| C-386/08 Brita GmbH | En tysk virksomhed Brita GmbH importerede varer fra et israelsk selskab, som er beliggende i et område på Vestbredden øst fra Jerusalem. Varernes oprindelse blev anført som israelske, hvilket blev undersøgt nærmere i en efterfølgende kontrol, for at finde frem til, om disse varer var omfattet af det geografiske anvendelsesområde i den aftale, som er indgået mellem EU og Israel. Domstolen når frem til, at varer som er fremstillet i områder, der siden 1967 har været under israelsk administration, ikke kan opnå præference told iht. aftalen mellem EU og Israel. Dommen fastslår også ift. verifikation, at fastlæggelsen af en varers oprindelse er baseret på en kompetencefordeling mellem toldmyndighederne hos aftalens parter, derved at varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder. | Geografisk anvendelsesområde i associeringsaftalen indgået mellem EU og Israel. |
| C-294/14 ADM Hamburg AG | En tysk virksomhed har importeret rå palmekerneolie fra Colombia, Panama, Costa Rica og Ecuador til Tyskland med henblik på angivelse til overgang til fri omsætning i EU og opnåede i den forbindelse toldpræference mod fremlæggelse af oprindelsescertifikater Formular A. Under transporten til EU blev palmekerneolien fyldt i forskellige tanke i et fragtskib. I tre af disse tanke blev der adskilt fyldt på og transporteret forsendelser henholdsvis fra de i hovedsagen omhandlede GSP-lande. I en fjerde tank blandede virksomheden olien fra de forskellige forsendelser, der hidrører fra hver af de fire GSP-lande. Dommen fastslår, at fremstillingen, under transporten, af en blanding af flere produkter med oprindelsesstatus i et GSP-land, som ikke ændrer disse produkters indhold, og som ikke skaber usikkerhed med hensyn til produkternes oprindelse, ikke betragtes som en ændring, en omdannelse eller en behandling, der hindrer, at disse produkters oprindelsesstatus anerkendes inden for den ramme, der bl.a. er fastsat ved artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 2454/93. Derfor kan den angivne oprindelse anerkendes. | |
| ►C-351/24 C/C Vámügynöki Kft.◄ | ►Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 119, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen sammenholdt med artikel 32 i tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse. Anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem C/C Vámügynöki Kft. og direktoratet for klager ved den nationale skatte-, afgifts- og toldmyndighed i Ungarn vedrørende sidstnævntes afslag på C/C’s ansøgning om fritagelse for told. Efter overgangen til fri omsætning foretog toldmyndighederne en kontrol efter frigivelse. Toldmyndighederne fastslog, at de omhandlede varecertifikater ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i hverken den regionale konvention eller Kommissionens meddelelse 2021/C 418/12 om anvendelsen af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem de kontraherende parter i denne konvention med den begrundelse, at de omhandlede varer i deres egenskab af landbrugsprodukter ikke kunne indrømmes præferencebehandling inden for rammerne af relationerne mellem Den Europæiske Union, Kosovo og Tyrkiet. Endvidere kunne toldmyndighederne i Kosovo heller ikke certificere en sådan behandling. C/C indgav på grundlag af toldkodeksens artikel 116, stk. 1, litra c), en ansøgning om fritagelse for told til toldmyndighederne. Til støtte for denne ansøgning gjorde C/C gældende, at betingelserne i EU-toldkodeksens artikel 119, stk. 3, var opfyldt, for så vidt som det - idet de omhandlede varecertifikater var blevet udstedt af toldmyndighederne i Kosovo på grundlag af den ordning for administrativt samarbejde, der er indført ved den regionale konvention - måtte antages, at den fejl, som disse certifikater var behæftet med, ikke skulle anses for »med rimelighed at kunne forventes opdaget« som omhandlet i EU-toldkodeksens artikel 119, stk. 1, litra a), uden at det var nødvendigt at foretage yderligere kontrol i denne henseende. Da toldmyndigheden i første instans gav afslag på C/C’s ansøgning, indbragte sidstnævnte en klage for klageinstansen, som stadfæstede afgørelsen fra toldmyndigheden i første instans. Klageinstansen anførte i sin afgørelse, at de omhandlede varecertifikater ikke var blevet udstedt på grundlag af det administrative samarbejde, som er etableret i artikel 31 i tillæg I til PEM-konvention, således at den undtagelse, der er fastsat i toldkodeksens artikel 119, stk. 3, ikke fandt anvendelse, og at det derfor i henhold til toldkodeksens artikel 119, stk. 1, litra a), skulle undersøges, om det med rimelighed kunne forventes, at C/C havde opdaget den fejl, der var blevet begået af toldmyndighederne i Kosovo. C/C har anlagt sag ved Veszprémi Törvényszék (retten i første instans i Veszprém, Ungarn) med påstand om annullation af klageinstansens afgørelse samt afgørelsen fra toldmyndighederne og om, at det pålægges sidstnævnte at indlede en ny procedure. For deres påstand har C/C bl.a. gjort gældende, at de ungarske toldmyndigheder burde have indledt den kontrolprocedure, der er foreskrevet i artikel 32 i tillæg I til PEM-konvention, og burde have henvendt sig til toldmyndighederne i Kosovo for at få dem til at kontrollere rigtigheden af de omhandlede varecertifikaters indhold. EU-domstolen har hertil udtalt, at EU-toldkodeksens artikel 119, stk. 3, ikke er til hinder for, at indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder fastslår, at det varecertifikat, der anvendes som oprindelsesbevis for en vare, er behæftet med åbenbare retlige fejl med hensyn til muligheden for, at denne vare indrømmes præferencebehandling i henhold til PEM-konvention, uden imidlertid at indlede den procedure for administrativt samarbejde, der er fastsat i artikel 32 i tillæg I til konvention.◄ | ►EUR.1 og EUR-MED certifikater med åbenbare retlige fejl. PEM-konventionen.◄ |
| SKM2015.508.HR | Import af cykler fra Cambodja med en præferencetoldsats på 0% ved fremlæggelse af FORM A oprindelsescertifikat, der viste, at cyklerne havde oprindelse i Cambodja. De kompetente cambodjanske myndigheder begik i den forbindelse en fejl, som importøren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget. Det afgørende for efteropkrævningen iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b var herefter, om importøren havde handlet i god tro, og i den forbindelse havde sikret sig, at samtlige betingelser for præferencetoldbehandlingen var opfyldt. Efter en samlet vurdering fandt Landsretten, at importøren ikke havde sikret sig, at reglerne for oprindelse og regional kumulation var blevet opfyldt i forbindelse med de enkelte leverancer. Det blev af Landsretten fremhævet, at importøren ikke havde forlangt den fornødne dokumentation eller oplysninger, som kunne sikre, at betingelserne for at opnå præference var opfyldt. Derved havde importøren ikke været i den fornødne gode tro iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b. Sagen ankes herefter til Højesteret, som kommer frem til, at importøren ikke har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt. Højesteret stadfæstede herefter Landsrettens dom. | |