Et klasselotteri er kendetegnet ved, at der er tale om et lotteri, der er inddelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse. Se SPILL § 5, nr. 5.
Et klasselotteri udbyder forskellige lodtyper, fx hellodder og halvlodder. Spillerens indsats og gevinst afhænger af, hvilken lodtype der spilles på.
Ved vurderingen af, om et lotteri er et klasselotteri, lægges der bl.a. vægt på følgende elementer:
- at der typisk er tale om fortløbende, kontinuerlige lotterier,
- at der typisk er en fast nummerserie (fx 1-400.000) i de enkelte klasselotterier,
- at der typisk foreligger en fast gevinstplan,
- at der er én eller flere adskilte trækninger i hvert klasselotteri,
- at der typisk er en høj tilbagebetalingsprocent,
- at trækningen/trækningerne ikke er forhåndstrukne,
- at der typisk er mulighed for genspil på samme nummer fra klasse til klasse og fra lotteri til lotteri,
- at der typisk er mulighed for selv at vælge hele eller dele af et nummer, og
- at der er én eller flere forskellige lodtyper.
►Antallet af klasser (trækninger) i hvert enkelt klasselotteri kan variere fra fx 1, 6, 12, 36, 52 eller flere og kan strække sig over kortere eller længerevarende perioder.
Der er krav om særskilt fornyelse, salg og trækning i hver enkelt klasse i de enkelte klasselotterier, og såvel gevinstsum som gevinstantal kan variere fra klasse til klasse. Flere trækninger (mellemtrækning, hovedtrækning, bonustrækning mv.) anses, uanset benævnelsen, for trækninger, der alene kan forekomme i klasselotterier. Bonustrækninger, som kan afhænge af spillerens indsats (jo flere lodder, der spilles for i de enkelte trækninger, desto flere trækninger deltager man i) eller et lotteri, hvor spilleren med samme lod deltager i en hovedtrækning og efterfølgende i en bonustrækning, betragtes derfor som trækninger, der alene hører til i klasselotterier efter den danske definition.
Salg, herunder fornyelse, kan ske for en klasse, flere klasser, hele klasselotterier og på tværs af flere klasselotterier. Lodprisen kan variere fra klasse til klasse, og der kan være en forhøjet pris ved køb af enkelte klasser. Lodtypen afgør dels lodprisen, dels gevinstens størrelse, men lodtypen har ingen indflydelse på sandsynligheden for, at loddet bliver udtrukket. Lodnumrene kan være udstedt på en eller flere lodtyper, fx megalodder, hele lodder, halve lodder, kvarte lodder og ottendedelslodder, og der kan være mere end én lodtype pr. lodnummer. Der vil således kunne være mere end én spiller på samme lodnummer. Eksempelvis kan fire forskellige spillere spille på et kvart lod. Herudover kan der fx også være sidegevinster i klasselotterier. Trækningen kan foregå på hele nummeret eller fx ved endetalstrækning helt eller delvist.
Visse træk kan karakterisere et klasselotteri, men de er ikke længere forbeholdt et klasselotteri, fx muligheden for genspil på samme numre. Selvom dette er typisk i klasselotterier, er noget lignende også muligt i andre spil, bl.a. i fem-ugers Lotto-kuponer og muligheden for at vælge de samme Lotto-numre fra spil til spil.
Vurderingen af, om et lotteri er et klasselotteri, beror således på en samlet vurdering af de konkrete forhold, hvori de nævnte elementer bl.a. fremgår.◄
Se forarbejderne til SPILL § 10, stk. 3 (Lovforslag nr. L15 fremsat den 7. oktober 2015).
Se også