Indhold

Dette afsnit handler om hæftelse ved forkert eller manglende angivelse eller indberetning af skatter og afgifter forud for virksomhedsophør.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Forkert eller manglende angivelse eller indberetning af skatter og afgifter m.v. forud for virksomhedsophør
  • Hvem kan pålægges hæftelse
  • Forsæt og grov uagtsomhed
  • Hvilke krav omfatter hæftelsen
  • Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk
  • Virkningstidspunkt

Regel

Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter OPKL § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet eller indberettet. Det gælder dog kun skatter og afgifter m.v., for hvilke fristen for angivelse eller indberetning er indtrådt, mindre end 2 år før virksomheden er ophørt, således at den hverken har et aktivt CVR- eller SE-nummer. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Se OPKL § 10 c, som indsat ved § 2, nr. 3, i lov nr. 489 af 15. maj 2023, der trådte i kraft den 1. juli 2023.

Forkert eller manglende angivelse eller indberetning af skatter og afgifter m.v. forud for virksomhedsophør

OPKL § 10 c omfatter tilfælde, hvor ledelsen i en virksomhed, der er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v., og hvor skatter eller afgifter som følge heraf ikke er angivet eller indberettet korrekt eller slet ikke er angivet eller indberettet.

Hvem kan pålægges hæftelse

Hæftelse i henhold til OPLK § 10 c omfatter dem, der har været registreret i Erhvervsstyrelsens it-system til at være en del af virksomhedens ledelse, men også andre, der har deltaget i ledelsen af virksomheden.

Afgrænsningen af, hvem der kan anses for at have "deltaget i ledelsen af en virksomhed", vil være den samme som efter konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., om konkurskarantæne.

Det indebærer bl.a., at OPLK § 10 c omfatter den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været "stråmand". Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den pågældende - uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte - ikke havde accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.

Det indebærer endvidere, at OPKL § 10 c omfatter personer, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før virksomheden fortsatte eller indledte driften uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.

Det indebærer herudover, at en person, der alene er registreret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil være omfattet af OPLK § 10 c. Suppleanten vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den relevante periode - dvs. mens virksomheden er blevet drevet uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres af opkrævningsloven - faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.

OPLK § 10 c omfatter endvidere den, der deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til OPLK § 10 c vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.

OPLK § 10 c omfatter endvidere den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system - dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber - vil således være omfattet.

Herudover omfatter OPKL § 10 c tilfælde, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Bestemmelserne vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stået for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være kendetegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-mailadresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindelse, det offentlige og øvrige samarbejdspartnere. Det kan desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet ledelsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en del af virksomhedens ledelse.

Forsæt og grov uagtsomhed

Efter OPKL § 10 c vil der kun kunne pålægges hæftelse i de tilfælde, hvor det kan tilregnes den pågældende som værende forsætligt eller groft uagtsomt, at vedkommende har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret.

Begreberne "grov uagtsomhed" og "forsæt" efter OPLK § 10 c er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i OPKL § 17. Muligheden for at anvende bestemmelserne vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter OPKL § 10 c.

Hvilke krav omfatter hæftelsen

Hæftelse efter OPKL § 10 c vil kun omfatte skatter og afgifter m.v., for hvilke fristen for angivelse henholdsvis indberetning er indtrådt mindre end 2 år før virksomheden er ophørt, således at den hverken har et aktivt CVR- eller SE-nummer. Der er dermed fastsat en tidsmæssig begrænsning for, hvilke skatter og afgifter m.v. ledelsesmedlemmet vil kunne pålægges at hæfte for efter bestemmelsen. Skatteforvaltningen vil kunne konstatere ophøret ved opslag i Det Centrale Virksomhedsregister og Erhvervssystemet, hvor ophørsdatoen vil være registreret.

Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk

Hæftelsen efter OPLK § 10 c, er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Det betyder, at den, der pålægges hæftelse efter bestemmelserne, vil hæfte personligt med hele sin formue.

Hæftelsens karakter indebærer, at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen forinden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden.

Hvis kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit at inddrive kravet hos begge, jf. INDOG § 2, stk. 5. Hvis betaling opnås hos den, der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsubjekt i forhold til betalingsforpligtelsen.

Skatteforvaltningen kan inddrive de solidariske pålagte tilsvar ved udlæg mv. efter SKINDL § 1.

Virkningstidspunkt

OPKL § 10 c vil have virkning for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. juli 2023, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 489 af 15. maj 2023.

Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan anses for at være "opstået", dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. KSL § 46, mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, jf. ML § 23, stk. 1.

En solidarisk hæftelse vil kunne pålægges ved en administrativ afgørelse, hvorefter Skatteforvaltningens pantefogeder efter SKINDL § 1 kan inddrive kravet ved udpantning hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter OPLK § 10 c.