|  | Ved realkreditinstitutter mv. forstås realkreditinstitutter, der er godkendt 
i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen 
af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter 
omfattet af realkreditlovens § 3. Med virkning fra indkomståret 1987 blev der indført indkomstskattepligt 
for realkreditinstitutter og visse andre kreditinstitutter. Institutterne blev derved 
omfattet af KGL's dagældende regler om næringsskattepligtige selskaber 
mv. I tilknytning hertil blev der dog samtidig indsat en særregel i KGL, som 
betød, at størstedelen af  realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed 
blev fritaget for KGL's almindelige regler. Fritagelsen blev indført med 
virkning fra indkomståret 1987.
 Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 er systemet for den skattemæssige behandling 
af institutternes behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld 
blevet ændret. Efter det nye system skal institutterne generelt anvende KGL's 
almindelige regler, bortset fra reglen i § 7, stk. 2 om begrænsning i fradragsretten 
for tab på gæld, der skal indfries til overkurs. Den hidtidige  særregel 
videreføres dog i § 10 for visse udlån, men samtidig med mulighed for 
at overføre disse udlån under de almindelige regler inklusive undtagelsen 
fra reglerne i § 7, stk. 2.
 
 Realkreditinstitutternes virksomhed Institutternes virksomhed kan deles i 
to dele. Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, 
henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af KGL's 
almindelige regler.
 Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede 
låneformidling.
 Institutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et 
såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret 
af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebærer et krav om sammenhæng 
mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til 
finansiering af lånet. Det strikte balanceprincip indebærer for det 
første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol 
og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der 
er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets 
betalinger til obligationsejerne. Det strikte balanceprincip blev senere afløst 
af et generelt balanceprincip, hvor kravet til balance vedrører forholdet 
mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige 
udbetalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder, at der er symmetri 
i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.
 Den særlige fritagelsesregel, der er videreført i § 10, dækker 
den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip 
er opfyldt samt en række nærmere opregnede udlån. Den øvrige 
del af udlånsvirksomheden har hele tiden været omfattet af KGL's almindelige 
regler.
 |