Indhold
Et meget vigtigt punkt i forbindelse med boligskatteomlægningen er, at hverken ejendomsværdiskattestoppet eller grundskatteloftet videreføres i den nye ejendomsskattelov.
Fremover bliver beskatningsgrundlaget for både ejendomsværdiskat og grundskyld fastsat med udgangspunkt i den aktuelle offentlige ejendomsvurdering.
Dette afsnit beskriver dagældende ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft og nugældende skatterabat og stigningsbegrænsning samt loft over dækningsafgiftssatserne.
Afsnittet indeholder
- Ejendomsværdiskattestoppet
- Skatterabat i ejendomsværdiskatten
- Grundskatteloftet
- Skatterabat og stigningsbegrænsning i grundskylden
- Loft over dækningsafgiftspromillerne
Ejendomsværdiskattestoppet
Siden 2001 har der været indført et skattestop, hvorefter ingen skat eller afgift måtte sættes op. Som led i udmøntningen af skattestoppet blev der i 2002 indført et ejendomsværdiskattestop. Indførelsen af ejendomsværdiskattestoppet betød, at grundlaget for ejendomsværdibeskatningen for den samme ejendom i den samme stand med den samme ejer ikke vil kunne stige ud over det beløb, der fremgik af den automatiske forskudsregistrering for indkomståret 2002.
Ejendomsværdiskattestoppet var reguleret i den tidligere gældende EVSL § 4 a, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten udgør den laveste værdi af følgende:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i året før indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Skattestoppet følger af nr. 2 og 3, hvorefter grundlaget for ejendomsværdiskatten således ikke kunne overstige ejendomsværdiskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, hvis denne er mindre.
Alle boligejere har således været sikret, at grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten ikke kunne overstige den værdi, der indgik i forskudsregistreringen for indkomståret 2002, hvilket er vurderingen for 2001 med tillæg af 5 pct.
Skatterabat i ejendomsværdiskatten
Ejendomsværdiskattestoppet er ikke videreført i ejendomsskatteloven. Det betyder, at der fra og med indkomståret 2024 ikke længere vil gælde et ejendomsværdiskattestop.
For at sikre, at boligejere, der har overtaget en ejendom senest den 31. december 2023, ikke oplever stigninger i deres ejendomsværdiskat som følge af, at ejendomsværdiskattestoppet er afskaffet med virkning fra og med indkomståret 2024, er der i ejendomsskatteloven indført en skatterabatordning.
Derudover er der for såvel nuværende som fremtidige boligejere en indefrysningsordning for de samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld.
Endelig viderefører ejendomsskatteloven også forsigtighedsprincippet. Ifølge forsigtighedsprincippet vil beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten udgøre 80 pct. af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i det forudgående indkomstår.
Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten vil således fra og med 2024 blive fastsat på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering i det forudgående indkomstår i stedet for efter ejendomsværdiskattestoppet.
Grundskatteloftet
Der har siden 2003 været et loft over grundlaget for beregningen af den kommunale grundskyld, det såkaldte grundskatteloft.
Grundskatteloftet blev indført ved lov nr. 1047 af 17. december 2002. Efter grundskatteloftet beregnes grundskylden med den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, af den laveste af følgende grundværdier med anvendelse af forsigtighedsprincippet:
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbedringer, og reduktion for fritagelser for grundskyld.
2) Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent.
Med grundskatteloftet kan beregningsgrundlaget, herunder grundværdien, som udgangspunkt højst udgøre det forudgående års afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent.
Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag med tillæg af 3 pct. Reguleringsprocenten fastsættes af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan imidlertid ikke overstige 7 pct., hvorfor der er et loft over de årlige stigninger i betalingerne af grundskylden, hvis grundskyldspromillerne ikke ændrer sig.
Det er således ikke grundskylden målt i kroner, der er omfattet af grundskatteloftet. Det er grundlaget for beregningen af grundskylden, der begrænses. Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning, som indebærer, at kraftige stigninger i grundværdierne ikke slår igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med mere end reguleringsprocenten fra år til år.
Fra 2024 til 2028 gælder desuden et loft over de kommunale grundskyldspromiller, som ikke kan sættes højere end til den promille, der fremgår for kommunen i bilag 1 til loven.
Skatterabat og stigningsbegrænsning i grundskylden
Grundskatteloftet er ikke videreført i den nye ejendomsskattelov. Det betyder, at der fra og med 2024 ikke længere vil gælde et grundskatteloft.
For at sikre, at boligejere, der har overtaget en ejendom senest den 31. december 2023, ikke oplever stigninger i deres grundskyld som følge af, at grundskatteloftet er afskaffet med virkning fra og med 2024, er der indført en rabatordning.
For at sikre, at fremtidige stigninger i grundskylden ikke påvirker boligejerne negativt, er der også indført en permanent indefrysningsordning for stigninger i de samlede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat og grundskyld.
For at sikre, at ejere af ejendomme, der ikke er omfattet af rabatordningen, herunder erhvervsejendomme, ikke stiger markant i deres grundskyldsbetaling som følge af, at grundskatteloftet er afskaffet, er der også indført en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld.
Endeligt er forsigtighedsprincippet også videreført. Efter forsigtighedsprincippet vil beskatningsgrundlaget for grundskylden for et kalenderår udgøre 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i det forudgående indkomstår eller kalenderår, med fradrag for grundforbedringer og fritagelser for grundskyld.
Der betyder, at det vil være 80 pct. af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i det forudgående indkomstår eller i det forudgående kalenderår, der vil skulle danne beskatningsgrundlag for grundskylden.
Beskatningsgrundlaget for grundskylden vil således fra og med 2024 blive fastsat på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering i det forudgående indkomstår eller kalenderår i stedet for efter grundskatteloftet.
Loft over dækningsafgiftspromillerne
Fra 2024 til 2028 gælder desuden et loft over de kommunale dækningsafgiftssatser, som ikke kan sættes højere end den sats, der fremgår af bilag 2 til loven.