Indhold

Dette afsnit omhandler fastsættelse af vilkår eller bibestemmelser til en afgørelse. I denne fremstilling anvendes ordet "bibestemmelser".

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om bibestemmelser
  • Betingelser for fastsættelse af bibestemmelser

Generelt om bibestemmelser

En forvaltningsmyndighed kan fastsætte eller opstille begrænsninger til en afgørelse, der knytter sig til afgørelsens hovedindhold. Dette kaldes bibestemmelser. Adgangen til at fastsætte bibestemmelser gælder uagtet, der ikke er direkte hjemmel i lov. Se nærmere om betingelserne nedenfor. 

Bibestemmelser kan anvendes som det mindre i det mere, hvis myndigheden påtænker at give en borger elle virksomhed et afslag. I sådanne tilfælde kan myndigheden i stedet meddele tilladelse eller dispensation, og i den forbindelse fastsætte bibestemmelser, der skal overholdes. Det kan fx være i tilfælde, hvor skattemyndighederne påtænker at give en virksomhed et afslag på at opnå en bevilling eller registrering, men i stedet meddeler en tilladelse med betingelser, der skal overholdes. 

Eksempler på bibestemmelser kan være: 

  • Betingelser for at tilladelsen eller dispensationen kan opnås.
  • Vilkår, som skal overholdes løbende.
  • Forbehold.
  • Tidsbegrænsning, fx at tilladelsen eller dispensationen kun er gældende i x antal år.

Eksempel

Et selskab havde i 2006 fået tilladelse til at skifte fra realisationsprincip til lagerprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. Selskabet konstaterede i 2008 en meget stor kursgevinst som følge af voldsomme kursfald på en børsnoteret gældspost, og selskabet ønskede derfor at skifte tilbage til realisationsprincippet. SKAT imødekom anmodningen med det vilkår, at tilladelsen fik virkning fra 2006, hvor selskabet som følge af lagerprincippet havde selvangivet betydelige stiftelsesomkostninger. Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at vilkåret havde til formål at undgå, at der ved et principskifte blev opnået en utilsigtet skattemæssig fordel, og at tilladelsen kunne gives med det pågældende vilkår. Se SKM2012.374.HR.

Håndhævelsen af bibestemmelser vil primært ske gennem tilbagekaldelseslæren. Se afsnit A.A.5.3.

Bibestemmelser fastsat af en forvaltningsmyndighed kan prøves ved klageinstanserne og domstolene i samme omfang som den øvrige afgørelse. Konsekvensen af ulovlige bibestemmelser er ugyldighed, nærmere bestemt annullation. Borgeren eller virksomheden vil således blive stillet som om, at bibestemmelserne ikke eksisterede.

Betingelser for fastsættelse af bibestemmelser

Det er indledningsvist en betingelse for fastsættelse af bibestemmelser, at der er tale om en skønsmæssig afgørelse, medmindre det er direkte fastsat ved lov, at bibestemmelser skal fastsættes. Hvis der er tale om fuldt lovbundne regler, der giver borgere og virksomheder et retskrav på et bestemt resultat eller en bestemt handling, fortrænges adgangen til at fastsætte bibestemmelser. Hjemlen til at fastsætte bibestemmelser eksisterer efter almindelige forvaltningsretlige regler om administration af skøn. 

Saglighed

Det er en betingelse for fastsættelse af bibestemmelser, at disse er saglige. Det betyder, at bibestemmelserne skal tjene til opfyldelse af det formål, som den konkrete bestemmelse har. Der gælder også et egnethedskrav. Der må derfor kun fastsættes bibestemmelser, der faktisk er egnede til at opnå et formål. Hvis bibestemmelsen fx alene indarbejdes for at lette skattemyndighedernes kontrolarbejde, men ikke derudover er specielt egnede til at tjene den konkrete bestemmelses formål, vil bibestemmelsen som udgangspunkt ikke være saglig. 

Bestemthed

Bibestemmelserne skal være bestemte nok til, at parten kan forstå og forholde sig hertil. Om begrundelseskravene i forvaltningsloven, se afsnit A.A.7.4.7.

Proportionalitet

Proportionalitetsprincippet skal overholdes i forbindelse med fastsættelse af bibestemmelser. Det betyder, at bibestemmelser som udgangspunkt kun bør fastsættes, hvor det er nødvendigt, ligesom bibestemmelserne ikke må gå videre end det formål, de skal tjene. Der kan altså ikke opstilles urimelige vilkår, som vil pålægge parten byrder, der ikke står i rimelighed med afgørelsens hovedindhold. 

Lighedsgrundsætningen

Lighedsgrundsætningen skal overholdes ved fastsættelse af bibestemmelser. Se afsnit A.A.7.1. om lighedsgrundsætningen. 

Pligtmæssigt skøn

Forvaltningsmyndigheder er som udgangspunkt ikke afskåret fra at opstille generelle bibestemmelser (standardbetingelser) for et område. Det er dog en betingelse, at forvaltningsmyndigheden forholder sig konkret til sagen, herunder nødvendigheden af standardbetingelserne i den konkrete sag, således parten stadig får en individuel bedømmelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse  Afgørelsen i stikord  Kommentarer  
Højesteretsdomme  
SKM2012.374.HR

Et selskab havde i 2006 fået tilladelse til at skifte fra realisationsprincip til lagerprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. Selskabet konstaterede i 2008 en meget stor kursgevinst som følge af voldsomme kursfald på en børsnoteret gældspost, og selskabet ønskede derfor at skifte tilbage til realisationsprincippet. SKAT imødekom anmodningen med det vilkår, at tilladelsen fik virkning fra 2006, hvor selskabet som følge af lagerprincippet havde selvangivet betydelige stiftelsesomkostninger.

Selskabet gjorde gældende, at vilkåret var ugyldigt, da det indebar, at det skattemæssigt var mere byrdefuldt at udnytte tilladelsen end at bevare lagerprincippet.

Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at en tilladelse efter kursgevinstlovens forarbejder og administrativ praksis kun kunne gives i ganske særlige tilfælde og kun under den forudsætning, at ansøgningen ikke hovedsagelig var begrundet i et ønske om at udskyde, fremskynde eller undgå skattebetaling, at vilkåret havde til formål at undgå, at der ved et principskifte blev opnået en utilsigtet skattemæssig fordel, og at tilladelsen kunne gives med det pågældende vilkår.