Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler om indskudskontoen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betydningen af kravet om en indskudskonto.

Regel

Når en selvstændig vælger at bruge virksomhedsordningen, skal han eller hun opgøre en indskudskonto. Se VSL § 3.

Indestående på indskudskontoen opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor den selvstændige vælger at indtræde i virksomhedsordningen.

Indskudskontoen udgør nettoværdien af de aktiver og passiver, der indgår i virksomhedsordningen. Opgørelsen af indskudskontoen og værdiansættelsen af aktiver og passiver i den forbindelse er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.5.2 og C.C.5.2.5.3.

Størrelsen af indskudskontoen "fastfryses", så længe den selvstændige bliver i virksomhedsordningen, bortset fra de årlige reguleringer med indskud og overførsler. Se VSL § 3, stk. 6. De årlige reguleringer med indskud og hævninger er omtalt i afsnit C.C.5.2.5.5.

Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt (forkert værdiansættelse af aktiver, sammentællingsfejl m.v.), vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i SFL §§ 26 og 27. ►Se Skatteministerens svar på spørgsmål 26 til Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med behandling af lovforslag nr. L 200 af 11. juni 2014.◄

►I SKM2025.104.BR (anket til landsretten) fandt retten ikke, at den erhvervsdrivende havde løftet bevisbyrden for, at indskudskontoen blev opgjort forkert ved opstart af virksomhedsordningen i 2011. Det var den erhvervsdrivende, der bar bevisbyrden for, hvorfor saldoen i givet fald var opgjort forkert. Indskudskontoen ved starten af indkomståret 2011 skulle derfor ikke korrigeres.◄

►I SKM2025.141.LSR fandt Landsskatteretten ikke, at ovennævnte ministersvar på spørgsmål 26 kunne føre til, at en vognmand kunne indskyde en udlejningsejendom med tilhørende prioritetsgæld i virksomhedsordningen som et nettoindskud for indkomståret 2017 (hvor vognmanden var indtrådt i virksomhedsordningen med vognmandsvirksomheden). Landsskatteretten fandt herved, at ministersvaret ikke angik en situation som den foreliggende, hvor udlejningsvirksomheden efter den foreliggende skatteansættelse for indkomståret 2017 ikke var medtaget i virksomhedsordningen.◄

Se også

►Se også afsnit C.C.5.2.5.5 om bl.a. indskud af aktiver, der fejlagtigt ikke er medtaget i virksomhedsordningen◄

Betydningen af kravet om en indskudskonto

Indeståendet på indskudskontoen er udtryk for, hvor store beløb den selvstændige skattefrit kan føre ud af virksomheden i hæverækkefølgen uden, at det udløser rentekorrektion. Hævning af indestående på indskudskontoen kan først ske, når hele virksomhedens overskud og eventuelt opsparet overskud er hævet. Se VSL § 5.

Indestående på indskudskontoen er også afgørende for, om der skal ske rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1. Hvis den selvstændiges hævninger i virksomheden medfører, at indskudskontoen bliver negativ, er det udtryk for, at den selvstændige har "lånt" i virksomheden. "Lånet" er overført skattefrit, men til gengæld skal der foretages rentekorrektion. På denne måde får "renteudgifter" på private "lån" fra virksomheden en skatteværdi, som svarer nogenlunde til skatteværdien af renteudgifter af private lån i fx et pengeinstitut.

Hvis indskudskontoen er negativ, kan der i øvrigt i henhold til VSL § 11, stk. 4, ikke foretages foreløbig beskatning.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.11 om reglerne for rentekorrektion.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2025.104.BR

►Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at lægge en korrigeret saldo for sin indskudskonto i virksomhedsskatteordningen til grund, således at sagsøgeren kunne opspare overskud i ordningen i indkomstårene 2019 og 2020.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indskudskontoen blev opgjort forkert ved opstart af virksomhedsordningen i 2011. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren under sagens behandling for skattemyndighederne og domstolene havde angivet forskellige opgørelser heraf, samt at sagsøgeren ved fem skatteregnskaber havde oplyst indskudskontoen til at følge den oprindeligt opgjorte indskudskonto. Endvidere lagde retten vægt på, at sagsøgeren i 2016 uberettiget havde korrigeret sin indskudskonto uden at foretage en anmeldelse til skattemyndighederne. 

Retten fandt endvidere, at en overgangsregel om opsparing uanset en negativ indskudskonto ikke fandt anvendelse, idet indskudskontoens saldo ikke var omfattet af bagatelgrænsen i medfør af overgangsreglen. 

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.◄

►Dommen er anket til landsretten.◄ 

Landsskatteretskendelser

 

SKM2025.141.LSR

►Med virkning fra indkomståret 2017 indtrådte klageren i virksomhedsordningen med en vognmandsvirksomhed og medtog i overensstemmelse hermed indtægter, udgifter, aktiver og passiver vedrørende vognmandsvirksomheden under virksomhedsordningen for indkomståret 2017. Den 1. oktober 2016 overgik klagerens private ejendom til udlejningsvirksomhed, som derfor også skulle medtages under virksomhedsordningen for indkomståret 2017, jf. VSL § 2, stk. 3.

Klageren selvangav imidlertid hverken for 2016 eller 2017 indkomst fra udlejningsvirksomheden. De foreliggende skatteansættelser for 2016 og 2017 var i overensstemmelse hermed.

Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at udlejningsvirksomheden i form af ejendommen med en værdi på 740.000 kr. og tilhørende prioritetsgæld på 529.890 kr. skulle indgå i virksomhedsordningen for indkomståret 2018, hvorefter gælden på 529.890 kr. udgjorde en hævning i hæverækkefølgen i indkomståret 2018, og ejendommen udgjorde et indskud på indskudskontoen.

Et ministersvar, hvorefter en forkert saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kunne lægges til grund for fremtidige skatteansættelser, kunne ikke føre til, at klageren kunne indskyde ejendommen med tilhørende prioritetsgæld i virksomhedsordningen som et nettoindskud for indkomståret 2017. Landsskatteretten fandt herved, at ministersvaret ikke angik en situation som den foreliggende, hvor udlejningsvirksomheden efter den foreliggende skatteansættelse for indkomståret 2017 ikke var medtaget i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄