En tilladelse til at udbyde landbaseret bingo i Danmark omfatter udbud af bingo og banko på det liberaliserede spilmarked.

Landbaseret bingo foregår fysisk i et lokale eller på en lokation, hvor deltagere mødes for at spille bingo eller banko.

Landbaseret bingo kræver kun tilladelse fra Spillemyndigheden, hvis: 

  • Deltagerne betaler et indskud (penge eller lignende)
  • Gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed
  • Deltagerne gennem betalingen har mulighed for at vinde en gevinst

Til forskel fra bingo og banko afholdt som almennyttigt lotteri skal bingo og banko på det liberaliserede spilmarked ikke have et almennyttigt formål for øje, og der skal ikke ske udlodning af overskuddet til et almennyttigt formål.

Spillet har således i stedet et kommercielt formål, og udbyderen har lov at tjene penge på spillet. Dette blandt andet under forudsætning af, at der betales ansøgningsgebyr, årligt gebyr beregnet ud fra bruttospilleindtægten (BSI), spilafgift og gevinstafgift.

Landbaseret bingo er et nyt spilområde pr. 1. januar 2025.

Spillemyndigheden arbejder på at få denne side udvidet.

I mellemtiden kan der læses mere om landbaseret bingo på Spillemyndigheden.dk/landbaseret-bingo.