttes ejendommen erhvervsmæssigt i væsenligt
omfang, således at der foreligger en vurderingsfordeling som nævnt i EVSL
§ 4, stk. 1, nr. 5 foretages
fradraget i den personlige indkomst. Er den erhvervsmæssige benyttelse af mindre
omfang, foretages fradraget i kapitalindkomsten.
Ejendomsskatter, der kan henføres til den del af et enfamilieshus, der udlejes
til beboelse, kan fradrages,
TfS 1992, 185 LSR. Fradraget foretages i kapitalindkomsten.
Det samme er gældende for den del af ejendomsskatterne, der kan henføres
til den del af et tofamilieshus, der ikke beboes af ejeren. Ejendomsskatter kan
dog ikke fradrages, hvis reglerne i LL § 15 P, stk. 1 ,
om udlejning af værelser benyttes.
For ejendomme, der benyttes til landbrug og skovbrug, gartneri, frugtplantage eller
planteskole, fordeler vurderingsmyndighederne både grundværdi og ejendomsværdi
på stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom,
jf. VURDL § 33, stk. 4 og 7. For disse ejendomme
kan fordelingen af grundskyld ske med udgangspunkt i de respektive vurderingsfordelinger.
For blandede ejendomme i øvrigt vil der foreligge vurderingsfordeling af ejendomsværdien,
hvis 25 pct. eller derover af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Vurderingsmyndighederne
foretager i visse tilfælde også en fordeling af selve grundværdien,
der er grundlaget for grundskylden.
I andre tilfælde må der, når der ikke foreligger en fordeling af
vurderingsmyndighederne skønnes over, hvor meget af ejendomsskatterne der kan
henføres til ejerboligen og hvor meget til erhvervsdelen. ►Ejere af ejendomme, der har været benyttet både privat og erhvervsmæssigt, kan søge om genoptagelse af skatteansættelser fra og med 1997 for ejendomsskatter i det omfang serviceoplysningen til selvangivelsen ikke svarer til de faktiske forhold vedrørende grundens erhvervsmæssige benyttelse TfS 2000, 275.
◄I
almindelighed vil der være en vejledning for dette skøn i den foreliggende
fordeling af ejendomsværdien, der vil være en række tilfælde,
hvor grundværdien og dermed grundskylden vil vedrøre erhvervsdelen i højere
eller mindre grad, end tilfældet er for ejendomsværdiens vedkommende.
For tofamilieshuse, hvor den ene lejlighed tjener til bolig for ejeren, vil vurderingsmyndighederne
ligeledes foretage en fordeling af ejendomsværdien på hver af de 2 selvstændige
lejligheder. Der foretages ikke en fordeling af grundværdien. For tofamilieshuse
kan ligningsmyndighederne derfor på samme måde som for blandede ejendomme
tage udgangspunkt i vurderingsfordelingen ved et skøn over fordelingen af ejendomsskatterne.
I praksis vil der også være tilfælde, hvor en tofamiliesejendom er
i sameje mellem de 2 familier, der bebor hver sin lejlighed i ejendommen. I sådanne
tilfælde må alle ejendomsskatter efter loven normalt betragtes som vedrørende
ejerboliger og ingen del kan således fratrækkes.
Ved afgørelsen af om ejendomsskatterne kan fradrages skal der dog efter LL
§ 14, stk. 3, bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af
en ejendom, der tillige tjener til bolig for ejeren. I almindelighed må en
erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom anses for uvæsentlig, hvis den
svarer til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom. Det samme er
gældende ved udlejning til beboelse af en del af et enfamiliehus. skd. cirkulære
nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 10.1.
Der er ikke fradragsret for ejendomsskatterne for ubebyggede grunde, der er erhvervet
med henblik på privat benyttelse, f.eks. til opførelse af bolig til ejeren,
og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Dette gælder
for alle grunde, der ikke anvendes erhvervsmæssigt eller henhører under
ejerens næringSåledes
er fradrag nægtet for ejendomsskatterne vedrørende 2 ubebyggede grunde,
der efter det oplyste var erhvervet uden noget bestemt formål, idet den passive
anvendelse som kapitalanbringelse efter Landsskatterettens opfattelse henhørte
under privatsfæren, jf. TfS 1986, 332 LSR.
Landsskatteretten har statueret, at der ikke var fradrag for ejendomsskatter på
en ubebygget grund, der var erhvervet med videresalg for øje, idet dette ikke
kunne anses for erhvervsmæssig udnyttelse af grunden,
TfS 1987, 321 LSR.
I TfS 1994, 216 LSR blev et selskab, som drev virksomhed
med bl.a. køb og salg af fast ejendom, anset for berettiget til at fradrage
ejendomsskatter for en byggegrund, der var erhvervet med henblik på videresalg.
Grunden var ikke anskaffet med privat benyttelse for øje, men med henblik på
erhvervsmæssig udnyttelse.
TfS 1990, 249 LSR.
En skatteyder havde købt nogle ejendomme med henblik på udlejning efter
istandsættelse. 2 ejendomme blev solgt på grund af for store nødvendige
istandsættelser. For disse blev kun godkendt fradrag for ejendomsskatter -
begrænsningen i LL § 14, stk. 2, gælder kun for parcelhuse m.v.,
der bebos af ejeren - mens el- og forsikringsudgifter ikke kunne fradrages. En tredje
ejendom blev efter et par års istandsættelse udlejet, og her blev godkendt
fradrag også for el- og forsikringsudgifter.
En landbrugsejendom på ca. 13,6 ha, hvor stuehuset var ubeboet og ubeboeligt,
og hvor en del af jorden var bortforpagtet og resten tilplantet med juletræer,
blev anset for erhvervsmæssigt benyttet, således at ejendomsskatterne
fuldt ud var fradragsberettigede, jf.
TfS 1986, 470 LSR. Se også
TfS 1989, 378 LSR.
Arbitrio de Plus-Valia - en éngangsafgift baseret på værdistigning
- ved køb af fast ejendom i Spanien, anses ikke for fradragsberettiget, jf.
TfS 1986, 355 LSR.
FradragstidspunktetDet
er afgørende for fradrag efter LL § 14, stk. 1, om der foreligger en retlig
forpligtelse til at afholde den pågældende udgift. Det kræves hverken,
at udgiften er forfalden eller faktisk afholdt.
Skatteyderen er ikke pligtig at foretage fradrag før sidste rettidige betalingsdag,
hvilket kan have betydning, hvor den retlige forpligtelse indtræder i et indkomstår
og sidste rettidige betalingsdag i det følgende indkomstår. Ifølge
principperne i LSRM 1975, 111 LSR kan skatteyderen
i denne situation vælge først at foretage fradrag i det følgende
indkomstår, dog under forudsætning af at betalingen først sker i
dette år.
Lån til pensionisterNår der ydes lån til pensionister til
betaling af ejendomsskatter mod sikkerhed i ejendommen, kan tilskrevne renter på
lånet ikke fradrages.
Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til
pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fratrækkes,
jf. LL § 17 A, stk. 3.
Andre ydelserSammen med ejendomsskatterne opkræves ofte forskellige
andre ydelser, f.eks. vandafgifter, ydelser på vej- og kloakgæld, renovationsbidrag,
brandforsikringspræmie og lign. Bortset fra afdrag på vej- og kloakgæld
er disse ydelser fradragsberettigede, når ejendommen ikke kan henføres
til ligningslovens § 14, stk. 2.
Arealbidrag - fastsat og opkrævet af kommunen til driften af fælleskommunale
hovedanlæg (kloakforsyningen) - blev anset for fradragsberettigede efter LL
§ 14, stk. 1, for et erhvervsdrivende selskab, selv om afgiften vedrørte
en ubebygget grund, TfS 1988, 317 LSR.
En købmand blev pålagt forhøjet bidrag til vandværket - et lokalt
andelsselskab - i anledning af, at selskabet for at fremskaffe større vandmængder
havde optaget lån til finansiering af nye boringer og udskiftninger af rør
mv. Landsskatteretten lagde til grund, at beløbet var en fast varig udgift,
der svarede til klagerens andel af udgifterne ved driften af vandværket efter
den stedfundne udvidelse af dette, og derfor kunne det fradrages som medgået
til drift af købmandens kombinerede forretnings- og beboelsesejendom, LSRM 1982, 120 LSR.
Renter af for sent betalte ejendomsskatter kan ikke fratrækkes, LL § 17
A. |