Indhold

Afsnittet beskriver varebestemmelsen for toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) samt retsgrundlaget på området. 

Afsnittet indeholder:

• Formål og retsgrundlag
• Ressortmyndighed
• Indhold af reglerne
• Processer og sagsbehandling
• Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Formål og retsgrundlag

Formålet med denne varebestemmelse er at forhindre udbredelsen af varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder (Intellectual Property Rights = IPR), som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013.

Toldmyndighederne kan på begæring eller af egen drift (ex officio) tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed. Begæringer fra rettighedshaverne skal fremsættes i form af en særlig anmodningsblanket kaldet "anmodning om indgriben" (application for action = AFA), jf. nedenstående kommissionsforordning (EU) nr. 1352/2013 af 4. december 2013, med senere ændringer. I dag indgives anmodninger om indgriben elektronisk til toldmyndigheden via IP Enforcement Portal (IPEP) - EUIPO (European Union Intellectual Property Office). 

Formålet er på EU's ydre grænser at forhindre indførsel, udførsel eller transit af varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, populært kaldet "kopivarer". Ofte lever kopivarer ikke op til hverken lovgivningsmæssige krav, eller originalproducenternes sikkerheds- og sundhedsmæssige standarder. Brugen af varerne kan derfor potentielt have alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser for forbrugerne, og udgør dermed et samfundsmæssigt problem. En anden konsekvens er, at kopivarer giver store tab af både skatteindtægter og arbejdspladser i EU. Dette er bl.a. beskrevet i analyser fra EUIPO, hvor det kan læses at EU mister cirka 85 milliarder EURO årligt i beskatningsgrundlag samt flere hundrede tusinde fuldtidsarbejdspladser på grund af IPR-krænkende kopivarer. Man kan læse mere om udfordringerne med kopivarer i den globale handel i den seneste rapport; Mapping Global Trade in Fakes 2025.

Det er kendt viden, at organiserede kriminelle netværk ofte står bag både produktion og handel med kopivarer, og at kopivarerne dermed er med til at finansiere disse netværks kriminelle aktiviteter. Dette omfatter også finansiering af terrorisme som fx attentatet på avisen Charlie Hebdo i Paris i 2015.

Det er derfor fra EU’s side besluttet, at toldmyndighederne i medlemslandene aktivt skal medvirke til at bekæmpe den samlede udbredelse (import, eksport og transit) af disse varer.

EU-regulering

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2013 af 4. december 2013 om fastlæggelse af de blanketter, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, med senere ændringer.

Nationale bestemmelser

• Lovbekendtgørelse nr. 177 af 21. februar 2017 (Varemærkeforfalskningsloven) om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben ved mistanke om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
• Bekendtgørelse nr. 1656 af 27. december 2013 om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben.

Ressortmyndighed

Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Toldstyrelsen.

Indhold af reglerne

Forordningen specificerer hvilke IP-rettigheder der er omfattet af toldmyndighedernes håndhævelsesindsats, i hvilke tilfælde toldmyndighederne skal gribe ind på rettighedshavernes vegne, samt fastlægger procedurerne, som toldmyndighederne skal følge når de har tilbageholdt varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed (IP-rettighed).

Efter forordningen griber toldmyndigheden ind på begæring af rettighedshaveren, hvilket sker på basis af en anmodning om indgriben (application for action = AFA). Toldmyndighederne kan dog også gribe ind af egen drift (såkaldt ex officio), hvorefter rettighedshaveren indenfor en kort frist har mulighed for at indgive en AFA for det konkrete vareparti, som herefter tilbageholdes.

De situationer, hvor toldmyndighederne kan gribe ind, er meget omfattende. Toldmyndighederne kan således både gribe ind overfor varer, der angives til fri omsætning (import), varer, der angives til udførsel (eksport), varer, der angives til genudførsel (reeksport), varer der henvises under en suspensionsprocedure, varer i transit samt varer, der anbringes i en frizone / frihavn.

Undtagelser

Reglerne for toldmyndighedernes indsats gælder ikke for varer, der kommer fra et andet EU-land, varer i butikker, på markeder og lignende samt parallelimporterede varer og "overruns", det vil sige varer, der er blevet fremstillet af en person, der efter aftale med rettighedshaveren har rettighederne til at fremstille en vis mængde varer, men som er fremstillet i større mængder end aftalt mellem den pågældende person og rettighedshaveren.

Det bemærkes i øvrigt, at reglerne heller ikke gælder for varer, der medbringes af passagerer efter rejsegodsreglerne i deres personlige bagage, forudsat at disse varer er til egen personlig brug, og varernes art og mængde ikke giver toldmyndighederne anledning til at tro, at der er tale om varer af erhvervsmæssig karakter. Der vil være tale om en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag.

Hvis der er tale om rent private gaveforsendelser fra én privatperson til en anden privatperson, og der ikke er indikationer af, at der er tale om et forsøg på omgåelse, så skal toldmyndighederne heller ikke gribe ind, jf. forordning (EU) nr. 608/2013 og den fælleseuropæiske immaterialret, idet toldmyndighedernes forpligtelse til at gribe ind gælder for erhvervsmæssige forsendelser. Den fælleseuropæiske immaterialret gælder således alene "in the course of trade", eller på dansk "i handelsmæssige/erhvervsmæssige forhold".

Det ses desværre ofte, at erhvervsmæssige forsendelser, fx varer bestilt af en privatperson via internettet, fejlagtigt angives som "gifts" på fortoldningsangivelsen for at minimere risikoen for, at varen tilbageholdes af toldmyndighederne.

Toldstyrelsens processer og sagsbehandling

Sagsbehandling

Når Toldstyrelsen har tilbageholdt varer, der er under mistanke for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, skal Toldstyrelsen først undersøge, om der er en rettighedshaver, der i forvejen har indgivet en anmodning om indgriben. Hvis dette ikke er tilfældet, kan rettighedshaver kontaktes med henblik herpå.

Toldmyndighederne kan således også af egen drift tilbageholde varer, hvor der ikke er indgivet en anmodning. Dette er de såkaldte ex officio-sager. Her er proceduren, at toldmyndighederne efter tilbageholdelsen omgående kontakter varemodtageren og meddeler, at varerne er tilbageholdt og samtidig eller straks efter kontakter rettighedshaver med henblik på, at der kan indgives en anmodning om indgriben. Rettighedshaveren har herefter en frist på 4 arbejdsdage til at indgive en anmodning om indgriben.

Foreligger der en anmodning om indgriben, rettes henvendelse til den kontakt, der er angivet i anmodningen, med henblik på en nærmere stillingtagen til sagen. Rettighedshaver får tilsendt billeder - eller efter anmodning, vareprøver af de tilbageholdte varer. Efter anmodning udleveres navn og adresse på varemodtageren.

Rettighedshaver har en frist på 10 arbejdsdage (hvis der er tale om letfordærvelige varer 3 arbejdsdage) til at tage stilling til, om der efter hans opfattelse er tale om en krænkelse af dennes IP-rettigheder samt, om der gives samtykke til varernes destruktion.

Udgangspunktet i den almindelige procedure (artikel 23 i forordning (EU) nr. 608/2013) er, at varerne vil blive destrueret, når rettighedshaver har bekræftet, at der foreligger en krænkelse, med mindre varemodtager aktivt modsætter sig destruktion. 

Når rettighedshaver meddeler toldmyndigheden, at en IP-rettighed efter hans opfattelse er blevet krænket, påtager rettighedshaver sig hermed også at afholde omkostningerne til varernes opbevaring samt destruktion. I de sager, hvor varemodtager nægter samtykke til destruktion, påtager rettighedshaver sig ligeledes de ekstra omkostninger til varernes opbevaring, mens sagen står på. Hvis varerne går til under rettighedshavers kontrol af varerne, påtager han sig et erstatningsansvar overfor varemodtager, hvis det senere viser sig, at varerne ikke krænker rettighedshavers IP-rettigheder.

Er en sag indbragt for domstolen, og det viser sig at varerne krænker rettighedshavers IP-rettigheder, vil varemodtager typisk blive gjort erstatningspligtig overfor rettighedshaver for de omkostninger, som den relevante domstol accepterer, er opstået som følge af krænkelsen (erstatning for tab, herunder salgstab / avancetab, direkte omkostninger til opbevaring, destruktion m.v.).

Fremgår det af en anmodning om indgriben, at småsagsproceduren (artikel 26 i forordning (EU) nr. 608/2013) skal finde anvendelse, retter toldmyndigheden i stedet selv henvendelse til varemodtageren med henblik på opnåelse af accept til destruktion. Gør varemodtageren indsigelse over for toldmyndigheden, indenfor fristen på 10 arbejdsdage, retter toldmyndigheden straks henvendelse til rettighedshaveren.

Småsagsproceduren kan kun anvendes ved mistanke om varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer i småforsendelser (post- eller kurérforsendelser på tre eller færre genstande, eller en bruttovægt på mindre end to kilo). 

I relation til indledte procedurer iht. artikel 23 og 26 gælder en regel om stiltiende accept til destruktion af varerne, når varemodtageren efter en henvendelse enten slet ikke har reageret, eller ikke på en tydelig måde har gjort indsigelse imod destruktionen. 

Rettighedshavers anmodning om indgriben

Rettighedshavere har mulighed for at anmode toldmyndigheden om at gribe ind overfor indførsel af varer, der krænker deres IP-rettigheder. Dette sker ved at indgive en såkaldt anmodning om indgriben (application for action = AFA), der er en ansøgning fra rettighedshaver til toldmyndighederne i medlemslandene, om at holde særligt øje med potentielle krænkelser af deres IP-rettigheder i form af varemærker, designs, ophavsret, patenter mv.

I langt de fleste sager tilbageholdes varer, der mistænkes for at krænke IP-rettigheder, på baggrund af en anmodning om indgriben. Rettighedshavere, visse producentsammenslutninger, organisationer til kollektiv forvaltning af IP-rettigheder samt bestemte faglige interesseorganisationer kan indgive en anmodning om indgriben.

Der skelnes mellem en national anmodning, der alene gælder i det land, den er indgivet i. Eller en EU-anmodning, hvori man kan få en overvågning i samtlige medlemslande eller i de EU-lande, som er afkrydset i anmodningen. En EU-anmodning kan dog ikke omfatte patenter og ophavsret, fordi der her alene er tale om national beskyttelse.

En anmodning om indgriben gælder i op til 1 år og kan forlænges efter ansøgning fra rettighedshaver.

En anmodning om indgriben indgives i dag elektronisk til toldmyndigheden via IP Enforcement Portal (IPEP) - EUIPO. Det er herefter toldmyndigheden der sagsbehandler den indsendte anmodning om indgriben.

Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser

Toldstyrelsen er en aktiv deltager i Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, som er et tværministerielt myndighedsnetværk, der blev etableret i 2008. Netværket sekretariatbetjenes af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det overordnede formål med netværket er at styrke myndighedernes samarbejde om bekæmpelse af IPR-kriminalitet, herunder ulovlig handel med kopivarer og ulovlig streaming af musik og film. Netværket har implementeret en lang række tiltag, som bl.a. omfatter skærpelse af strafferammen til op til 6 års fængsel for alle typer af IPR-kriminalitet.

Netværket samarbejder i det daglige tæt om at bekæmpe IPR-kriminalitet. Tiltagene omfattet for eksempel samarbejde om håndhævelsesaktioner, fælles forbrugeroplysnings- / awarenesskampagner og en løbende struktureret dialog med repræsentanter fra interesseorganisationer.

Medlemmerne af netværket mødes to gange årligt for at koordinere og drøfte udviklingen i IPR-kriminalitet nationalt og internationalt, drøfte ny relevant lovgivning samt drøfte andre sager af fælles interesse. Derudover driver netværket den fælles hjemmeside jegvælgerægte, hvis formål er at formidle viden “til dig, som vil undgå kopivarer". På hjemmesiden findes der både information til forbrugere og virksomheder, bl.a. en domssamling over IPR-sager behandlet ved domstolene, samt relevant myndighedsinformation.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området. 

I øvrigt henvises til domssamlingen på hjemmesiden www.jegvælgerægte.dk.

Skemaet viser relevante afgørelser på området. 

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-98/13	En privatperson bosiddende i DK bestiller via internettet et "Rolex ur" i en kinesisk internetbutik. Ved ankomsten til DK bliver pakken kontrolleret i tolden som efterfølgende suspenderer frigivelsen af uret, idet der er en mistanke om, at uret er varemærkeforfalsket. Det blev senere bekræftet, at der var tale om en varemærkeforfalskning. EU Domstolen når frem til, at forordning nr. 1383/2003, skal fortolkes således, at indehaveren af en intellektuel ejendomsrettighed (her Rolex) til en vare, der er solgt via en internetbutik i et tredjeland til en person bosat i EU, på det tidspunkt hvor varen kommer ind på en medlemsstats område, er omfattet af den beskyttelse der er sikret Rolex ved forordning nr. 1383/2003, alene af den grund, at varen er blevet købt.	Ud over at "forordningen om toldmyndighedernes indgriben overfor varer der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder" beskytter rettighedshaverne ved erhvervsmæssigt import, så gælder denne beskyttelse også ved privates køb af varemærkeforfalskede/piratkopierede varer, købt over internettet i et tredjeland.